Krigsguden #331

unnamed1
unnamed

Krigsguden har lyttet og headbanget til nye dødsmetaludgivelser med Necrowretch og Oath Of Cruelty.

Necrowretch – The Ones From Hell (Season Of Mist)
Franske Necrowretch er gamle kendinge i krigsgudens verden. De besøgte Stengade i 2015 og Kill-Town Death Fest to år senere. Endvidere blev deres forrige album, 'Satanic Slavery' (2017), behørigt skamrost her i klummen.

På 'The Ones From Hell' blander bandet ligeledes dødsmetal med black metal, sådan lidt a la Necrophobic møder Dissection, selvom jeg i den anmeldelse skrev "Teitanblood møder Bathory".

'The Ones From Hell' er en fremragende udgivelse, men produktionen trækker lidt ned i forhold til 'Satanic Slavery'. For lidt guitar og for meget tromme er min umiddelbare dom. Udtrykket er også blevet en anelse mere episk, dog ikke på en dårlig måde

Albummets otte skæringer på 37 minutter har mange dødsblack-bangers, der slutter bestialsk af med nummeret 'Necrowretch'. Lidt skægt at inkludere et track opkaldt efter bandet på det 4. album. Men Motörhead fortalte os jo også, at de var Motörhead på deres 15. album, 'We Are Motörhead'.

Jeg er svært tilfreds med 'The Ones From Hell', så kom nu forbi Danmark igen, Necrowretch!



Oath of Cruelty – Summary Execution at Dawn (Dark Descent Records)

'Summary Execution at Dawn' er endnu en af disse irriterende kongeudgivelser, der så dagens lys i december sidste år og gik under krigsgudens radar. Ellers ville Oath of Crueltys debut-lp klart have været på min årslister og endda i toppen. Suk.

Nå, men sådan er det. Det skal da ikke stå i vejen for, at Houston-bandet rammer 100 % bullseye med albummet. Death/thrash fra øverste skuffe, der har lidt samme appeal som Satan Worship og Reaper, som jeg anmeldte i sidste klumme.

Oath of Crueltys blackened thrash har rigelige mængder topkvali død, der minder mig lidt om landsmændene Sadistic Intent. Endvidere indeholder 'Summer Execution at Dawn' også et blændende cover af Merciless' 'Denied Death', så svenskerdøden får også lige et frækt headsup fra Texas-trioen.

Mine gamle thrashører fanger også en del Dark Angel i Oath of Cruelty, specielt fra mesterværket 'Darkness Descends' fra 1986. Bandet har med andre ord rødderne i orden, samtidig med at deres onde tråd også peger fremad. Og forhåbentlig gæster Kill-Town Death Fest en dag.

Til sidst skal jeg nævne, at produktionen på 'Summer Execution at Dawn'  er 100 % perfektion og kun hjælper med at højne Oath Of Crueltys sonisk overgreb mod lytteren. Desværre kommer albummet ikke på min 2020-årsliste, da jeg var to måneder for sent på den. Suk.