Portene sparkes ikke ind

cover_1541168522824598

Som med så meget af Venoms materiale gennem tiden bestemmer riffet, om musikken er spændende eller ej. Signaturlyden er på plads på den 15. fuldlængdeudgivelse under navnet Venom.

Kunstner
Titel
Storm the Gates
Dato
14-12-2018
Trackliste
1. Bring Out Your Dead
2. Notorious
3. I Dark Lord
4. 100 Miles to Hell
5. Dark Night (of the Soul)
6. Beaten to a Pulp
7. Destroyer
8. The Mighty Have Fallen
9. Over My Dead Body
10. Suffering Dictates
11. We the Loud
12. Immortal
13. Storm the Gates
Karakter
3

Hvor rivalerne i Venom Inc. lader til at have accepteret og udnyttet at mulighederne i, at en studieproces har forbedret sig voldsomt, siden Venom udgav debutalbummet ‘Welcome To Hell’ i 1981, er der ikke slig erkendelse at spore hos, ja,  Venom-udgaven af Venom, der har Cronos i front. 

Og det er nok den største forskel på, hvorfor ‘Storm the Gates’ er at foretrække frem for Inc’ernes udgivelse, 'Avé', fra 2017, bestående af de helt tidlige medlemmer Mantas, Tony "Demolition Man" Dolan og Abaddon; sidstnævnte dog afløst af den ikke-Venom-relaterede Jeramie Kling bag trommerne sidste år. 

Næ, med Cronos i spidsen bliver stilen holdt næsten lige så beskidt som engang i 80’erne. Og vokalen er også her den gennemgående signatur for bandet, der har buldret frem og tilbage i opløsning, gendannelse og udgivelser med forskellige musikere inde over.

På ‘Storm the Gates’ finder vi konstellation Cronos, Rage og Danté, som sammen har båret fanen på de tre seneste album, Rage sågar også på 2008-udgivelsen med den lidet originale, men dermed for Venom sigende titel ‘Hell’.

Fuck dig! Stadigvæk
Når Cronos på albummets femte og bedste nummer ‘Dark Night (of the Soul)’ råber “Hey you motherfucker / what’ you looking at / born a fucking looser / acting like a twat” er stilen holdt, og det sidste album ‘From The Very Depths’ følges op med ære, når der bankes på helvedes porte med veldrejede riffs, der for størstedelen fænger, men også pletvis falder hen i trivialiteter. Der er der dog intet af på bangeren herunder.



‘Storm The Gates’ kommer lidt trægt fra start med  ‘Bring Out Your Dead’, men bringes i vater af ‘Notorious’, der kommer mere sikkert i land med riffs og omkvæd.

Opskriften er virkelig simpel i ordets betydning. Der er ikke passager, som rykker én ned af stolen af overraskelse, progressive eventyr eller de mere nutidige bands’ obligatoriske breakdowns at finde på albummet, der er stramt holdt i klassiske opbygninger og headbangfremkaldende omkvæd, garneret med løse råberier, der på rebelsk vis ikke lefler for for nogen standard-tælling, men river sig sig ræbende og befriende løs oven på de tonale anstrengelser.

‘Destroyer’ er en helt standard Venom-sang både i akkordskift, vokal og riffing, mens ‘The Mighty Have Fallen’, ‘Over My Dead Body’ og ‘Suffering Dictates’ er hurtigt hørt uden videre ophidselse. Venom kommer dog stærkt tilbage med ‘We the Loud’ og titelnummeret, og ‘Storm the Gates’ bringer dermed noget til gorillahegnet for de, der vil ha' det hurtigt, hårdt eller rebelsk, eller alle tre ting på en gang.

Samtidig er det også et album, der svinger i intensitet og vilje, hvor det, der fungerer bedst, er de stilrene, groovy rock ‘n heavy-numre som ‘Destroyer’, ‘Notorious’ og ‘Dark Night (of the Soul)’.

‘Storm the Gates’ er overvejende en høflig banken på en port, der støt glider op, men samtidig også den helt rigtige køkkenplade, når der skal rodes med rødt kød og sovs, og albummet har bestemt også potentiale til at supplere et live-sæt med en god portion nakkeonde dagen efter.

Karakteren bliver tre sorte firkanter for ikke at have skåret ind til benet og udgive 8-9 numre, der er dét værd, i stedet for 13 af så svingende kvalitet.