Tysk supergruppe viser tænder
Populær
Tyske heavy-veteraner leverer solid og underholdende debut.
02. Hail And Kill
03. Temple Of Doom
04. Panzer
05. Freakshow
06. Mr. Nobrain
07. Why
08. Virtual Collision
09. Roll The Dice
10. Bleed For Your Sins
Forskellige rock- og heavymusikere har gennem tiden haft stor (og knap så stor) succes med at danne såkaldte supergrupper som sideprojekter til de bands, de er brudt igennem med. F.eks. Phil Anselmo med fleres Down, Eric Claptons Cream og Josh Hommes Them Crooked Vultures. Nu har Accepts Herman Frank og Stefan Schwarzmann og Destructions Marcel ‘Schmier’ Schirmer fundet sammen og dannet The German Panzer.
Albummet åbnes med Schmier, der hvisker "Send them all to hell", og så er vi i gang med godt 50 minutters heavy- og speed metal af den gamle skole. Der er godt gang i pladens første nummer, ‘Death Knell’, med et guitarriff, der smidigt og tempofyldt ræser afsted over solidt rockbeat, mens Schmiers flabede vokal er snerrende, men mere ren end man er vandt til fra Destruction.
Det er tydeligt, at ‘The German Panzer’ helt bevidst har skullet have et mere klassisk heavy metal-udtryk end Destructions tyskerthrash, og 'Send Them All To Hell' er da også en ordentlig omgang sen-firser-tidlig-halvfemser-nostalgi, med alt hvad der hører til af guitarlir og teatralsk vokal. De tre herrer dyrker til fulde deres kærlighedsaffære til årtierne, hvor heavy metal for alvor tog form og genfortolkedes. Det er vist ingen hemmelighed at de tre er velbevandrede inden for genren og kender dens virkemidler ud og ind; sangene er flot sammensat, eksekveres professionelt, levende og energifyldt.
Også mixet fungerer rigtig fint til udtrykket: Guitaren står krystalklart og er velfortjent helt forrest i lydbilledet sammen med vokalen, mens trommerne tonser afsted lige bagved. Dog drukner bassen lidt, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt, men ikke nogen katastrofe.
Det er ikke bare guitarriffs, der ikke klarede den gennem nåleøjet i sangskrivningen hos Accept; det er gennemarbejdet og holder højt niveau hele vejen. Der er ikke blevet sparet på noget her, og man har virkelig lyst til mere.
Der er trukket godt på power- og speed metal, og der er således et overvejende højt tempo og energiniveau det meste af pladen igennem. Det er da også de hurtige sange, der er bandets helt klare styrke. Stillet op imod disse kan nogle af de langsommere sange godt føles lidt kedelige.
Der er ikke meget nyt under solen med ‘Send Them All To Hell’. Det er hørt før, men det gør slet, slet ikke noget, for det fungerer skidegodt, og det er medrivende og underholdende langt det meste af tiden. De tre tyskere er et virkelig fint match og supplerer hinanden godt musikalsk. Det er tydeligt, at det er garvede musikere, der er vant til at skrive og sammensætte musik, der har fundet sammen, og det er helt tydeligt, at spilleglæden og kærligheden til genren er stor.