Nærvær med tyngde
Alkymist tog de sidste stik hjem på en aften, der krævede store mængder indlevelse, og hvor energiudladningerne var få, men intense.
2. Digging the Grave
3. UnnDerr
4. Light of a Lost Star
5. My Sick Part
6. Fire in My Eyes
7. Masters of Disguise
8. Ghost
Før vi nåede så langt var det op til lokale Hudsult at åbne det århusianske bal på Voxhall. Bandet åbnede punket med smil og åbne arme til publikum, men syntes indledningsvis at have svært ved at få energien i musikken til at matche de nervøse smil på bandmedlemmers ansigter. Den noget tungere og mere post-hardcore-inficerede 'Som Jeg Er Hos Dig' livede dog Hudsults optræden gevaldigt op. Bandet var spillet varme, og energien begyndte så småt for alvor at trænge ud over scenekanten.
Det var her, Hudsult var bedst. Når der for alvor blev givet los og spillet igennem. Bandets mere afdæmpede, følsomme sekvenser syntes ikke rigtig at efterlade de dybe indtryk, og sammen med lidt rigelig snak mellem numrene var de medvirkende til, at Hudsult efterlod et noget blandet indtryk af en knytnæve, der aldrig bliver slynget afsted, men i stedet hænger knyttet ned langs siden på en afsender, der bliver mere og mere indebrændt over ikke bare at kunne få lov til at slå løs. Det var sådan set udmærket uden at være prangende, men en anden gang må Hudsult hjertens gerne give os flere tæsk.
Vidste de, vi var der?
Havde Hudsult lejlighedsvis svært ved at komme ud over scenekanten, virkede Offernat til gengæld som om de havde glemt, at den overhovedet fandtes. En, føltes det som, umådelig lang progget intro, hvor bandets medlemmer syntes mere interesserede i at stå og smile indforstået til hinanden end at skabe nogen form for interaktion med resten af lokalet gjorde sit til, at en generel kedsomhed hurtigt spredte sig blandt publikum. Offernats lejlighedsvise black metal-passager fungerede bedre, men generelt var der alt for langt mellem dem.
Mens bandets debut, 'Where Nothing Grows', til tider virker ret interessant, så lykkedes det denne aften overhovedet ikke for Offernat at transmittere albummets intensitet ud til publikum. Alt begyndte efterhånden at virke langtrukkent og småkedeligt, og havde Hudsult måske snakket lidt rigeligt på scenen ville det til gengæld sikkert have pyntet på indtrykket af Offernats optræden, hvis de på noget givent tidspunkt havde givet bare det mindste udtryk for, at de var klar over at de faktisk var ved at spille en koncert. Man fornemmede et band, der hvilede fint i sig selv, hyggede sig og formentlig gik mindre op i, hvilket indtryk de efterlod lytteren med. Musikalsk var der højdepunkter, oftest de mere black metalliske, der rejste sig ud af sumpen af langtrukken lyd, men de var for få og for korte.
Riffets æresrunde
Var den første grød lidt for varm og den næste lidt for kold, så var den tredje til gengæld lige tilpas. Aftenens hovednavn, Alkymist, viste sig hurtigt at være lige præcis, hvad de århusianske tilhørere trængte til. Bandets fokus viste sig hurtigt at være den tre måneder gamle tredjeplade 'UnnDerr', der blev spillet igennem fra ende til anden. Et album, vi tidligere har rost, og som synes at have skruet ned for Alkymists prog-tendenser og i stedet fokuserer på en mere intens, huggende doom-metal, hvor det tunge riff har fået forrang for trangen til musikalsk leg i sangene. Det fungerede denne aften ganske fremragende. 'The Scent' er en skarpskåret åbner, 'Digging the Grave' fastholder fint intensiteten, og aftenens naturlige højdepunkt blev singlen 'UnnDerr', som vi tidligere med rette har kåret til både dette og hint på Devilution.
Alkymist var velspillende i en halvcirkel omkring den snerrende frontmand Peter Bjørneg, der tog sig lige tilpas tid til at interagere mellem numrene, uden at det forstyrrede rytmen i fremførelsen. Den groovy 'Light of the Lost Star' og 'Fire in My Eyes' er skæringer skabt omkring relativt simple riffs, der æder sig ind i kødet på lytteren med tyngde og vrede, og denne aften resulterede de naturligt i et lokale fyldt af synkront nikkende nakker. Det fungerede bare.
Skal man hælde en smule malurt i bægeret var tilføjelsen af den syv år gamle lukker 'Ghost' måske unødvendig. Bjørneg introducerede den selv som ”den dér, man bare står og stener til” –og ja, det gjorde man. Efter den intense fremførsel af 'UnnDerr'-pladen virkede den noget stilmæssigt afvigende skæring en smule malplaceret og sugede meget luften ud af den opsparede energiballon, der ellers var blevet fyldt til bristepunktet i løbet af koncerten. Den kunne vi nok fint have undværet.
Det sagt efterlod Alkymist et gennemført og solidt indtryk, der formentlig efterlod størstedelen af publikum ovenud tilfredse. Det hele var ikke guld, men det var ellers tæt på.
1000Fryd er tilbage!
Vi var også tilstede i Aalborg fredag aften, hvor Alkymist og Offernat indtog 1000Fryd. Spillestedet havde været lukket i cirka 400 dage pga. ombygninger, og nu var det omsider tid til, at Devilution kunne kigge forbi og se hvordan man har fået indrettet sig.
(Offernat på 1000Fryd fredag aften - fotograf: Kent Kirkegaard Jensen)
Heldigvis lignede 1000Fryd sig selv. Nogenlunde. Lokalet er det samme og baren kun marginalt ændret. Scenen var, om muligt, blevet endnu lavere og derfor kom man virkelig i øjenhøjde med både Offernat og Alkymist, der jo spillede under en meter fra publikum. Ovennævnte betragtninger fra Voxhall afspejler også nogenlunde det indtryk, vi tog fra 1000Fryd med. Offernat gav hinanden indforståede blikke og så oprigtigt begejstrede ud når de fik støjen fra hinandens instrumenter til at gå op i en højere enhed. De havde en fest. For dem selv. De ville kunne trække publikum mere ind i den oplevelse, den fest, hvis de tog sig tid til at præsentere dem selv og deres musik. Men måske pointen var, at det kun skulle være en fest for de få.
Alkymist var også gode i Aalborg. Stærk præstation. Også selvom trommeslageren lige måtte instruere lys-folket i, at han altså ikke gad for meget blinken i numrene. Alkymist var altså doom, ikke techno, måtte man forstå. Så lyset blev dæmpet i mere rolige bevægelser og så kunne Alkymist ellers underholde de fremmødte på 1000Fryd med deres musik, som nævnt ovenfor. En god tilbagevenden til et historisk spillested i Aalborg og en udmærket fredag aften med tung og mørk musik.
(Alkymist på 1000Fryd fredag aften - fotograf: Kent Kirkegaard Jensen)