Krigsguden #232

Krigsguden aka Satan's Little Helper anmelder album med Whipstriker og Coffin Lust.

Whipstriker - Only Filth Will Prevail LP (Goatplayer Records)

Brasilianske Whipstriker fortsætter deres kulsorte hyldest til gammel black og speed metal på deres 3. album. Det er fint med mig, for de gør det ret overbevisende med overskud og spilleglæde. Om man kalder Whipstriker for retro rager mig langsomt, så længe jeg slipper for at høre noget fortænkt Neurosis-wannabe-crap.

Whipstriker minder mig lidt om Midnight fra Cleveland, Ohio, som også hylder Venom og Motörhead på samme eminente måde, tilsat 80'er-tyskerthrash. 'Only Filth Will Prevail' er faktisk en del mere rå end lp-debuten 'Crude Rock'n'Roll' fra 2010, for der har sneget sig lidt crustpunk-inspiration ind over de ni numre, og produktionen er mere brutal.

Et stort plus er selvfølgelig også, at albummet knap varer 29 minutter. Så brug I andre bare en halv formiddag på at høre jeres Metallica- og Maiden-udgivelser, jeg kan li' mit onde shit skåret ind til benet og uden noget bullshit. Whipstriker dræbte iøvrigt KB18 i sidste måned - black speed metal forever!


Coffin Lust - Manifestation of Inner Darkness LP (Hell's Headbangers Records)

'Manifestation of Inner Darkness' er debutalbummet fra australske Coffin Lust, som er en duo bestående af J.R. (Impious Baptism, Sithlord, ex-Zemial, ex-Deströyer 666, ex-Azazel’s Harem, ex-Toxic Holocaust) og P.W. (Azazel’s Harem, ex-Funeral Twilight) .

Kudos til de to herrer, for denne skive er blandt de allerbedste dødsmetal-udgivelser, jeg har hørt i 2016. Vi befinder os i den tungere del af scenen, hvor fans of Autopsy, Incantation, Immolation samt danske Undergang roligt kan investere deres hårdt tjente dadler i pladen. Her er 100 % metalgaranti med disse otte downtunede semi-episke skæringer. Vokalen minder mig om Chris Reiferts, og det er i krigsgudens optik mere end pornolækkert.

Produktionen er også helt perfekt på 'Manifestation of Inner Darkness', et perfekt miks af brutalitet, råhed og sonisk overskud. Hverken over- eller underproduceret, bare lige i skabet. Coffin Lusts debut er højst sandsynligt at finde på min top 5 over årets bedste udenlandske plader.