Metal Up Your Ass!
Populær
Enmandsbandet Midnight er en tour de force i blackened heavy metal, der på bandets anden udgivelse sender strøm igennem lytteren med potente numre, som skriger af autentisk garagedynamik.
2. Evil Like a Knife
3. Prowling Leather
4. No Mercy for Mayhem
5. The Final Rape of Night
6. Degradation
7. Woman of Flame
8. Try Suicide
9. Whiplash Disaster
10. Aggressive Crucifixion
11. Destroy Tsunami's Power
Amerikanske Midnight udgav et hav af ep’er og splitudgivelser fra dannelsen i 2003 og frem til 2011, hvor bandet langt om længe udsendte deres fuldlængdedebut ’Satanic Royalty’.
At skrive ”deres” om Midnight er dog i virkeligheden misvisende, da der faktisk er tale om et enmandsband. Jamie Walters (!) håndterer alle instrumenter selv, og det gør han i ualmindelig vellykket stil. Så meget, at man nærmest godt kan betegne ham som en nutidig og amerikansk pendant til svenske Thomas Forsberg, der alene udgjorde legendariske Bathory.
Musikken er også mere beslægtet med forbillederne i Hellhammer, Bathory og Venom end kollegaerne i nutidens øvrige blackened-bands. Hvor grupper som Aura Noir, Sodomizer og Evil Army placerer sig i genren blackened speed/thrash metal med et konstant hurtigt tempo og en rå vokal, bevæger Midnight sig på ’Satanic Royalty’ mere i retning af blackened heavy metal med et twist af rock og punk – genrebetegnelser er ikke nemme i disse tider!
Det er ingen undtagelse på efterfølgeren ’No Mercy for Mayhem’, som indtil videre byder på årets måske mest arrige og potente heavy metal.
Tag bare første nummer, ’Evil Like a Knife’, der lægger ud med et plekter, som skrattende trækkes op ad strengene inden et guitarriff, der er Metallicas ’Kill ’Em All’ værdig, sætter nummeret i gang med et drive, som hev man fat i en højspændingsledning. Sangen er stort set kun bygget op omkring det ene riff, mens der er knald på tempoet. Halvvejs inde får vi serveret en viril, old school guitarsolo, og Walters skriger sine lunger ud med en nærmest psykotisk stemme, der lægger sig tæt op ad Cronos’ fra Venom.
Samme formel går igen på ’Try Suicide’, der også hører til blandt pladens mest rasende og aggressive numre. På udgivelsen øvrige skæringer som ’Prowling Leather’ og ’Degradation’ høvler de arrige guitarriffs løs i et energisk og alsidig rocktempo, mens ’Woman in Flame’ mere går Social Distortions tidlige punkår i bedene og ikke helt har samme hårde kant som de hurtige sange.
Balancen mellem numre virker upåklagelig. Det er sprælsk, det er levende, og det går i lige i pulsen. Særligt produktionen løfter ’No Mercy for Mayhem’. Det er ikke lyden af guitarer, som er kørt gennem igennem sytten pedaler, eller som har fået en make over i computeren. Pladen oser af autentisk garagedynamik, der skriger ”metal up your ass” lige i fjæset på dig . Sådan som det lige præcis bør være!
Til cd-udgivelsen medfølger en bonusdisk, der inkluderer koncerten ’Alive on the Streets of Cleveland’, der sidste år udkom på vinyl i et begrænset opslag af 280 eksemplar.