Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Lightchapter – The Blind Years

Populær
Updated
lightchapter

Devilutions præsenterer premieren på det aarhusianske melodødsfirkløver Lightchapters spritnye video.

Kunstner
Titel
The Blind Years
Dato
18-11-2022
Forfatter

Med en baggrund i bands som The Burning, Diamond Drive, The Hive Mind og The Silent Low, er Lightchapters hårde tilgang sikret. Det blev vi også bekræftet i, da vi talte med dem i 2021. Hvad der derimod skiller dem ud fra mængden er tilføjelsen af åleglat 80’er-synth.


Efter en udmærket EP i oktober sidste år, er Lightchapter endnu engang gået i studiet hos Tue Madsen, der også har produceret for The Haunted, Behemoth, Sick of it All, Meshuggah og mange flere, og er nu ved at være klar med en ny plade.
Første udspil er ‘The Blind Years’, der på samme måde som debut-EP’en kombinerer det lækre med det klamme og giver det dybe growl en neon-infunderet stråleglans.

‘The Blind Years’ handler om sorg efter tabet af en elsket, og lyrikken danner grundlag for videoen, der med samme kombination af kraftige farver, VHS-æstetik og lettere forstyrret symbolik sætter os i det rette mindset til at tage imod aarhusianernes solide melo-død.