Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hank Shermann spiller med Volbeat

Populær
Updated
Hank Shermann spiller med Volbeat

Volbeat får legendarisk guitarist med som stand-in på deres kommende USA tour!

Kunstner
Dato
19-12-2011
Distributør

Volbeat har fået Hank Shermann fra Mercyful Fate og Demonica med på guitar på den amerikanske "Gigantour", hvor Megadeth som bekendt er hovednavn. Shermann jammede fornylig med Metallica, da de fejrede deres 30 års jubilæum i San Francisco.

"Det er en stor ære for os at få lov at arbejde sammen med Hank, som har inspireret alle tre bandmedlemmer længe før Volbeat overhovedet blev dannet. Jeg er taknemmelig for, at Hank trods travlhed har tid til at være sammen med os på Gigantour", siger frontmanden Michael Poulsen.

Her er en reaktion fra Hank Shermann selv:

"Bliver super cool at spille sammen med Volbeat og gøre den kommende Gigantour i 2012 til en kick-ass event. Volbeat er efter min opfattelse det bedste og stærkeste band fra Danmark nogensinde, og det er uden tvivl på grund af deres stærke sange og deres evne til at fyre den af på scenen."