Metaldiktator - Saxon: The Eagle Has Landed - Live

Populær
Metaldiktator - Saxon: The Eagle Has Landed - Live

Metaldiktatoren forklarer dig, hvorfor du SKAL høre Saxons livealbum, 'The Eagle Has Landed', op til koncertbragene i Amager Bio og på Sweden Rock i weekenden!

Kunstner
Titel
The Eagle Has Landed - Live
Distributør
Trackliste
1. Motorcycle Man
2. 747 (Strangers in the Night)
3. Princess of the Night"
4. Strong Arm of the Law
5. Heavy Metal Thunder
6. 20,000 Ft.
7. Wheels of Steel
8. Never Surrender
9. Fire in the Sky
10. Machine Gun
Karakter
666

Som alle andre af de gamle NWOBHM-bands (Iron Maiden inklusive, såmænd) var pionerbandet Saxon aldrig et "album-band" for mig. Ej heller var de et band, jeg blev dus med simultant med deres første fire albums - i perioden 1979-81.

Jo, jeg havde da lyttet til betonrockens bannerførere - Deep Purple Led Zeppelin, Black Sabbath - og glam rockens store som Marc Bolan & the T-Rex, The Sweet og Slade. I sen-70'erne fik jeg også en smule føling med hardrock-orkestre som Budgie og Thin Lizzy, men allermest var det punken for undertegnede. I sen-70'erne med den engelske og endda danske scene (men især The Ramones fra New York City, jo, jo, JO-DA!), mens den überhektiske amerikanske hardcore-punk blev åbenbaringen i start-80'erne.

The New Wave of British Heavy Metal? Anede jeg intet om, før en kammerat (og punker!) fra gaden i Brøndby Ø skulle til koncert med Kiss ovre i Brøndby Hallen i februar 1981. Han kunne lide ét eneste heavy metal band og det var Iron Maiden. Og de skulle supporte.

For mig kom NWOBHM først for alvor med Metallica og thrashen i 1983 og årene derefter. Et af de allerførste opsamlingsheats dengang blev møntet på Saxon fra Barnsley, Yorkshire.

Sandfærdigt varsel

Jeg startede med live udgivelsen "The Eagle Has Landed - Live", der var udkommet i maj 1982 - i øvrigt et par måneder efter en spæd udgave af Metallica havde supportet bandet på The Whisky i LA. Optagelserne på live-LP'en var baseret på Saxons britiske og europæiske turné med deres fjerde studiealbum "Denim and Leather" i 1981

Den emmende stemning af fuldoriginal heavy metal er der lige fra starten. Side 1 indledes af de taktfaste forventingsfulde "Sax-on, Sax-on" fanråb, dernæst introbåndets
hvinende lyd af motorcykel-drøn, der lægger perfekt op til showåbneren og den heftige uptempo-heavy i "Motorcycle Man". Vaskeægte NWOBHM-drøn med forsanger Biff Byfords friske gadedrengepiften hvislende frejdigt gennem den metalliske lydmur.

Og så er vi i gang med den klassiske heavy metal-hitparade: Mere melodisk og midtempo med '747 (Strangers in the Night)' og så direkte tilbage i uptempoet tilsat det lette effektive poprefrain i 'Princess of the Night'.

Dernæst et af pladens højdepunkter, der indledes af Biffs annoncering til det opkogte publikum af tidlige metallere på det legendariske Vestlondon-spillested, Hammersmith Odeon: "Now listen, Hammersmith, I wanna see people dying from exhaustation!" Og så sættes der ellers gang i den drevent gyngende 'Strong Arm of the Law' med sej riffin' og stinkende solid sing-along appeal.

Klassikeren 'Heavy Metal Thunder' runder den non-stop intense side 1 af med skarp og fræsende riffin' og et headbanger-beat i sand start-80'er-stil. Sangtitlen taler for sig, og skulle vise sig som et ganske sandfærdigt "vejrvarsel" for de kommende års (og årtiers) udsigt på den globale rockscene.

Heavy metal-autentisk

Side 2 sparkes høkjoktan-effektivt i gang af pioner speed metal-smaskeren '20.000 Ft.'.

I den vanlige og velsmurte Saxon-veksling skiftes der dernæst over til den hårde rocker 'Wheels of the Steel' - vel nærmest Saxons versionering af AC/DC's 'Bad Boy Boogie'? Her med superdedikeret fællesskrål - stålsikkert styret af frontmanden selv. 

Derfra lige over i 'Never Surrender' - igen i det raske tempo med lækkert glidende, dobbeltkørende guitarer og med en definerende lyrik for heavy metal-proletariatet: "Never surrender/when your back's against the wal/never surrender/fight them all".

Nemlig - og var vel egentlig lige præcis dét kodeks, der prægede heavy metal-scenen dengang og som har holdt den kørende lige siden de banebrydende metal-år, der fulgte i røven på dette semilegendariske Saxon-livealbum?

Således også profetiske og kodekssættende her, Saxon, som på scenen har holdt et rigtig højt niveau gennem disse mange, mange år. Uden de store epokegørende albumudgivelser eller grænsesøgende musikalske udflugter, men bare med solid og nossefyldt klassisk heavy metal-rock og med en vedholdende stolthed overfor eget håndværk og publikum. Det rækker heldigvis ganske langt i denne kultur.

Og på 'The Eagle Has Landed - Live' er det hele bare så friskt, frivolt, dynamisk og helt enormt heavy metal-autentisk. Saxon på deres allerbedste.

Vel, vi metaldiktatorer er dedikerede og almægtige heavy-ledere, men netop også nogle fascistnørder af en anden verden. Og indrønmmet, dette ellers fremrangende livealbum har en vis modhage i de to afslutningsnumre, de speedy n' rollede "Fire in the Sky" og "Machine Gun". Ikke at de er decideret dårlige, men albummet havde bare liiiige været endnu mere 666-fuldkomment, om man i stedet - eller i tillæg - havde inkluderet den oplagte og helt umiodståelige signatursang "Denim and Leather" og den sublime "Dallas 1 pm" - sidstnævnte endda inkluderet de fem bonusnumre, der har fulgt den senere cd-udgivelse af dette album.

Og så lige en afsluttende anekdote fra den sumpede 80'er betonforstad: Sad en en tirsdag eftermiddag i 1986 hos forstadsposen på Rebæk Søpark-kollegiet overfor Rødovre Station og havde indhalleret et par seriøse blæs af en pibe med overbevisende sort maroc. Vi sad så der, en flok stendøde heavynørder og hørte "The Eagle Has Landed - Live", side 1. Og kun side 1, for Ingen orkede overhovedet at rejse sig og vende pladen eller skifte den. Men grammofonafspilleren var heldigvis sat på all-repeat, så i stedet sad vi i non-stop Saxon-psykose og hørte side 1 en tre-fire gange i rap. Men pludselig greb en syntese af tung rock-intuition og magiske metal-kræfter mig - jeg rejste mig fra de passivt hjernedøde, tog futten ind til byen og TP Musikmarked på Gl. Kongevej og brugte mine allersidste kroner på to splinternye LP-plader, som jeg endnu ikke havde hørt én eneste lyd af: Metallica - "Master of Puppets" og Van Halen - "5150". Da blev det mere hård rock på den gode tirsdag i '86, men husker de skizofrene tanker, der skar gennem mit sind som et brændekløverblad da jeg sad i bussen på vej til min hjemmegrammo: hvilken skal jeg høre først?

Jo, der er kommet rigtig mange sjove og fede ting ud af at høre dette bundsolide Saxon-værk, "The Eagle Has Landed - Live"! Prøv selv efter, kære Devilution-læser!