En tænkende mands blues

Syreregn - 'Cogito Ergo Sum'

Enkelt og nuanceret. Dystopisk og opløftende. Syreregn smider ekstra konceptuel bagage på vægtskålen med flere progressive indfald i psychblues-puljen, og vi er overvejende taknemmelige.

Kunstner
Titel
Cogito Ergo Sum
Dato
17-10-2019
Trackliste
1. Cogito Ergo Sum
2. Golem
3. Kan/Kan Ikke
4. Noter til Shelley
5. I Sjæl og Stål
Forfatter
Karakter
4

"What's my purpose? What shall I do?”

Disse bevingede ord fra Thor Boding indleder Syreregns seneste udspil som det dybe spørgsmål: Hvad er meningen med det hele? Meningen med menneskeheden? Pladens centrale omdrejningspunkt – hvad sker der, hvis den kunstige intelligens tager styringen? Eller, skal vi sige, NÅR den tager styringen?
Sangen hedder 'Cogito Ergo Sum', pladens titelnummer, opkaldt efter filosoffen Rene Descartes' berømte citat: ”Jeg tænker, derfor er jeg”. Der er således højt til loftet i denne ombæring fra de københavnske syrebadere, der har skruet op for de progressive elementer og det konceptuelle skær. Siden Thor Boding (bas/vokal) og Rasmus Kurdahl (trommer) grundlagde Syreregn i 2006 har den bluesbaserede syrerock vægtet tungest på vægtskålen, og den lader sig fortsat ej fornægte i 2019, omend der denne gang er mere eksperimentel kolorit på lydtapetet.

'Cogito Ergo Sum' er den hårde bluesriffer, der åbner ballet uden større omsvøb med stramme markeringer og Bodings beherskede, rustne croon. En skarptskåren, pumpet rocker, hvor lyrikken med inspiration fra sci-fi klassikeren The Matrix tilføjer et dystopisk skær til menneskets langsigtede eksistens i opgøret med maskinerne. Teksten taler sit eget, tydelige sprog, og selvom der med blot fem sange desværre ikke er andre, der matcher den kontante, rå tone titelnummeret lægger for dagen, så er afvekslingen samtidig også Syreregns force. 'Golem' fortsætter f.eks. i instrumentalt leje, hvor en enkel basrundgang flankeres af sirlige guitarharmonier med ekko i højsædet, drevne trommespor og underspillede keys. Uanset hvad Syreregn har puttet i piben, så sidder samspillet lige i skabet og drukner ikke i individuelt sololir. Enkelt og storladent, dystert og opløftende. Diversiteten møder bluesrødderne, hvor det går op i en højere enhed.

Derefter når vi ind på ørehænger-territorie med 'Kan/Kan Ikke'. Singlen, der med sit repetitivt monotone vers, i øvrigt med gæstevokal fra Stephan C. Krabsen, simulerer det mekaniske i albummets tekstunivers. En sang, der givetvis bedre tjener sin ret iblandt mere maskinelle øregange end undertegnedes, der finder formen dybt enerverende, hvis ikke en instrumental passage i sangens sidste halvdel blødte op for den skete skade. Kompleks i sin fundamentale simplicitet, og på flere planer sigende for 'Cogito Ergo Sum's iboende tematik, men ikke desto mindre et nummer, der skiller vandene.
Plug jackstikket i baghovedet og vurder selv.

 

Til gengæld bør pladen fremhæves på produktionssiden. I disse tider, hvor velklang nærmest er blevet metervare, er det dog ikke givet, at den som her demonstrerer bandets alsidighed fra sang til sang. Hver fugl synger med sit næb. 'Cogito Ergo Sum' lyder rå og kontant. 'Golem' svævende, med masser af rum. 'Kan/Kan Ikke' kompakt og groovy. Dernæst følger den skærende, horrorinficerede 'Noter til Shelley' med kirkeorgel og henvisninger til Mary Shelleys eksistentielle betragtninger i forbindelse med tilblivelsen af hendes hovedværk 'Frankenstein'. Til sidst har vi så den 11 minutter lange 'I Sjæl og Stål', der fungerer som den mere jambaserede kusine til titelnummeret, indledt af hvad der lyder som respirator, der bygger stemningen op, ikke ulig den velkendte kasseapparats-intro til Pink Floyds 'Money'. Og således rundes pladen af som den starter med en hyldest til det flydende metal, der ”...bliver støbt til perfekte maskiner, uden menneskelige fejl og mangler”.

Det er ikke, fordi Syreregn gør nogen større landvindinger i deres krydsfelt mellem blues, syre og prog, men det er nu heller ikke nødvendigt, når det leveres med så stærk patos og feeling, som det her er tilfældet. Jovist, 'Kan/Kan Ikke' fremstår musikalsk som den kunstige, umage makker i foretagendet, men om ikke andet tjener den albummets ret til at illustrere de spørgsmål, der knytter sig til den kunstige intelligens, der her er på spil. 'Cogito Ergo Sum' er et stærkt udspil fra Syreregn, der denne gang prøver grænserne af med både produktionstekniske finesser og nok musikalsk variation til at holde hjernen stimuleret uden risiko for autopilot. Vi er trods alt ikke helt så ildestedte endnu, som Stephen Hawking udtaler undervejs:

Once humans develop artificial intelligence it would take off on its own and redesign itself at an ever increasing rate.
Humans, who are limited by slow biological evolution, couldn't compete and would be superseded.”