Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Melodisk rockmekka

Updated
Melodisk rockmekka
Lars Schmidt bringer en kæmpe guide over den seneste tids melodiske rockplader! En lille, privat bekendelse – og så skal vi nok kaste os over det, som det handler om: Rocken! I de seneste måneder har den stået på boligrestaurering, og derfor har der ikke været tid til skriveriet. Men det råder jeg bod på nu, for der er altså en lille flok udgivelser inden for den melodiske hardrock, som simpelthen MÅ nævnes. Det sker nu! I kort og forhåbentlig overskuelig form.

Dog først en lille serviceoplysning: Er du af den gamle skole, altså den skole, som får ståpels af at høre melodisk hardrock, som de lavede den dengang i 1980’erne, så er der specielt ét sted, du skal opsøge – nemlig det lille italienske pladeselskab Frontiers Records. Dét selskab har signet en flok af dem, der var store dengang og fået dem til at begå nyt. Dejligt! Og så har de altså nogle talentscouts, der kan det dér med at opdyrke melodiske talenter.

Og vi danskere skal heldigvis ikke ud på en større jordomsejling for at finde talent. Vi skal simpelthen bare et lille smut over Øresund, så finder vi det i læssevis. Sverige er landet med verdens kedeligste øl og verdens bedste rockfestival. Og så er Sverige landet, der rank, stolt og fint står ved en melodisk tradition, som det finere og ophøjede rockborgerskab i lille, selvfede Danmark griner højlydt af. Men det er vi jo heldigvis melodisk fløjtende ligeglade med her på planeten.

Forfatter