Krigsguden #326
En udgivelse, Krigsguden overså eller glemte i 2019? Det 3. album, 'Hatred', med det belgiske warmetal-projekt Merda Mundi!
Jeg ville egentlig have anmeldt den 5. udgave af Extremely Rotten Death Metal-koncerten i lørdags, hvor undertegnede blev revet midt over af gamle solide kendinge som Dead Congregation, Undergang, Deiquisitor og Taphos, men redaktionen ville i stedet have en glemt eller overset 2019-udgivelse, hvad der i grunden passer mig fint, da jeg totalt havde glemt en grovdyrket warmetal-sag med belgiske Merda Mundi, som ellers burde have været på min årsliste, og faktisk lå på en huskeseddel på mit kaffebord. Med udråbstegn!
Hvad? Krigsguden glemte et warmetal-album?? Jeg skrev faktisk nogle få linjer om Merda Mundi-udgivelsen på min Facebook-væg i sidste uge, hvor jeg kaldte 'Hatred' for Revenge og Death Worship på napalm og steroider. Men første nogle ord om Merda Mundi, der på latin betyder "shit of the world"; verdens lort.
Merda Mundi er et énmands-band med en belgisk fyr kaldet Déhàs, som sikkert betyder noget sejt på latin, et fag jeg aldrig tog i skolen. Déhàs behersker alle instrumenter (guitar, bas, trommer) samt vokal og har gået i warmetal-skolen siden 2006, hvor han som Merda Mundi siden har udgivet tre demoer, to singler, én ep og nu hans 3. album. Han er også indblandet i et hav af internationale projekter, som spænder over black, død og funeral doom.
'Hatred' er en udgivelse med, for warmetal-genren, meget lange numre. På 36 intense og altdræbende minutter får lytteren 4 skæringer; 'Condemn Them', 'Castigate Them', 'Annihilate Them' og 'Fucking Them'. Det sidste nummer varer over 12 minutter, hvad der egentlig er mere normalt for atmosfærisk black metal.
Merda Mundis warmetal er en nådesløs og teknisk velspillet hybrid af black metal og grindcore, som ikke trækker meget på crustpunk og dødsmetal, hvilket genren ellers normalt gør, men mere er en millimeterpræcis sonisk nedslagtning af lytteren fra start til slut, så man til sidst er totalt udmattet og afstraffet, som om man lige har set samtlige italienske kannibalfilm på ritalin og kokain.
'Hatred' er en yderst velproduceret uhyrlighed med blastbeats galore, tydelige brutale riffs og desperate dødsskrig. Her er meget at komme efter, med mindre warmetal-genren slet ikke er dig. For mig er 'Hatred' 100% warmetal-perfektion, og jeg er kisteglad over, at kunne give en glemt/overset 2019-udgivelse nogle ord med på vejen. Belgien er andet end Tintin, Europa-Parlamentet og chokolade - Déhàs, du er for vild, mand!