Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Wacken gør det igen!

Updated
Wacken gør det igen!

Heavyjam.dk varmer op til sensommerens sejeste metalevent, Wacken 2007.

Titel
Wacken Open Air
Spillested

Da Heavyjam.dk startede med at rapportere fra Wacken tilbage i 2004 vidste vi ikke helt hvad vi gik ind til. Vi fik åbnet Pandoras æske, og nu er den ikke til at få lukket igen. For fjerde år i træk drager vi derfor til det nordtyske og vender os mod det metalliske mekka. Der er i år adskillige gode undskyldninger for at tilbringe den første weekend i august dernede, og nedenfor forsøger vi at redegøre for en håndfuld af disse. Dansk dynamit og sorte nordmænd Volbeat og Hatesphere. De ubestridte stjerner på den danske metalscene fejrer naturligvis deres succesridt med at gæste Europas største metalfestival. Hatesphere har været der før, mens det for Volbeat bliver en metallisk dåb af de større. Vi har tidligere også set Illdisposed og Mercenary give koncerter på festivalen, og dansk metal er altid blevet taget vel imod i på Wacken. Norge er også blevet et hit. Efter Satyricon i 2004 lukkede festivalen med et brag af en koncert, inklusiv et unikt 30-minutters set med Nocturno Culto fra Darkthrone, hvor de spillede den mørke trones musik, har arrangørerne fået øjnene op for sort metal. Samme år spillede Mayhem, og året efter var det svenske Marduk. Sidste år gendannedes mægtige Emperor og gav en monstrøs koncert. I år gendanner Immortal sig på Wacken, mens hovednavnet Dimmu Borgir også giver deres version af det sorte metal. Også 1349 gæster festivalen, så for elskere at den kolde, bistre sorte metal fra Norge er der masser at se frem til. Traditionel metal Den mere traditionelle metal varetager Destruction, Blind Guardian, Enslaved og Iced Earth. Dødsmetallen er repræsenteret ved Cannibal Corpse, der nu må spille al deres materiale i Tyskland, hvilket desværre ikke var tilfældet da de gæstede Wacken tilbage i 2004. Det må de i år, så forvent et tysk publikum, der flipper totalt ud efter 20 års ventetid på det ondeste musik, bandet nogensinde har skrevet. Den bliver med garanti luftet i stor stil i år. Amerikanske Type O Negative er også med, ligesom Amorphis, Possessed og Napalm Death også svinger forbi den tyske festivalplads. Rækken af interessante navne på Wacken er som sædvanlig alenlang, og det har vi tænkt os at fryde os over for fjerde år i træk. Vi håber at se Jer dernede, så vi sammen kan fejre metalmusikkens højdepunkt i sommeren 2007.