House of Franco – Roadburn 2011 Special

Populær
House of Franco – Roadburn 2011 Special

Devilutions faste klummeskriver Jens Franco beretter fra sin femte tur til Roadburn Festival i denne specialudgave af House of Franco.

Kunstner
Titel
Roadburn Festival 2011
Spillested
Dato
14-04-2011
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen

Min femte Roadburn Festival tyvstartede onsdag 13. april med et show i Amsterdam på den svedige OCCII klub, hvor Keiji Haino/Stephen O'Malley/Oren Ambarchi leverede måske den højeste koncert jeg nogensinde har set. Knusende og vanvittig med Haino på guitar og vokal samt et mystisk noise instrument, der virkede fremragende. Dog blev O’Malley (fra Sunn O)))) ved med at skrue op for sin bas, hvad der fik Haino til at gøre det samme. Koncerten var til sidst så fucked up volumemæssigt, at det næsten var ulideligt, da niveauerne - specielt fra O’Malleys side – absolut ingen mening gav. Men en stor stor amok oplevelse og ren tortur for mine i forvejen stakkels hårdtprøvede ører.


Keiji Haino/Stephen O'Malley/Oren Ambarchi på OCCII

Sidste år så jeg og Martin Lagermand (Sinister Creation) hardcore/punk fra Algier, også på OCCII spillestedet. Denne gang hang vi ud med nogle af Martins hollandske hardcore-venner fra bands som Gewapend Beton, Citizen Patrol og Sick Mormons. Vi festede og overnattede hos de flinke unge mennesker, hvor blandt andre Tony Slugs (B.G.K./Nitwitz) datter også kiggede forbi. De to første bands besøger i øvrigt snart København (22. april i Ungdomshuset) og 6. maj på Stengade. Begge brillerede max til Shit Town 2008, det bliver fedt at se dem igen.

Torsdag – Roadburn day one!

Vi kom lidt for sent af sted fra Amsterdam til vores sædvanlige billige hotel i Hilvarenbeek, cirka 10 km udenfor Tilburg. Heldigvis var der ingen armbånds-kø (som sidste år) i 013, så alt gik perfekt. Dagen startede lidt svagt med Quest for Fire og helt galt gik det med Alcests skizofrene shoegazer-black. Acid King var okay på Main (de leverede en mere svedig koncert til Roadburn 2007), men Zoroaster var noget bedre i Bat Cave trods lydproblemer. Naam gjorde ikke det store indtryk på mig, hvorefter jeg gik ind og så ca. halvdelen af Blood Farmers' sæt. De spillede igen om søndagen til Afterburneren, så jeg glædede mig allerede til at se dem.

Årets skuffelse indtraf med legendariske Pentagram. Ved ikke, hvad fanden der gik galt. Victor Griffin virkede meget uinspireret, mens Bobbys "charmerende" og "excentriske" sceneoptræden var noget slidt…i damestøvler!?! Han sang dog fint. Deres nye numre fra 'Last Rites' var meget fesne, lød som Place of Skulls (som jeg ikke er vildt begejstret over) outtakes. Rygter sagde at Pentagram kun havde øvet en enkelt gang med trommeslageren før turen. De kunne slet ikke finde et groove. Bummer! Heldigvis har man jo deres fantastiske The Rock fra 2009 i erindring. Cough sprang jeg over, da jeg lige havde set dem massemyrde på Loppen.

Torsdagens højdepunkter kom, lettere uventet, fra In Solitude i Bat Cave og deres forrygende NWOBHM-ejakulationer, samt Godflesh på Main. Sidstnævnte jeg har aldrig ikke rigtigt dyrket intenst, men denne dag fungerede deres brutale industrial metal perfekt for mig. De opførte bl.a. hele 'Streetcleaner'-albummet fra 1989. Bagefter chillede jeg lidt over Count Raven, der ganske kompetent Sabbath rockede publikummet i Green Room. Resten af natten endte i druk og røg, og en taxa hjem til hotellet kl. lort.


Franco får sig en 8% "weiss-hærg" til 3 Euro

Fredagen kickstartede med druk i hotellets hyggelige baghave med billige Aldi-øl, solskin, Amnesia, AK47 & whatnot. Jeg blev groft drillet af pøblen, fordi jeg havde købt salat. I Tilburg fandt vi vores favorit-pils på et værtshus, en halv liter 8% weiss hærg til bare 3 euro. Det sted besøgte vi igen og igen under festivalen…indtil den 11% Kasteel fejede den af bordet. Den kom inklusive et gotisk glas med en bund formet som et slot, kan det blive det mere metal?!? Døm selv:



Jeg ville gerne ha set Carl Th. Dreyers "Vampyr" udsat for Year of No Light, men køen foran Midi var for lang. Så lidt af Haino-drengen i Main, hvorefter jeg vadede i Green Room og tog de 4 første numre med Aluk Todolo, som var ganske udmærkede. Før Winter-braget, smagte jeg lidt på Void Ov Voices med Attila fra Sunn O))). Winter og deres ultra tunge død i Main leverede et af festivalens absolut bedste shows. Fik også købt 'Into Darkness'-kultalbummet. Snuppede derefter lidt af Beaver, før Summon the Crows og deres hektiske D-beat hardcore, der var en positiv overraskelse. Circle With Pharoah Overlord startede fint ud, men blev hurtigt lidt for tegneserie-agtig.

