Rock for hippier og hipsters
Populær
Black Mountain leverede den gode mellemvare for et udsolgt Loppen.
- Wilderness Heart
- Old Fangs
- Angels
- Wucan
- Tyrants
- Stay Free
- The Hair Song
- Rollercoaster
- Queens Will Play
- Stormy High
- Don’t Run Our Hearts Around
-----------------------------
- Bright Lights
Onsdag aften gæstede det fem mand store retroorkester, Black Mountain, et udsolgt Loppen. Om det store Københavner-fremmøde skyldes bandets succesrige Arena-koncert på Roskilde Festival for to år siden, kan der kun gisnes om. I hvert fald var det et differentieret publikum fra alle subkulturens musikalske genreafdelinger, der var repræsenteret. Hippierne og hipsterne, proghovederne og Pitchfork-læserne.
Der var flere elementer, der imponerede. Først og fremmest fik det canadiske femkløver det absolut bedste ud af forholdene på Loppen, der vist aldrig har lagt lokaler til så suveræn en lyd, som de gjorde denne aften i hænderne på Black Mountain. Produktionen har altid været essentielt for bandets udgivelser, der alle på hver deres måde har en ret speciel retrosignatur.
Denne aften formåede de at tage det soniske aspekt af deres sange med sig på Loppen. Der ud over var der en medrivende, opløftende indbyrdes forståelse mellem medlemmerne. Mest charmerende var det i de sange hvor scenens smukke fikspunkt, sangerinden Amber Webber, blev musikalsk tilsidesat for en solo eller en af numrenes mange instrumentale intermezzoer, for dog stadigvæk at skinne igennem ved at vise en tydelig entusiasme for bandkammeraternes liren rundt på instrumenterne. Det fik mange af fyrene blandt publikum til at blive fugtige under neglene i plekterfingrene.
Det var dog også en af de aftener, hvor det hele var fint nok uden på noget tidspunkt at stige op i det felt, hvor det bliver mindeværdigt. Det skyldes eksempelvis, at der kun blev spillet én sang fra deres bedste plade til dato, den selvbetitlede debutudgivelse fra 2005. Sangen, der blev spillet fra den plade, var den beatede, tranceindbydende 'Don't Run Our Hearts Around', som rigtig nok blev et af aftenens højdepunkter.
At aftenen aldrig blev mindeværdigt skyldes desuden, at den seneste plade, 'Wilderness Heart', i højere grad repræsenterer et æstetiseret pseudo-cool udtryk, end den egentlig står inde for at være en decideret god plade. Det er i hvert fald bandets dårligste og sangene fra pladen løftede sig heller ikke i live-regi.
Men alt det glemte man med det samme, som ekstranummeret blev skudt i gang i form af den episke, knap tyve minutter lange 'Bright Lights' fra deres forrige album, 'In the Future', der i løbet af samme sang kombinerer Black Sabbaths kontanthed med Pink Floyds sfæriske lydflader. Med den sang satte Black Mountain et helt fint punktum for en koncert spækket til med fede riffs, charmerende spil - og en lidt triviel sætliste, taget i betragtning hvad de ellers kunne have rystet op med.
Ikke desto mindre ser man frem til, de gæster Danmark igen. De har mere i sig, fornemmer man.