Tilbage på det rette spor
Danmarks ældste af de stadig eksisterende, dødsmetalbands har leveret et utroligt stærkt og konkurrencedygtigt album.
02. Hail to the King
03. Religion is a Whore
04. Breathe the Fear
05. Killswitch
06. Nothing Is Sacred
07. The Legacy of Truth
08. Sufficient to Sicken
09. The Racy
10. I Defy
11. The Promise of Antagonism
Denne skribents interesse for Konkhra var gennem de seneste mange år dalet en hel del efter at have været det meste sete danske metal band i midten af skribentens teenage-år. Men da albummet blev annonceret til release i 2008, og senere udskudt lidt, blev interessen vakt til live igen. For det var jo længe siden, der havde været nyt fra lejren, så hvad havde de mon puslet med?
Samtidig var dansk metal blev så stærkt – også internationalt set – at bandet måtte vide hvilken hård konkurrence, det skulle ud i. Risikoen for flop var jo til stede pga. mange danske metalfans forudindtagede holdning til lige netop dette band, og dets bedrifter. Men tilbage til forventningerne: undertegnede forventede et godt album i god produktion, for det er jo noget man også mestrer til fulde herhjemme i disse tider.
Det er ”farligt” at forvente for meget, men i dette tilfælde bliver man ikke skuffet. Det er et fremragende album. Fra den hårde start i ”Hail to The King” over den groovy, fedt gyngende ”Religion is a Whore” og den catchy ”The Legacy of Truth”, der kan betegnes som ”Life Eraser” part to. Stilmæssigt i hvert fald.
James Murphy er en af Anders Lundemarks store helte, og tak for det! For igen fornøjes vi af denne herres formidable leads. Dertil skal lægges fornemme præstationer fra bandets to nye medlemmer på hhv. guitar og trommer, Michael Skovbakke og Mads Lauridsen. Schmidt og Lundemarks præstationer er som altid også på plads, så om dem behøver vi ikke skrive så meget mere. Det skulle måske lige være at hr. Lundemarks vokal nok er den stærkeste fra hans side nogensinde. Den er blevet meget dynamisk i og med, der ikke kun growles, men varieres fint over råb, halvgrowlet sang, tale og selvfølgelig hans typiske growls. Samlet gør det at albummet bliver en bastard af dødsmetal og groove thrash.
Produktionen er in-your-face. Fed og tung guitarlyd og et lydbillede der har givet god plads til de mange detaljer i trommespillet. Konkhras fedeste produktion til dato. Musikken er blevet meget levende og er ikke druknet i digitale indspilningsmetoder.
Et par sange holder ikke lige så fedt som resten, og kvindevokalen, der ellers fungerer perfekt i ”Legacy of Truth”, bliver måske en tand for meget i pladens afslutter, men det fjerner ikke den overordnede holdning: det er et rigtigt stærkt album.