Koncertskolen – Må man snakke under koncerter?

Pandemien har også fået os til at savne nogle ting mere end andre. Devilution nedfælder de uskrevne regler, så vi kan komme tilbage til endnu bedre koncerter end før.

Må man snakke under en koncert? Det korte svar er: Nej. Vi er allesammen kommet for at nyde koncerten, og du er ikke hyret til at være live-kommentator. Hvis du har været til mere end 10 koncerter i dit liv, er chancen for, at mindst én er blevet delvist ødelagt af en person, der bare ikke kunne holde deres kæft. Det er en uskik, og her på magasinet håber vi at se det ske mindre i post-pandemien. Læs med, for vi giver tips til både dem, der snakker og dem, der er ved at få sin koncert ødelagt.

Acceptable samtaler
Der findes få acceptable samtaler at have under et show: De meget korte af slagsen. Skal du bruge mere end én sætning eller mere end ét svar, så er du på tynd is. Funktionelle samtaler som “jeg går på toilettet” eller “bar - noget med?” kan accepteres, men forsøg i det mindste at tage dem i pauserne mellem sange. Du kan eventuelt også prøve at benytte dig af tegnsprog. Når det kommer til samtale mellem sange, kan det være helt okay lige at udveksle et par sætninger, men så snart den næste sang er i gang (ja, også selvom den har en stille eller atmosfærisk start) så er det stille-tid igen. Lad være med at være flink og fortsætte samtalen, hvis din samtalepartner ikke fanger, at vi er gået igang igen. Kig stift mod scenen og lad som om, at du er blevet midlertidig døv på det øre, de taler til. 

Særligt skærpende omstændigheder
Der er særlige tilfælde, hvor snak under koncerten gør dig til et ekstra stort røvhul. Det er for eksempel, hvis du snakker under de stille sange. Det er noget, man især kan opleve til metal og hård rock, fordi en stille sang ikke er “trve” nok for nogen. Men samtidigt kan de stille sange være dem, som nogen har ventet særligt på, fordi stille sange ofte også er følelsesladede. Er du et afstumpet menneske, der snakker under en stille sang, så skal du vide, at vi har bemærket dig og skrevet dit navn i en lille sort bog. Du får ikke en invitation til vores fødselsdag. Herunder kan akustiske shows også nævnes. Hvorfor er du overhovedet til en akustisk koncert, hvis dit mål er at tale så højt som en forstærker? Til udendørs koncerter og festivaler gives der normalt lidt længere line. Der er indtaget klækkelige mængder alkohol og normalt er situationen mere halv fest, halv koncert. Men hvis lyden er meget lav (eventuelt fordi københavnske borgere har bosat sig ved siden af Tivoli, men insisterer på at parken ikke må støje), så træk lige lidt ekstra i håndbremsen på snakken. Sidst, men ikke mindst er det en skærpende omstændighed at tale, imens der tales fra scenen. Husk på, at folk i publikum kan være så store fans, at de klinger sig til hvert ord, deres idoler siger. Lad være med at stjæle det øjeblik fra dem. Også selvom det er Refused og en halv times tirade om kapitalisme eller feminisme. Vi har betalt for hele lortet. Gå i baren. Tag en smøg. Løs en suduko på din telefon.

Hvis koncerten keder dig
Hvis du synes koncerten er dårlig eller du keder dig, og du tror, at det er cool at snakke af den grund, så har du misforstået det forrige afsnit. I det tilfælde, er det dit problem og ikke resten af salens. Generelt kan man sige, at samtaler bliver mere acceptable, jo længere du er fra scenen, så hvorfor ikke hoppe en tur bagerst i salen for at snakke om, hvor meget du keder dig? Du kan også gå i baren. Her er det okay at snakke, fordi man jo skal snakke med bartenderen om sine ordrer. Men i begge tilfælde, så lur lige stemningen og om du taler for højt. Et radikalt bud er simpelthen at gå fra koncerten. Livet er kort. Vi har allesammen lige overlevet en pandemi. Hvis du ikke er underholdt, så er det altså helt okay at gå! Der udleveres ikke fortjenstmedaljer efter koncerten og det kunne jo tænkes, at andre stadig nød den. 

