Årsliste 2010 - Anders Molin
PopulærDet bliver juleaften mindst fire gange i 2011, forudser Molin. Derudover hylder han guitarguden Devin Townsend for indsatsen i 2010, mens også danske Malrun får mange rosende ord med på vejen.
Årets internationale albums:
1. DEVIN TOWNSEND: "Addicted!" – alt hvad manden laver er guddommeligt, og denne skive med The Gathering-vokalist Anneke van Giersbergen som opbakning er absolut ingen undtagelse.
2. BLACK LABEL SOCIETY: "Order for the Black" – Zakk Wylde er sku stadig en guttermand, og han virker ondere end længe hørt på årets udgivelse.
3. ORDER OF VOICES: "Order of Voices" – selv kæresten kan lide det, trods ondskaben der lurer lige under en melodisk og melankolsk overflade.
4. THERION: "Sitra Athra" - jeg ved stadig ikke, om det rigtigt er metal. Men svenskerne har skruet noget helvedes god musik sammen.
5. SONS OF LIBERTY: "Sons of Liberty" - Iced Earths Jon schaffer udvider sit repertoire med en slags soloudgivelse. At det muligvis kammer over i fundamentalistisk patriotisme, skal man bare ignorere.
Årets danske album:
MALRUN: "Beauty in Chaos" – totalt overset af alle, men alligevel intet mindre end fantastisk.
Årets internationale hit:
DEVIN TOWNSEND: "Bend It Like Bender" – dansabelt endda!
Årets danske hit:
PRETTY MAIDS -
">"
">Pandemonium
">" - Pretty Maids står bag årets comeback, og selvom hele albummet holder, kunne indledningen alene retfærdiggøre denne placering.
Årets genfundne klassiker:
DIO:
" target="_blank">"Holy Diver" – Fordi ophavsmanden til det vigtige håndtegn krævede en smuk afsked, også på min Ipod.
Årets DVD:
Ingen: "Intet" – den slags kender mig stadig grusomt. Sidste års Flight 666 fra Iron Maiden og Anvils "The story of Anvil" trækker lange spor ind i 2010.
Årets opsamling/bokssæt:
VALHALLA: "Den Samlede Saga" – jeg har som oftest været typen der, desværre lidt ukritisk, opkøbte bagkataloget, når noget fascinerende mig. Derfor har bokssæt af musik sjældent min interesse, hvorimod Valhalla-tegneserien samlet er et nationalklenodie der skal indlemmes i samlingen, og hvornår har nordiske guder ikke været metal?
Årets koncerter:
1. PRETTY MAIDS, Amager Bio, 27-08-2010 – 'Red, Hot and Heavy'-skiven genopført. Fabelagtig genoplivning af Danmarks vigtigste knallertrock album.
2. ALESTORM, Amager Bio, 25-09-2010 – jeg vil aldrig beskylde skotterne for at stå bag stor kunst, men en stærkt underholdende koncert som denne vil man gerne have flere af.
3. MUSTASCH, Pumpehuset,28-01-2010 - fin aften med svensk garagerock serveret af en veloplagt frontmand Ralf Gyllenhammar.
4. IN FLAMES, Metaltown 2010 i Göteborg - ikke for koncerten, der måske var en anelse kedelig - men for festen omkring det. Ond musik tilsat fantastisk/fanatisk stemning fra begejstret publikum, og så er In Flames ekstremt vellydende live.
5. DREAM EVIL, The Rock, 04-02-2010 – hovednavnet Stratovarius var i sjælden grad røvsygt, men Dream Evils klichefyldte heavy metal var velfungerende trods stort fravær af nytænkning og originalitet.
Årets internationale navn:
DEVIN TOWNSEND – Han er sanger, guitarist, sangskriver, producer i verdensklasse - og stod han ikke på denne plads, ville jeg gøre mig skyldig i blasfemi (hvilket selvfølgelig er noget en hver metaller bør gøre engang i mellem, men ikke her). Og 'Addicted' er en smuk udgivelse.
Årets danske navn:
MALRUN – de står bag årets danske skive, og netop fordi ingen taler om den, bør den stå her, således at flere kan se lyset og lytte til mørket.
Årets nye internationale navn:
ORDER OF VOICES – metallisk og atmosfærisk engelsk band, der ligesom Malrun mangler det logiske og yderst fortjente gennembrud. Pøbel såvel som metalundergrund har fejlet her.
Årets nye danske navn:
MALRUN – se årets danske navn.
Årets comeback:
PRETTY MAIDS har kæmpet sig gennem massiv modgang, fejlet med middelmådige udgivelser - for pludselig at rejse sig som en dansk heavy metal-mastodont netop som 25års jubilæet skulle fejres. Utroligt tæt på at "Pandemonium" blev årets danske album.
Årets optur:
At jeg allerede i januar forudså VAN CANTOs "Tribe of Force", som værende 2010s ringeste album. Ingen, absolut ingen, havde samme mangel på klasse!
Årets største skuffelse:
DIOs alt for tidlige afrejse hinsides. Jeg kan nævne mindst 20 milliarder mennesker, der stod foran ham i køen – det endelig bevis på, at der ikke findes en gud. Altså bortset Dio.
Største ønske for 2011:
I flertal: JUDAS PRIEST slutter med manér og får et smukt eftermæle, CHELSEA får bank i Parken, MASTODON udgiver nyt, MALRUN får opmærksomheden de er værdige til, alle tv-talentshows omhandlende musik går under i død og ødelæggelse, FITNESS.DK dropper THE VOICE til fordel for SLAYER og RAMMSTEIN og at al licens målrettes mod SORT SØNDAG.
Det glæder jeg mig mest til i 2011:
DEVIN TOWNSEND på The Rock i marts. Jeg har syndet og mangler stadig at se mesteren. Men nu skal der rådes bod på det store fejltrin. Og så selvfølgelig udgivelsen af canadierens to næste albums i foråret. Det bliver juleaften mindst fire gange i 2011.