Tungt førstegangsknald
Populær
Semi-veteranerne i Acid King blev første navn på plakaten for den forsinkede Devilution-bil, og de leverede et tungt monument af en festivalstart.
Det skulle egentlig have været Quest for Fire på den lille Bat Cave-scene, men det blev i stedet Acid King på 013's Main Stage, der åbnede Roadburn Festivalen 2011 for noob-bilen fra Danmark. Og set i bakspejlet kunne det ikke være anderledes: De leverede den så godt som perfekte koncert til at tage ens uberørte Roadburn-mødom.
Dynamisk professionalisme
Med 17 år på bagen for debut-ep'en er San Francisco-trioen i Acid King mere eller mindre rutinerede rotter i stoner-faget. Og skal man pinpointe én ting, som gjorde deres koncert på årets Roadburn Festival til det monument af råfedhed, som den virkelig var, så er bandets professionalisme et sikkert sted at slå ned på.
Begejstringen gør sig gældende for trioen hele vejen rundt. Frontkvinden Lori S.'s psykedelisk-udstrakte vokal fyldte hele 013's største rum ud fra det ene hjørne til det andet, og vokalens forholdsvis høje røst gik i perfekt dynamisk spænd med hendes mega lavt-stemte guitar; den rutinerede Joey Osbourne leverede et eklektisk trommespil for genren, hvilket ikke mindst skinnede igennem under den ekstra-tunge, takt-skiftende 'Sunshine and Sorrow' fra bandets seneste studieplade, 'III', som i øvrigt kun er deres tredje af slagsen, og som desuden efterhånden er seks år gammel (hvad sker der for det?). Med disse to stoner-øgler ved siden, kunne man frygte, at det nyere AK-medlem, bassist Mark Lamb, ville blive tilsidesat og blive et mere anonymt indslag på scenen, men nej: en mere solid bund skal man lede længe efter!
Hypnosos og bikervideoer
Helt i forlængelse med den psykedeliske og doom-musikkens tunge, ofte monotone stil, gør det sig generelt gældende for Roadburn, at publikum rocker dét mere indad end udad, hvilket i den grad også mest var tilfældet til Acid Kings hypnotiserende tågetråd. Det gjorde dog ikke publikumsoplevelsen mindre smuk. At se de rundt regnet tusinde forreste publikummer gynge hele overkroppen i takt til det fuldblodsfede mellemstykke i 'Electric Machine' er eksempelvis formentlig det billede fra festivalen, der står klarest for undertegnede førstegangs-Roadburner.
Af alle de mange bands som benyttede sig af velakkompagnerende supplerende bagprojektioner til deres respektive koncerter, står Acid Kings lige så monotone biker-videoer desuden som en af de to mest mindeværdige (sammen med projektionerne til koncerten med Spindrift om søndagen). 'Hells Angels on Wheels'-billeder sat sammen med Acid King-logoer smidt op på lærredet som grindhouse-snask, var optimal brændstof til bandets herlige tunge riffs og svævende trommespil.
Så til trods for tung enshed i Acid Kings musik formåede de at levere en koncert, der aldrig var mindre end suveræn.