Stakkels gamle hest

Terror har udgivet et hardcorealbum, som er tungere end forgængeren, men ellers er meget af det samme - bare mindre originalt.

Kunstner
Titel
Live by the Code
Dato
18-02-2013
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Det vil være at gå for vidt at påstå, at Terror på seneste udgivelse ‘Live By The Code’, pisker en død hest. Med rette kan man godt nok mene, at den form for hardcore, som bandet bekender sig til, bestemt må siges at være afprøvet både af Terror selv, og af andre bands såsom Hatebreed og Earth Crisis. Men hvis ikke man vil sige, at Terror pisker en død hest, så er der i hvert fald tale om en meget gammel krikke der får sig et ordentlig lag tæsk. Både i positiv og negativ forstand.


Det gode først. ‘Live By The Code’ er en ganske professionel gang smadder, der præcist og brutalt tonser derudaf. Ikke med et let tråd som en yppigt dansende dressurhest, men snarere som en gammel og dreven bryggerhest med mulen i retning af stalden. Albummet virker metallisk set tungere end forgængeren og det kommer der nogle fine metalliske drøn ud af, som på titelnummeret, og lyden er den bedste Terror har leveret på plade.


Det metalliske er med til at farve pladen i mørkere musikalske nuancer end forgængeren, og det er jo sådan set fint nok, havde det ikke været for en enkelt detalje, hvilket bringer os til det negative: Terror mangler simpelthen originale ideer - både til tekster og riffs. Tekstuniverset er det samme hardcorestuff, om at livet er uretfærdigt, verden er åndssvag og hardcore er det sidste bolværk mod disse dårligdomme. Riffene er for meget rytmetons på den lave e-streng og lugter derfor lidt af, at det har knebet med ideerne til denne udgivelse. Den form for riffs svarer lidt til sang under bruseren, bare på guitar. Ikke at de stinker overhovedet, men der er ikke noget på denne plade, der kan måle sig med eksempelvis ‘Return To Strenght’ eller ‘One With The Underdogs’.


På trods af den manglende originalitet, er det nu ikke en pinlig plade. Og hvis udgivelsen betyder, at Terror tager på en ny turne (og det gør Terror), så vi kan glædes ved bandets fænomenale evne som liveorkester, ja, så er det jo fint nok. Det dog være på sin plads, at de fandt en ny musikalsk hest at bestige, og lod dette gamle øg finde fred som færdigret.