W:O:A 2010: For næsten fuld kraft

W:O:A 2010: For næsten fuld kraft

Når man havde forventet uforbeholden magi, så var Candlemass skuffende, fordi Rob Lowe kun nåede 80 % af sin vokale styrke, men bandet bandet spillede pletfrit ellers.

Kunstner
Dato
07-08-2010
Distributør
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen (fra Sweden Rock 2009)
Karakter
4

Svenske Candlemass har fået ny energi efter de fik Rob Lowe fra amerikanske Solitude Aeturnus med på vokal til erstatning for den specielle, men vokalmæssigt højt respekterede Messiah Marcolin. Han er en noget anden type end den flyvske Messiah, da Rob trisser stille rundt med en andægtighed som en præst.

Med sidste års fremragende 'Death Magic Doom', så er der et retteblad ved hånden på, hvad Rob formår med sin stemme. Han var stærk, men der var desværre nogle mangler, i nogle af de fede detaljer i numre som 'If I Ever Die' og 'The Bleeding Baroness' fra nævnte skive. Rigtigt ærgerligt, fordi det gik nemlig rigtig godt med resten af bandet, og aftenens mørke var den perfekte følgesvend til de doomede sange.

Rob var i godt humør og han og bandet slubrede publikumsmodtagelsen grådigt i sig, og udbredte også en smuk skål med det publikum, som havde trodset Immortal, der spillede i baggrunden.

Rent logistisk spiller det ikke så godt, at hvis man ikke bevæger sig helt nær scenen, så kan man også høre bunden i det band, der spiller samtidig på "Black Stage". Ja, faktisk så gik tordenen fra Immortal også lidt igennem helt foran, når Candlemass spillede tunge riffs, tone-for-tone i en sang som 'Hammer of Doom'.

Gruppen var sin hyre værd, og havde bandets gode humør og tunge toner kunnet fremtvinge de manglende procenter af Robs vokale styrke, så var det blevet skræmmende magisk. Ikke at det skal misforstås: Candlemass var gode. Og det lod sig blandt andet vise i showets afslutning, hvor publikum blev til et stort kor, der akkompagnerede 'Solitude'.