House of Franco #168

DJ Krigsguden skriver denne gang om stemmen - de metalsangere og teenagehelte, som gjorde og stadig gør størst indtryk på ham.

Jeg har DJ'et under adskillige navne de sidste 20 år i Københavns natteliv. Alt fra synth, goth, punk, garage, r&b, postpunk og disco til metal. Sidste år fik jeg gang i DJ Krigsguden-butikken. Jeg har spillet flere job, og der er flere i vente. Mit "alter ego" denne gang specialiserer sig i, hvad jeg dyrkede af heavy metal som knægt og teenager. Vi taler klassisk hard rock, New Wave Of British Heavy Metal og tidlig thrash metal. Jeg har altid hyldet gode, karismatiske sangere og deres stemmepragt, om de er skolede sangere eller ej. Mine DJ-sæt fik mig til at tænke over mine favoritter, så I får lige nogle af onkel Jens' yndlingssangere, fra før Spotify og autotune var opfundet.



Ronnie James Dio

Tæt på at være den ultimative rock- og metalsanger. Den lille mand, som desværre forlod os i 2010, havde en helt utroligt kraftfuld stemme, der både har boller og sjæl. Jeg vil kalde ham The Rolls Royce of Heavy Metal for sine præstationer i Rainbow, Black Sabbath og på sine soloskiver. Jeg var så heldig at se ham på 'Holy Diver'-turnéen. En af de mest savnede skikkelser i rocken.



Ozzy Osbourne

Har man sagt Dio, må man også nævne denne herlige galning. Ozzy er langt mere uskolet end Dio, men hans stemme er så karakteristisk og ikonisk for tidlig metal, at det trodser enhver beskrivelse. Muligvis The Bob Dylan of Metal, dog med mere format.



Cronos

I de tidlige 80'ere hørte jeg konstant Motörhead og Discharge. Pludselig dukkede en atombombe ved navn Venom op, der med udgivelser som 'Welcome To Hell' og 'Black Metal' miksede metal og hardcore/crustpunk på en helt unik og satanisk måde. Cronos' brutale stemme var en gave fra himlen... eller helvede for denne purunge punkmetaldreng.



Tom Araya

Slayer-sangeren kan måske kaldes en mere forfinet udgave af Cronos, som blander rå vokal med skrig. Jeg boede på DIS kollegiet i Albertslund fra 1984 til 1986. Jeg og en præstesøn kunne synge hele 'Show No Mercy' a capella til fester dengang. Til stor irritation for vores omgivelser. Araya - katolik eller ej - vil altid være min yndlingssanger i thrash metal.



Lemmy

Vel ikke så meget at tilføje. Mr. Sex, Drugs & Rock'n'Rolls stemme er lyden af Jack Daniels, speed, hurtige damer og motorcykler. Og stor inspiration for Cronos og Tom Araya og en milliard andre metalsangere.



Rob Halford

Muligvis den mest ekvibrilistike sanger i heavy metal. Læder Rob ER heavy metal! Som barn var han kirkesanger, hvilket har været med til at udvikle hans stil, hvor han blander machovokal med meget høje toner på sin helt unikke måde. Judas Priest er større end Rolling Stones i min verden. Stor inspiration for King Diamond.



Ian Gillan

Da jeg var 9 år gammel, gav min onkel mig et kassettebånd med 'Machine Head', der blæste min børnehjerne til små partikler. Ian Gillan er en af de mere bluesede sangere i hård rock. Helt perfekt i min verden. Jeg spiller altid Deep Purple i mine DJ-sæt. Indbegrebet af classic rock på fornemste vis.



Phil Lynott

Hvis jeg var en dame, ville jeg få en orgasme, hver gang Phil Lynott åbner munden. Hans smukke stemme har måske ikke stor rækkevidde, men med en blanding sang og snak er vores irske neger bare kongen af sprød, melodisk og rå hard rock. Ligeså meget Sex, Drugs & Rock'n'Roll som Lemmy. Tjekkede ud i 1986, men onkel Jens fik heldigvis set Thin Lizzy i 1983. Tre måneder før de blev opløst. Sut på den!