Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #159

Populær
Updated
House of Franco #159
House of Franco #159

Jens anmelder to hardcorepunk-bånd fra københavnske Direct Youth samt en australsk split med Ivan And the Backpackers og Obat Batuk.

Direct Youth - S/T mc (selvudgivet)

Jeg så dette spritnye københavnske hardcoreband i fredags i Dødsmaskinen på Dortheavej. De unge gutter leverede en kort, men fremragende koncert, som var pakket med ekstrem energi og aggression. Sangeren (en stor muskuløs dude) og bassisten (Markus fra Demon Head, Alucarda, Reefer og utallige andre bands) sprang flere gange ud blandt publikum og skubbede os blandt publikum ud af vores døs. Jeg havde slået ryggen dagen før og var totalt dopet på piller, men vågnede straks op. De mente det for real, kunne man se og mærke.

Deres debutdemo mener det også for real. Seks hurtige, brutale skæringer, der minder lidt om 80'er-youth crew straight edge-hardcorebands fra østkysten som Youth Of Today og Gorilla Biscuits. Produktionen er helt i top, hvad jeg ikke er så vant til fra f.eks. hardcorebands fra Århus. Godt med nyt og virilt blod på k-town-scenen. Victor fra Polio & Julie og Lesion, som gav mig båndet, spiller guitar. Sælges til bare 10 kroner! Jeg hår stærkt ud fra, at Repoman Records på Fensmarksgade har et ex., som den nysgerrige læser kan købe.  This is the true shit!


Ivan And The Backpackers / Obat Batuk split-mc (Webmaster Records)

Ebber fra de københavnske noiserockpsykopater The Monoliths har sit eget lille selskab, som udover at udgive hans eget band også lige har udsendt denne splitkassette. I bare 50 eksklusive eksemplarer. Jeg ved, at han er meget begejstret for australsk punk og har besøgt kontinentet down under flere gange. Han har nu taget skridtet fuldt ud og udgivet denne split med to australske hardcorebands, som jeg aldrig har hørt om.

Ivan And The Backpackers er opkaldt efter en gusten mand, der i 90'erne myrdede syv backpackere. Musikalsk er vi ovre i anarchosmadder-hardcorepunken, som fik mig til at tænke på tidlig Rövsvett. Primitiv, vred og pissed off hardcore uden de store dikkedarer. Bandet startede i 2011 på baggrund af "Alcohol and a complete and utter disdain for essentially all current “music”". Og det kan man godt høre på de seks numre. De er fra et sted, som hedder Blue Mountains.

Side 2 byder også på næsten lige så smadret hardcore. Og et endnu mere blæst bandnavn. Obat Batuk betyder hostesaft på indonesisk!?! Deres korte skæringer minder lidt om en voldelig og fordrukken udgave af Brutal Knights. De er iøvrigt Ivan And The Backspackers' favoritband, så de har sikkert delt adskillige Foster's-øl sammen. De har også lavet en split-cd (Paperbag Records) med de samme numre. Otak Batuk, som jeg nok foretrækker, er fra Newcastle - den australske by - ikke Venoms hjemby.

Kassettebåndet har dog også noget dansk islæt, da P.J. Bonneman (Sun Bather, Gorilla Angreb, Amdi Petersens Arme) har lavet coveret. Og så leverer Ebber noget rimeligt retarderet reklame i slutningen af hver side på båndet. Når man kender mandens herlige form for humor, giver det alt sammen mening. Endnu en dag på webmasterkontoret. Båndet burde også kunne købes i Repoman Records. Jeg kender ikke prisen, men mon ikke en død backpacker eller noget hostesaft kan dække det.