WOA '14: Jul på Wacken
Populær
Nedbør var der ikke meget af på årets Wacken-festival, men en flok skøre tyskere sørgede for alligevel for sne foruden smil og sær grind under teltdugen.
Det er en evig traver, når det handler om anmeldelser. Den her, hvor læserne bagefter undrer sig over, hvorfor der er valgt en anmelder, som ikke forstår bandet eller genren. Helt så galt er udgangspunktet for denne koncertoplevelse samt efterfølgende ordstrøm fra skribenten ikke. For med grindcore går man da ikke helt galt i byen – eller hvad?
Grindcore har gerne en humoristisk vinkel, så det var man ligesom forberedt på kunne være tilfældet. Men måske skulle man have forberedt sig lidt mere på Excrementory Grindfuckers fra Tyskland. Trods alt. På scenen stod Jesus, julemænd og engle, der spillede side om side med fint pyntede plastikjuletræer, og så var der ellers konstant gang i en skum-/snemaskine, som ivrigt forsøgte at lave snelandskab ud af de forreste rækker publikummer.
The Passion of the Christ Keytar
Opbakningen til det tyske band fejlede ikke noget, der var godt fyldt under teltdugen på Headbanger Stage, som desværre bød på den her lidt rungende teltlyd, der intet godt gjorde for den fjollede grind/metal/pop-musik, som blev leveret. Og i kraft af den temmelig dårlige lyd så blev det simpelthen for tosset med udklædninger og ”plastiklyd” fra den frygtelige ”keytar” (keyboard formet som guitar - red.), og fede riffs blev svære at hitte i det lydmæssige sammensurium.
Man fornemmede stor spilleglæde og såmænd også kvaliteter i growl og nogle af passagerne i heftigt tempo. Men skaden var sket for denne anmelder, og den kunne ikke reddes af ellers velkendte toner fra Europe, som gennem "fjollemaskinen" blev til ’The Final Grinddown’, og gav ørerne en chance for at finde op og ned i lyden, i og med fundamentet her var noget af en rock-klassiker. Excrementory Grindfuckers fik smilet på læben frem – også hos den sure, gamle, bitre Devilution-anmelder – men det var nu ikke for den musikalske oplevelse.