Det er næsten 20 år siden, debuten udkom og bandets mix af doom-metal og af Bruce Dickinson-vokaler lyder stadig lige specielt, takket være bassist, Leif (han har ikke omdøbt sig selv til Messias endnu), som står for det meste af sangskrivningen.
Bandmedlemmerne er blevet lidt tyndhårede i toppen, men det har ikke rigtig haft indflydelse på musikken. Det er ikke særlig svært at høre, at det er Black Sabbath, der er den primære inspirationskilde for disse svenskere, især på ”Copernicus”, som grænser til plagiat.
Tiderne er desværre skiftet voldsomt, siden Candlemass havde deres storhedstid, og de er blevet overhalet indenom af diverse landsmænd og tyskere siden dengang, så det nye album fremstår lidt hult og forældet i udtrykket. Kernefans vil sikkert savle over dette reunion-album. Os andre udenforstående nøjes med at trække lidt på skuldrene.
Kunstner
Titel
Candlemass
Label
Distributør
Genre
Forfatter