Elskelige hymner til hadet

a0512081552_10
WhoredomRife_Logo
WhoredomRife_Photo

Whoredom Rife holder jernene i ilden med en opfølger, der vægter samspil højere end producer-tricks og nerve højere end melodi. En approach, de slipper fra med æren i behold.

Titel
NID - Hymner Av Hat
Dato
30-11-2018
Trackliste
1. Summoning the Ravens

2. Verdi Oeydest

3. Where the Shadows Dwell

4. Hyllest

5. Crown of Deceit

6. New Hate Dawns

7. Ceremonial Incatation
Forfatter
Karakter
4

For de mindre bevandrede i dette norske foretagende er der tale om en duo, der opererer under kunsternavnene K.R. (sanger) og V. Einride (guitarist og sangskriver), og som i al sin væsentlighed gør sig i en både minimalistisk og episk videreførelse af arven fra den norske black metals storhedstid. Med blot en selvbetitlet ep fra 2016 og debut-fuldlængden 'Dommedagskvad' fra 2017 på cv'et er det fortsat et dugtfrisk ensemble med blod på tanden, hvilket vi også fik bekræftet en måned tilbage på Aalborg Metal Festival. Det efterlader seneste opus 'NID – Hymner Av Hat' ej heller nogen tvivl om.

Der er blot gået halvandet år siden debuten, og det er der i dette tilfælde god grund til at have for øje.
Der er med andre ord ikke sket det helt store siden sidst. Riffene stormer afsted i evindelig intern kamp om at være hårdere og mere kompromisløst end det foregående, og den drabelige stemning er sønderrivende med både brutal aggression og en K.R., der har skruet op for bissen med mere afgrundsdyb brølen end på 'Dommedagskvad', hvor vokalen druknede mere i mixet. 'Verdi Oeydest' er det stærkeste eksempel herpå, hvor hvert vers bliver leveret så hidsigt, at det føles, som om der brøles med livet som indsats. Teksterne kredser fortsat om det okkulte og magiske, omend med fokus på hjembyen Trondheim, der i gamle dage gik under navnet Nidaros – heraf NID. Coveret afbilder således en ø i Trondheims bugt, som i svundne tider havde pæle i jorden med afhuggede hoveder, der skulle stå til skræk og advarsel for alle uvedkommende, mens ravne ses mæske sig i Olav den Hellige, der indførte kristendommen i Norge. 



Virkemidlerne er enkle og effektive, visuelt såvel som auditivt. Trommerne er mere fremme i lydbilledet med mere afveksling og dynamik, hvilket sidste halvdel af den afsluttende, over 10 minutter lange 'Ceremonial Incantation' fornemt illustrerer, og denne nærmest anti-producerede rå eftersmag giver en stærkere følelse af, at samspillet er styrket, hvor 'Dommedagskvad' i højere grad tyede til producer-tricks. 


Med det sagt, så var de enkelte numre på debuten nemmere at differentiere med hver deres styrker, melodiske så vel som kraftfulde, og det er så her, hvor 'NID – Hymner Av Hat' kommer til kort. Bandet tonser af sted i højeste gear med få udsving, og uagtet hvor slagkraftigt det lyder, så mangler der bare de stærke øjeblikke. De øjeblikke, man husker, efter pladen er færdig, som man har lyst til at høre igen og igen, og som forgængeren var spækket med. Det smager godt, så længe det spiller, for ikke også at sige meget bedre end godt, men ser vi bort fra 'Verdi Oeydest', 'Hyllest' og den lange afslutter er det knap så mindeværdigt, som vi har hørt tidligere. 

Men barren var også sat højt på debuten, og Whoredom Rife rider fortsat på en kreativ bølge, der bør føre dem langt ud over Trondheims kyster. 'NID – Hymner Av Hat' er i højere grad live-lyden, som vi fornylig bevidnede den i Aalborg, og kunne man lide, hvad man hørte der, kan man trygt gå skridtet videre til deres nyeste opus.