Acapella idioti
PopulærTredje gang anmelder Molin møder Van Canto konfronteres han stadig med verdens dårligste bedst udførte ide.
2. Fight For Your Life
3. To The Mountains
4. Badaboom
5. The Final Countdown
6. Steel Breaker
7. The Awakening
8. The Other Ones
9. Holding Out For A Hero
10. Unholy
11. My Utopia
12. Into The West
13, Paranoid
Der er så mange forskellige måder man kan forholde sig til det tyske heavy metal-acapella udstyrsstykke på. Man kan elske dem, fordi at være en vanvittig ide - men det skal man ikke gøre, hvis man vil tages seriøst mennesker
Man kan også brække sig af grin. 'The Final Countdown' er noget af det mest grotesk latterlige denne ellers powermetalelskendeogderforhårdtprøvede anmelder har lagt ører til. Selve det ikoniske tema er forvandlet fra de friske truttende firsertrompeter til noget der minder mistænkeligt meget om panfløjter - frembragt med vokaler. Og det er i sig selv grinagtigt.
Had kan vendes mod dem! Og den følelse er umådeligt let at forstå. Men det er dobbelt had. For det kan vendes mod det usmagelige og irriterende ved at erstatte essensen af metal, bortset fra trommerne, som trods alt ikke brummes med ufarlige nynnen.
Hadet er også en mulighed, fordi det er et forargeligt misbrug af dygtige sangere. Europes førnævnte udødelige klassiker bliver skræmmende nok sunget bedre end originalen, hvor Joachim Larsson aka. Joey Tempest ellers normalt gør det ganske habilt. Hver og en sanger i Van Canto kunne formentligt snildt afløse gennemsnitlige forsangere i den uendelige strøm af tyske bands med sange om drager.
Det er naturligvis også muligt at kalde det umådeligt originalt og enestående. Og begge etiketter passer på overfladen glimrende, men kun sidstnævnte holder til en nærmere granskning. For enestående er det gudskelov!
Men selvom ideen om vokalbaseret metal er anderledes, er musikken på ingen måde original - spillet mebåde guitar/bass og keyboard ville Van Cantos musik være middelmådig powermetal og hardrock uden fornyende takter. Der i ligger det helt store problem: Van Canto er kun interessante, fordi de har valgt andre instrumenter, og så længe de ikke formår at give metal en ny dimension, er de et ligegyldigt og tåbeligt påhit.