Må man tysse på andre? 
Her er svaret et ubetinget og højtklingende JA. Generelt er vi alt for flinke og introverte som danskere. Vi bider lortet i os, og går hjem og brokker os over det. Ligesom naboen der holdt fest, men du kunne ikke overskue at gå ned i morgenkåbe og sutsko for at brokke dig. Folk ændrer generelt ikke adfærd, hvis de ikke får negativ feedback på den. Den danske nationalsport er brok, men det burde i stedet være direkte-feedback-kultur. Hvis nogen brokker sig efter koncerten, så spørg dem, om de prøvede at give feedback. Du får heller ikke en fortjenstmedalje for at bide irritationen i dig, eller endnu værre: Vente indtil du er rødglødende og starter et skænderi. Det larmer også! Og så er vi nået lige vidt. Til gengæld får man ofte et klap på skulderen, hvis man er personen, der får nogen til at stoppe med at snakke til en koncert. Lad os se på, hvordan man gør det!

Hvordan kan man tysse på andre?
De følgende strategier er afprøvet til adskillige koncerter. De består af lige dele social clues og de-eskalerende strategier. Dit mål er ikke at skændes, dit mål er ikke at få ret, dit mål er at få snakken stoppet. Vi har lært, fordi TV og film er fokuseret på drama, at bruge strategier, der eskalerer situationen. Læg det bag dig og start altid med den mindst vidtgående strategi. Vi tager dem her fra mindst vidtgående til mest vidtgående. 

Først skal vi forsøge med non-verbale clues. Måske er personen meget begejstret, måske har de ikke ænset, hvor meget de larmer. Vi skal gøre dem opmærksom på det. Her kan man først kigge et par gange i personens retning. Det er især effektivt, hvis du aktivt viser, at du vender dig imod dem og eventuelt får øjenkontakt. Du kan eventuelt kigge lidt bedende på dem, i stedet for at starte med at se dømmende ud. 

Hvis det ikke virker, så kan det være fordi de ikke forstår dine social clues. Folk, der snakker under en koncert har muligvis allerede i forvejen svært ved at læse andre folks social clues, for de forbryder sig allerede imod en norm. Her har jeg opdaget, at deres venner kan have set situationen allerede, men endnu ikke handlet. Her kan du prøve at give dem et bedende blik eller eventuelt et opmuntrende smil. Der skal ofte ikke mere til at give dem det sidste skub til at irettesætte deres socialt udfordrede ven. De har tit ledt efter det rigtige tidspunkt. Vær med til at give dem det tidspunkt.

Som du måske har bemærket, så inkluderer de første to trin ikke engang lyde! Men det har ikke hjulpet og du er nu kommet til, at måtte tysse på dem. Det gode ved at tys, er, at du ikke selv behøver at starte en samtale. Desuden har tys en tendens til at sprede sig så snart bare en enkelt person har tysset først. Vær den første til at tysse. Inden du er vred. Inden det har ødelagt koncerten for dig.

Okay. Intet har hjulpet og du står stadigvæk tæt på et håbløst (og eventuelt bedugget) røvhul. Her er det super vigtigt, at du minder dig selv om dit mål: Du vil have stoppet snakken. Ikke skændes. Ikke bruge de næste 10 minutter på at diskutere, om man må snakke eller ej. Du vil have det lukket ned. Det gør du bedst ved, at gøre det meget tydeligt, hvad du oplever og herefter komme med et løsningsforslag. I min erfaring, kan sætningen med stor success sammensættes således: “Hej. Jeg har altså virkelig glædet mig til den her koncert. Kan I ikke gå over/ud i baren hvis I skal snakke?” eller “I snakker lidt højt. Tror I jeg kan overtale jer til at tage den derhenne?”. Du skal ikke blive stående ved dem, det opfordrer bare til en diskussion. Træd tilbage til din plads for at vise, at det ikke er op til diskussion. 

Sidste udvej er ikke at diskutere med dem, selvom man kan være inklineret til det. Sidste udvej er at appellere til den sociale konsensus omkring dig. Det er min erfaring, at du ikke er den eneste, der er irriteret. Så hvis nogen vil diskutere, kan du spørge ud i salen “Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der får min koncert ødelagt lige nu?”, og du vil se, at folk omkring dig generelt vil bakke dig op. I værste tilfælde, så prøvede du. Hvis de er helt umulige (eller, som jeg har oplevet, fulde svenskere), så må du altså flytte dig. Det er ærgerligt. Men stadig bedre end at få ødelagt sin koncert.