Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Roadburn

Populær
Updated
Top 5 - Roadburn

På torsdag drager en god del af Devilution-redaktion til den legendariske doom-festival Roadburn i Tilburg i Holland. Mathias Nielsen er med for første gang. Her er, hvad han glæder sig til.

Kunstner
Titel
Roadburn 2011
Dato
11-04-2011
Genre

1. Bands'ene
"Det siger vel næsten sig selv, at musikken er det, man ser mest frem til, selv om alt det udenom også lyder fortrinligt. Og succesen er næsten på forhånd sikret med et program, der indeholder alt fra Candlemass og Pentagram over Voivod og Corrosion of Conformity til Winter og Sunn O)))".

2. 013
"Nu er man i så mange år blevet tudet ørerne fulde af, hvor fantastisk spillestedet 013 er. Lad os se, om akustikken og omstændighederne lever op til sit ry, når der for alvor bliver doom'et igennem".

3. Druk
"Det hører sig jo til metalkoncerter, og der vil næppe blive holdt tilbage under denne lille miniferie sydpå".

4. Holland
"Minderne fra det hollandske udvekslingsophold tilbage i folkeskoletiden er stadig stærke, mens det meste af seneste Amsterdam-tur er forsvundet i tåger af Heineken, diverse alkohol og andet godt. Holland er dejligt, og det skal nok blive interessant at besøge landets doom-hovedstad".

5. Poletsystem
"På 013 skulle det fungere således, at man betaler for sine drikkevarer med poletter, som man har vekslet sine penge om til på forhånd. Slut med køer og dét at gå glip af koncertstumper".