10 hurtige: Tobias Forge

Når det kommer til den hårde ende af musikskalaen, er Metallica yndlingsgruppen hos Ghost-frontmanden, mens Kiss er et af de bands, der for alvor har været med til at forme den svenske musiker.

Hvad for noget metal lytter Tobias Forge egentlig til, og hvordan er hans forhold til hele metalmiljøet? Da Ghost besøgte årets Copenhell i forbindelse med verdensturneen for deres nyeste album 'Prequelle', fik Devilution et eksklusivt interview med bandets frontfigur – og siden hans identitet endelig er kommet frem i lyset, hvorfor så ikke gøre interviewet personligt?

1. Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg har hørt metal, så længe jeg overhovedet kan huske, da min storebror lyttede til en masse musik, og metal var en af genrerne. Men det første egentlige minde må være, da jeg var to eller tre år, og jeg så Kiss på tv. De optrådte på et svensk tv-show og havde stadig make up på, så det må have været i 1982 eller deromkring, men jeg er ikke sikker. Uanset hvad er det det første rigtige minde om metal, jeg har.
 
2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Metallica.
 
3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Skal det være en, der er i live? Hvis ikke ville jeg have elsket at møde Freddie Mercury. Han virkede som en rar og sjov gut. Jeg ville også have elsket at møde Cliff Burton, og siden det her er et metalmedie, må vi hellere holde os til ham – han virkede cool hele vejen igennem, og vi deler musiksmag.
 
4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
Uha, det ved jeg ikke. Jeg lytter jo til så meget musik og i alle mulige genrer! Men igen, hvis vi skal holde os til metal ...

Uden tvivl et Black Sabbath-album, hvor jeg nok ville vælge ‘Sabotage’ fra 1975. En Metallica-plade, nok ‘Master of Puppets’, og ‘Seven Churches’ med Possessed. Uha, hvad mere? ‘Reign in Blood’ med Slayer og ellers ‘Stay Hungry’ med Twisted Sister.
 
5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Min bedste koncertoplevelse nogensinde er nok den, der blev med mig i længst tid; det minde, jeg hædrer mest, er Metallica på deres … Tja, det var i hvert fald i 1993, så det var teknisk set anden gang, jeg så dem. Men det var bare, af flere årsager, en af de gladeste dage i mit liv. Det var som sagt 1993, de spillede på et stort stadion i Stockholm. Jeg elsker det stadion, det er virkelig gammelt – bygget i 1912 – og ekstremt charmerende. Det satte standarden for mig; jeg havde drømt om at være musiker længe før denne aften, men det at spille en koncert på Stockholm Stadion blev en af de største drømme, jeg har som musiker, og en drøm, jeg gerne vil se gå i opfyldelse.
 
Derfor var min første koncert på dette stadion [som tilskuer, red.] en helt unik oplevelse, særligt når jeg kigger tilbage på det. Metallica var på toppen, det var et af verdens største bands, og de spillede kun deres sejeste sange.
 
Ellers har jeg en masse andre shows på min liste over bedste koncerter. At se Kiss for første gang med makeup i 1996 var også et stort øjeblik.

Siden hen er jeg blevet så ødelagt af enten at ville være musiker på et tidspunkt eller nu af at være musiker, især når jeg er på tour. Man bliver så kritisk, når man er livemusiker – man kender og har set alle tricks, men tilbage i 1990’erne var jeg jo bare fuldstændig åben og fascineret, hvilket jeg virkelig savner. Jeg savner at være blank og ikke ane noget som helst, det var sejt. Engang imellem kan jeg stadig få den der naive følelse frem, men det er langt hårdere end tidligere.
 
6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Nok YouTube, men jeg er pladesamler, så jeg snakker en del om musik med andre mennesker og opdager nyt gennem  dem, som fx Mikael [Åkerfeldt, red.] fra Opeth. Han er en god ven, og vi deler pladesamler-hobbyen.
 
Derudover har jeg en masse andre venner, som er meget informative og insisterende; “Du SKAL høre til det her gamle band!” eller “Ej, har du hørt om det her?!”, så jeg opdager også en masse bands gennem mund til mund-metoden.
 
Men siden jeg jo rejser en del, har jeg altid adgang til YouTube, modsat samlingen, og jeg bruger også YouTube til at høre mine yndlingsplader på, og så dukker der jo automatisk en masse forslag til andet musik op ude i siden, hvor jeg af og til bliver nysgerrig efter at høre, hvad mon det er for noget. Generelt er jeg dog dårlig til at opdage ny musik, altså som i nyproduceret musik.
 
7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg skammer mig ikke over at høre noget som helst. Det gjorde jeg engang, da jeg var teenager, men ikke længere. Jeg hører til absolut alt, der måtte falde i min smag – jeg bliver tit draget af velkomponerede sange. Jeg lytter blandt andet til en masse pop, hvilket ikke er ensbetydende med, at jeg kan lide al pop, da det handler om den enkelte sang, som eksempelvis ‘Burn’ med Elle Goulding.
 
Når det så er sagt, respekterer jeg, når folk ikke kan lide en vis type musik – jeg tager altid hensyn og sætter aldrig musik på, jeg ved, andre ikke kan lide. At lytte til musik skal være en oplevelse, man nyder, og ikke noget, man skal blive sur af.
 
8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Heldigvis bliver jeg sjældent “udsat” for folk, som er imod metal. Hvis jeg er i en situation, hvor folk rent faktisk ikke ved, hvem jeg er, eller hvad jeg laver, og jeg bliver spurgt om, hvorvidt jeg er kendt, og hvilket band jeg spiller i, svarer jeg tit: “I har sikkert ikke hørt om os”. Man skal ikke altid røbe for folk, hvad man er til, eller hvad ens band handler om.
 
9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Puha, det ved jeg ikke. Generelt vil jeg dog sige det at have spillet på forskellige former for festivaler og sammen med en masse forskellige kunstnere.
 
10. Hvorfor er du heavyfan?
Metalmiljøet et meget omsorgsfuldt; heavyfans er altid søde og venlige, uanset hvilke subgenrer der er tale om. At blive og være omringet af det er en fantastisk oplevelse.