Nu var det tid til C.O.C. i deres 'Animosity' lineup fra midt-80'erne. Deres stoner rock har aldrig sagt mig noget særligt, men deres første 'Eye for an Eye'-LP fra 1984 er en klassiker i min bog. Udover hele 'Animosity' pladen fik vi også noget fra 'Technocracy'. Fremragende koncert! Bagefter fik jeg travlt med død og black fra kompetente navne som Menace Ruine, Hooded Menace og Grave Miasma. Hvorefter jeg kun fik set ganske lidt af Sunn O))) og intet af Incredible Hog, der skulle have været helt fantastisk. Sådan er det nådeløse Roadburn-program tit.

Festivalen bedste koncert indtraf med legendariske Voivod i Midi, som spillede klassiker efter klassiker. Snake var i topform med smittende energi og stor personlighed, han fik også røget nogle joints med publikum. Deres nye guitarist klarede arven efter Piggy fornemt. Away fik utroligt meget ud af festivalens mindste trommesæt, ingen rockstjerne setup til ham. Jeg har ikke set dem siden 'Killing Technology'-touren i 1987, mener jeg, så det var godt at få dem tjekket igen. Faktisk var det ret ødelæggende for resten af nattens koncerter. Klokken var nu blevet et, og jeg rendte rundt i min brandert og grovhyldede canadierne resten af natten. Har ingen idé om hvornår og hvordan jeg kom hjem til Hilvarenbeek.

Lørdag på Hotel Brabant fortsatte som dagen før i baghaven. Vi er efterhånden ca. 10 københavnere, der bor på det samme hotel til Roadburn, så der blev fyret mange dumme historier af, mens vi drak dåsepils fra Aldi. Fandt ud af, at to af mine venner var blevet gift. Ikke med hinanden, men med deres kærester. Borgerdyr!



I dag skulle Candlemass fejre 25 års jubilæum. De kom aldrig til Roadburn sidste år pga. askeskyen, så der var noget som skulle bevises denne gang. Jeg har kun set dem på 'Epicus Doomic Metallicus'-touren i 1986/87, så det var en ren fryd at se dem brillere i 2 timer og et kvarter på Main Stage. 'Solitude' og 'Crystal Ball'!!! Desværre gik jeg så glip af Black Math Horseman og Liturgy.

Weedeaters knusende set på Main Stage var et festivalens store øjeblikke, fuck hvor de smadrede igennem! Voivods andenkoncert var fin, men dog ikke i nærheden af den første. Bagefter så jeg Ramesses, som var endnu bedre end deres Loppen koncert nogle år tilbage. Shrinebuilder var all hype no substance, dog var det godt at se Wino synge en enkelt sang, før jeg gik i røvballe mode til Stone Axe. Swans skuffede på Main Stage, jeg er ellers stor fan, men opbygningen tog alt for lang tid, og det kom aldrig rigtigt op at køre.

Herefter mødte jeg Tony Slugs datter og nogle af hendes veninder i løbet natten på et værtshus overfor 013. Her mødte også en flink fyr, som jeg troede spillede i Black Pyramid. Til sidst fandt jeg dog ud af det var Black Mountain, han var tilknyttet, hvorefter jeg, som det sidste jeg husker, fortalte at deres sidste album suttede røv. 


Nipple-shot til Blood Farmers

Sidste Roadburn dag var kommet. Vi samlede de aller sidste kræfter, som efterhånden var nedbrudt af druk og røg, hvorefter vi dragede mod Tilburg til Afterburneren. Så lidt af Spindrift og deres syrede spaghettiwestern-musik. Andrenalinen kom op at køre igen med Blood Farmers og deres doomy stads på Main Stage. Deres visuals var klart festivalens mest blodige og sleazy. Andrenalinen fortsatte med de japanske dødsmetal dæmoner i Coffins, der leverede primitive onde Hellhammer-riffs, så ikke et øje var tørt.

Jeg fik shoppet lidt vinyl i merch rummet, og spist alt for dyr mad. Nu var det tid til Black Pyramid, som overgik deres album med old school-NWOBHM og doom metal, samt lækre smagsprøver fra deres kommende album. Stor koncert! Jeg har set Sourvein og deres sydstats sludge før på Loppen, men i dag var de godt mere i stødet end den gang. Suveræn afslutning på denne festival, som nok er min hidtil bedste Roadburn-oplevelse. Jeg hylder klart det års fravalg af psych, og satsningen på det mere metal hårde program.

Kan slet ikke vente til 2012!