Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige: Emil Millang

Populær
Updated
Emil Millang

Han elsker heavy, går op i sine lange krøller, fik taget sin Cannibal Corpse-koncertmødom iført en gul og grim regnponcho og er snart at fange på storskærm, når filmen 'Selvhenter' rammer biograferne d. 7. marts.

Kunstner
Forfatter

Emil Millang er uddannet fra Den Danske Filmskole, runder de 30 i år og er ved at være et ret kendt ansigt. Han har tit fyldt tv-skærmen i de danske hjem og underholdt tusindvis af mennesker, ofte sammen med sin bror Magnus Millang.

For os på Devilution er han dog mest kendt for at være krøltoppen, man ofte ser blandt publikum til de fede metalkoncerter. Og derfor var det på tide, at han fik stukket vores 10 hurtige i indbakken:

1. Hvad er dit første minde med heavy metal?

Min kammerat og jeg var begyndt at høre lidt Offspring i 6. klasse og syntes selv, vi var the shit. Det kunne min storebror ikke holde ud at høre på, så han gik ind og skruede heeelt op for mit anlæg, uden at jeg vidste det, og sagde: ”Hvis I godt kan lidt at høre guitar, så sæt den her cd på”. Cd’en, han gav mig, var Panteras ’The Great Southern Trendkill’. Alle, der har hørt, hvordan den starter, ved, at det kun kunne have været en relativt traumatiserende oplevelse at blive råbt i hovedet på den måde. Efter det vidste jeg, at det her musik havde potentiale – også selvom det var en skræmmende oplevelse.

2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Jeg er vokset op med Metallica i mit barndomshjem, som er kommet ind med modermælken. Derfor vil jeg altid have et helt særligt forhold til deres plader. I 8. klasse var det også ’Master of Puppets’ på repeat i en discman på en bilferie, der fik mig til at melde mig til guitarundervisning, da ferien sluttede.

3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
James Hetfield er et stort personligt idol, men han drikker ikke bajere – så jeg går med Robert Trujillo. Han virker fandeme som en god mand.

4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
Det skifter meget, men hvis jeg skal forsøge at være overordnet, ser det nogenlunde ud således:

1. Metallica – ‘… and Justice for All’
2. Power Trip – ‘Nightmare Logic’
3. Pantera – ‘Reinventing the Steel’
4. Havok – ‘Time Is Up’
5. Metallica – ‘Master of Puppets’

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Det må næsten være, da min storebror og jeg fik VIP-billetter til et af showene i Royal Arena på Metallicas Hardwired-tour. Der var god lyd, og vi stod helt op ad scenen – og vi er begge nogle ret heftige fanboys, så det kildede de helt rigtige steder. Bare det at gå gennem ”family and friends”-indgangen var for fedt.

6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Spotify, min gode ven Philip ”Deadhorse” Morthorst, som ud over at spille tonstunge tønder for Alkymist også er en musikaficionado, YouTube og ”hjemmesideeventyr” (når den ene blog tager den anden).

7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg har et svagt punkt for 80’er-kitschet heltemusik og brødristerguitar. Hvis du sætter Ratts ’Round and Round’ på, så går jeg i fuld split midt på stuegulvet.

8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Jeg møder ikke så mange fordomme. Folk beskriver mig som en, der går for meget op i sit lange hår og hører sur satanmusik – men det føles mest som en kompliment.

9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Rigtig mange. Jeg har været alene af sted på Copenhell et par gange, og det er aldrig en ensom oplevelse. Jeg har haft muligheden for at komme tæt på nogle af mine idoler op til flere gange og vekslet et par ord med inspirerende mennesker fra bands som Exodus, Power Trip og Havok.

Jeg så min første Cannibal Corpse-koncert i regnvejr iført en grim, gul regnponcho og en fadøl – alene
… Det var der noget sært magisk over.

10. Hvorfor er du heavyfan?
Jeg er vokset op med det, så det føles som en naturlig del af mig. Og så er der noget over aggressiviteten og det maskinelle i lyden, som går lige i mellemgulvet på mig på en rigtig saftig måde. Jeg kan blive helt tørstig efter riffs, hvis jeg har gået lidt tid uden. Jeg tror, det er menneskeligt at kunne lide lyde og rytmer – ligesom når dubstep pludselig overtager verden, og folk får stillet en bassult, de ikke vidste, de havde.