House of Franco #67

Jens Franco har denne gang talt med Uchino (guitar/vokal) fra et af de ældste og mest aktive japanske death doom metal-bands, Coffins.

Japanerne spiller en brutal og beskidt form for death metal tilsat ultra tung og knusende doom metal, der måske kan beskrives som en primitiv og halv-punket udgave af Celtic Frost og Winter. Bandet spillede bl.a. til dette års Heavy Days In Doomtown og Roadburn 2011, og leverede fremragende koncerter til begge festivaler.


Coffins afsluttede i maj den første Heavy Days In Doomtown festival i København. Nogle tanker om den oplevelse?

- Ja, vi var meget beærede over at være en del af festivalen! Vi kunne desværre ikke se nogle af de andre navne, men det var en fantastisk oplevelse!

I spillede på Loppen, der ligger i ’ryger’-området Christiania, fik I tjekket resten af byen ud?

- Denne gang havde vi ikke tid til at se resten af byen. Men forrige gang vi spillede på Loppen, gik vi en tur i byen langs søerne, det var en god, rolig oplevelse i smukke omgivelser. Så selvfølgelig elsker vi København!

Jeg så jer til sidste års Roadburn. Hvad er forskellen med Roadburn og HDDT?

- Størrelsen, faciliteterne … Det er to meget forskellige ting. Roadburn er meget professionel, mens HDDT er ren DIY (Do-It-Yourself). Det er klart den største forskel.

Til Roadburn hang I ud med sydstatsbandet Sourvein. Gang i de gutter?

- Haha. Fuck yeah! De er vanvittige, men virkelig cool! Vi rejste også rundt på tur med dem, det var vildt skægt!

Coffins har signet med Relapse Records, hvordan kører det? Et ret stort selskab.

- Oprindeligt fik vi kontakt med dem med en plan om at udgive en splitsingle med Pig Destroyer. Men så tilbød de os en kontrakt på et album, og så blev den plan droppet. Vi var meget overraskede, da vi overhovedet ikke havde lavet noget PR om vores band til dem. Vi sagde nej til en pladekontrakt fra andre selskaber og tog mod deres tilbud, da vi er store fans af Relapse.

I er venner med Anatomia, et andet japansk death doom band?

- Ja. Anatomia og Coffins er de eneste, der spiller old school-death doom i Japan. En lidt trist situation.

Coffins spillede også til Maryland Deathfest 2010. Hvordan vil du sammenligne at være på tur i USA, Europa og Japan?

- Vi har været på tur i USA tre gange. Det amerikanske publikum går helt amok, specielt over vores mere doomy sange, der åbenbart vibrerer godt i deres ører. Det lader til at Europa ikke helt kender Coffins så godt som amerikanere, men reaktionen har generelt været god. Det japanske publikum er altid mere sky, så dem forventer vi intet af, haha.

Hvad inspirerer Coffins' tekster? Går ud fra, at I alle elsker horrorfilm?

- De andre i bandet er horrorfilmfanatikere. Jeg har intet imod horrorfilm, men bruger det aldrig som inspiration i tekster. Dem jeg skriver handler om ’død’ og ’religion’. Selvom Coffins nye sanger har skrevet alle tekster på det næste album følger han Coffins' tekstunivers fra tidligere album.

Hvilke nye bands har imponeret dig mest?

- Personligt er jeg meget imponeret over Ghost, de er meget professionelle. På det sidste er det mest et tysk doom-band, Black Salvation, som jeg er vild med. Vi spillede sammen på vores sidste tur i Tyskland, de er fantastiske – true underground doom!!

Hvad laver I udover at spille musik?

- Jeg er mangakunstner. Bassisten og trommeslageren arbejder på kontor. Den nye sanger er hjemmegående ægtemand (!). Det er svært at leve af at være professionel metalmusiker i Japan.

En sidste bemærkning til Devilutions læsere?

- Only doom death is real, cheers!!