AMF 2018: Uruk-haier på sejrsmarch

whoredom

Whoredom Rife kom, så og sejrede igennem 35 minutters frygtindgydende sortmetal. Vi er taknemmelige for, at Mordor ikke har levet forgæves.

Dato
02-11-2018
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Forfatter
Karakter
5

Med blot en selvbetitlet ep fra 2016 og sidste års 'Dommedagskvad' på cv'et er Whoredom Rife endnu et relativt ubeskrevet blad på danske kanter. Også inden for egne rækker.

Det hjalp AMF os med at gøre noget ved denne fredag kl. 17, hvor der indtil da havde været tendenser af søvndrukne øjne og ungdommelig tungsind iblandt de få fremmødte. Men var der nogetd der kunne bryde med disse apatiske tilstande, så var det vitterligt Whoredom Rife. Nordmændene var tydeligvis ikke kommet for at danse, men for at vinde, og de havde 35 minutter at gøre det i. Patronbælterne var på plads, krigsmalingen var som taget ud af Mordor, og de stålsatte blikke og den gustne fremtoning var lige præcis, hvad der skulle til for at bevise black metallens værd på årets udgave af AMF. Velvidende at Gaahl's Wyrd stod på programmet senere på aftenen, men i modsætning til midnatsseancen med Vreid aftenen før var netop denne koncert en decideret opvisning i hvor det sorte skab skal stå, og så kunne Gaahl og hans kumpaner senere føre bolden videre.

Det er umuligt at komme uden om forsangeren, der går under pseudonymet K.R. En mastodont, ikke så meget af højde som af drøjde, med brede skuldre og med en attitude, som var han kommet for at flække skaller. I visse lag ville det højst sandsynligt ses som noget frastødende, men denne ubønhørlige vrede var så dedikeret og intens, at man nødvendigvis måtte lade sig smitte, og der gik ej heller længe, før flere på den forreste række råbte og skreg K.R. ind i hovedet hver eneste gang han var i nærheden. En solid cadeau, når der er grund til at betvivle, om folk overhovedet var bekendt med bandet på forhånd, men alt skreg sejrsvilje, så snart den sorte krigsmesse var sparket i gang.

Selvom et nyt album er lige på trapperne, var det dog ikke det, de var ude for at promovere, og således fik vi serveret det meste af 'Dommedagskvad' fra start til slut. Hvor den på plade ligger lige på vippen til det episk producerede (eller klinisk, hvis man vælger at tage de negative briller på), var der dog ingen nåde eller pæne facader på Studenterhuset. Det klingede mørkt og modbydeligt, og uruk-haiernes hår fløj ud til alle sider, når altså ikke deres øjne havde travlt med at nidstirre os, som om vi var deres næste hovedret. Stærkest stod 'Cursing the Storm to Come' og 'Spir', der begge bibeholdt det atmosfæriske præg fra studiet og fik hornene til at flyve blandt de sorte horder.

Gennemgående var det dog mere den ubønhørlige dedikation til krigerisk black metal end viljen til ambitiøse armbevægelser, der manifesterede sig hos K.R., guitarist V. Einride og deres live-line-up. Forsangeren kigger flere gange nærværende anmelder direkte i øjnene, mens han trækker en streg over sin hals, som om jeg står til halshugning med den logiske følgevirkning, at man tænker: ”Jo tak! Skal livet alligevel ende til en koncert, så er dette sgu ikke det værste gig at lade sig halshugge til.”

Man kan givetvis diskutere hvor meget af denne krigeriske attitude, der er påtaget, og det er nu en gang måske også meget rart, hvis de ikke går rundt og slagter folk for et godt ord. Så havde vi jo nok også hørt lidt mere om dem. Man kan givetvis også diskutere hvor meget variation der var i leveringen, for der var vitterligt kun en vej, og det var lige vorwärts ind til stålet.

Hvad der til gengæld ikke står til diskussion er, at fraværet af varierede virkemidler blev totalt udkonkurreret af deres frygtindgydende indlevelse, usmukt flankeret af deres blodige arme og krigsmaling, der sammen med numrene fra den stærkt undervurderede debut fik alt til at gå op i en højere enhed. Den lange kø i merchboden efter koncerten talte da også sit eget tydelige sprog om, at dette var et af de album, man skulle købe, så man husker koncerten.

Vi frygter dog ej glemsel. Det var en oplevelse af de helt særlige og lige den start på fredagens program, vi drømte om.