Årsliste 2011 - Anders Molin
Populær
Mastodon og Helhorse slås om hæderen med blandt andet Devin Townsend i den verden, hvor Anders Molin bestemmer, hvad der er godt og skidt.
2. Metal
3. Metal
4. Metal
5. Metal
666. Metal
Årets internationale albums: (Tilfældig rækkefølge)
1. MASTODON: "The Hunter" - Progressiv aggressiv og intens rock og metal. Et ufatteligt meningsfuldt album.
2. DEVIN TOWNSEND PROJECT: "Deconstruction" -Altmuligmanden bliver ved i samme høje klasse. Faktisk er tvillingealbummet Ghost bedre, men det har intet med metal at gøre, for fra Devins gudehænder kan man forvente hvad som helst.
3. IN FLAMES: "Sounds of a Playground Fading." - Svenskerne svinger lidt i standard, men denne gang nåede de nye højder i melodiøse finter og halsbrækkende riffs. Overordentligt massivt produceret såvel som velskrevet.
4. ALESTORM: "Back Through Time." - Piraterne fra højlandet er de blandt de få, der kan få så tåbelige tekster og musikalske inputs til at fungere så godt. Umådeligt festlig udgivelse om blandt andet en dværg med en sav.
5. MACHINE HEAD: "Unto the Locust." - Ikke suveræn som “The Blackening”, men gedigen - og at finde her, fordi det bortset fra ovennævnte skiver har været et internationalt sløjt år.
Årets danske album: (Tilfældig rækkefølge)
1. HELHORSE: "For Wolves and Vultures." - Hæsblæsende, dystert, syret og metallisk. Et altomfavnende og vellykket debutalbum som i den grad slog fødderne væk under mig.
2. THE INTERBEING: "Edge of the Obscure." - Komplekst, vredt og smadret, men også tekniske finesser, samples og en meget meget massiv mur af metal .
3. SUPERCHARGER: "Thats How We Roll." - Betydeligt bedre skive end første udspil. Mere homogent, groovy og med langt bedre melodier.
4. ESSENCE: "Lost in Violence." - Endnu en imponerende debut. Denne gang et heftigt thrashudspil, som overraskede ved at være ligedele melodiøst og buldrende som i midtfirserne.
5. MERCENARY: "Metamorphosis." - Næsten et helt nyt band, og alligevel fortsætter de omtrent, hvor de slap. Måske da en anelse bedre, fordi der blev skruet op for det onde.
Årets internationale hit:
" target="_blank">KORPIKLAANI: "Tequila" - Ikke årets bedste nummer, men måske det mest catchy. Og en sikkert dansegulvsopstarter på Copenhell 2012.
" target="_blank">ICED EARTH: "Dystopia" –. Jon Schaffer med band var langt fra fortidens storhed på dette års udgivelse, men titelnummeret har alt, hvad man kan forlange af power metal.
Årets danske hit:
ESSENCE: "Blood Culture" -. Jydedrengene står bag noget af det grummeste thrashmidttempo meget længe med – man bliver en stolt nationalist her!
" target="_blank">HELHORSE: "White Light, Black Hope." - Langsomt og tungt sniger det overordentligt lækre nummer sig ind på en.
Årets genfundne klassiker:
" target="_blank">
" target="_blank">BRUCE DICKINSON: "The Chemical Wedding" - Jeg fik genhørt sluthalvfemsernes genfødselsalbum fra sirenestemmen utallige gange under lange busrejser i Peru, og den gennemførte metalskive var et sublimt soundtrack til bjerge, alpacaer og farverigt tøj.
Den overså jeg i 2010:
LAMB OF GOD: "Hele lortet" - Takket være den nylige Copenhell-booking af lammene, har jeg tjekket bagkataloget ud, og det er slet ikke så dumt endda.
Årets DVD:
MASTODON: "Live at the Aragon" Den absolute eneste DVD jeg har nydt at se i år – og jeg mener virkelig nydt. Lækkert spillet - lækkert filmet!
Årets opsamling/bokssæt:
Pas - den slags bruger jeg stadig ikke.
Årets koncert: (Tilfældig rækkefølge)
1. ROGERS WATERS – Parken. Trods masser af debuterende koncertgængere, der glimrede ved idiotiske væremåder, alligevel helt fantastisk. Smukt, storslået og stadionkoncert i verdensklasse.
2. DEVIN TOWNSEND – The ROCK. Min første gang med en af mine store helte, og han svigtede absolut ikke. Det gjorde jeg nu heller ikke.
3. VALIENT THORR - KB18. Jeg ville slet ikke anmelde koncerten men bare stene lidt rock over en øl, og så skete det fuldstændigt magiske. Sjældent har rock været så intenst.
4. JUDAS PRIEST – Copenhell. Vi sagde muligvis farvel til legenderne her. Og hvis vi gjorde, var det på den helt rigtige måde.
5. MASTODON – Orange Scene. En formidabel energiudladning af det eneste metalband som slap godt fra Roskilde.
Årets internationale navn:
MASTODON – Årets skive, årets koncert, årets DVD, årets cover. Sværere er det ikke!
Årets danske navn:
HELHORSE stærkt efterfulgt af THE INTERBEING, SUPERCHARGER, MERCENARY, HATESPHERE, BLOOD LABEL, PITCHBLACK, ILLDISPOSED, ESSENCE, og så morede jeg mig da også meget med THE BURNING på Copenhell.
Årets nye internationale navn:
Næh! Den hjemlige andedam stod bag det sjove og interessante i år. Udlandet stinker, og vi kan heldigvis gemme os bag den effektive grænsekontrol!
Årets nye danske navn:
HELHORSE – En gang hed de Dødning, og debut såvel som navneskift var i særklasse gennemført. Men ond ånde fra Essence kilder helvedeshestene i nakken.
Årets comeback:
BLACK SABBATH – ja, det er strengt taget først næste år, men de kommer på i år i håb om, at kvartetten sammen leverer varen og ikke bare bliver et nyt kapitel i Onkel Ozzys freakshow.
Årets optur:
COPENHELL – Min første gang, da jeg tåbeligt nok pjækkede første år. Men hvor er det dog en satandommelig ide, og hvor glæder man sig bare meget til 2012-udgaven.
SORT SØNDAG – Anders Bøtter og CO er stadig eneste lødige argument for at bevare licensen, og da Sort Søndag stadig holder fanen højt, er de nu blevet et fast punkt på min Årsliste.
Årets største skuffelse:
Lukningen af The ROCK - for King Diamond-squ-da-også! Nuij, hvor jeg ærgrer mig, og savner det sted - også selvom jeg i mine modneste år hørte til dem, der ikke brugte det nok. Mange smukke minder og fællessange til alt mellem Satyricon og Europe.
Mit største ønske for 2012:
MERCYFUL FATE gendannet! Nyt fra BILLY IDOL! Nyt The ROCK! Gense EUROPE! Mere ROCK - mere METAL overalt!
Det glæder jeg mig mest til i 2012:
COPENHELL - Jeg var en tumpet idiot og dukkede som tidligere nævnt ikke op i 2010, men 2011 var fantastisk og skal gentages. Distortion for folk med sjæl og smag.
" target="_blank">DEVIL'S CHILD - Forventet ankomst i maj, og da det ikke var muligt at undgå, skal jeg i det mindste hjernevaske i bedste Nordkorea-stil!
ELECTRIC HELLRIDE: "Hate. Control. Manipulate" - Endnu en baby jeg nedkommer med i foråret. Også her er der tale om en debut på området.