Metaldiktator: Hatesphere - The Sickness Within
Populær
Hatesphere er uafviseligt et at det helt store, danske metalnavne. For ca. ti år siden udgav de den mesterlige 'The Sickness Within'
The Fallen Shall Rise in a River of Blood
Reaper of Life
Sickness Within
Murderous Intent
The Coming of Chaos
Bleed to Death
Heaven is Ready to Fall
Seeds of Shame
Chamber Master
Marked by Darkness
”Kan du ikke finde noget mere kontoregnet, jeg kan ikke koncentrere mig”, var de morgentrætte ord fra en kollega, da han mødte, og 'Sickness Within' kørte på fællesanlægget. Og jeg vidste det godt. 'Sickness Within' med Hatesphere er ikke kontormusik, og er heller ikke for hvem som helst. Denne morgen vandt konformismen. Men dén får ingen hyldest, konformismen. Det gør Hatesphere:
Da 'Sickness Within' kom i 2005 var den en del af den danske bølge af metal, som virkelig gjorde sig i det store udland - Mnemic, Raunchy, Illdisposed og så Hatesphere for at nævne de største fra denne generation. Disse bands havde hver især deres egen metalliske niche at boltre sig i. Hatespheres platform var en blanding af thrash og død, der ikke så sig over skulderen. Disse forskellige bands havde som sagt fundet forskellige nicher, og var derfor ikke at betragte som direkte konkurrenter, var det med til at give dansk metal anno 2005 et bredt og dermed kreativt ry på den ene side. På den anden kom man aldrig rigtig til at tale om en dansk scene, og det var – i hvert fald PR-mæssigt – nok lidt ærgerligt.
Et sidste stort, dansk metalnavn skal også lige nævnes i denne sammenhæng, og det er selvfølgelig Volbeat. I '05 var det dog stadig et upcoming band, men udkom med sit debutalbum ca. samtidig med 'The Sickness Within'. Resten er historie. Volbeat overhalede alle andre danske metal- og rockbands i popularitet, med en version af det hårde, som uafviseligt er mere ”kontoregnet” end nærværende album.
Og det er netop pointen med 'The Sickness Within'. Den var kompromisløs og vild. Den var også velkomponeret og stram. Fra de første dirrende introakkorder af 'White Fever' var det den mesterlige kombination af energi og kontrol, stemning og fandenivoldsked der mødte (og møder) lytteren. Og ironisk nok var der en legende lethed over skiftende mellem de tunge lige-på-tons, over det groovende, til de hurtige stykker, som i sangen 'The Fallen Shall Rise in a River of Blood', der viste bandets uovertrufne evne til at skrive riffs, der både var hårde og melodiske. Med titelsangen fik man i bogstaveligste forstand ørerne i maskinkværnen, og derudover var selve sangen et glimrende eksempel på Jacob Bredahls særlige og fine grænse-melodiske tilgang til thrashmetal-stemmebrug.
Der var også meget variation, numrene imellem, og de havde alle deres egen identitet. Der var eksempelvis stor forskel på den langsomme 'Seeds of Shame'; den hurtige – nærmest nervøse – 'Heaven is Ready to Fall'; og på sangen 'Murderous Intent', hvor der blev udvidet med noget egentligt storladent i omkvædet, som i øvrigt også går igen på 'The Coming of Caos'.
Vildskaben mødte en ved første lyt, men det krævede tid at blive klar over den førnævnte anden pointe om, hvor stramt og velkomponeret albummet var. Men så voksede det også – det var i hvert fald min oplevelse af det. Og det med stramheden skyldes nok, at bandet havde en del år og nogle udgivelser på bagen. På dette tidspunkt bestod bandet stadig af flere af the Founding Fathers, og det var med til at give indtrykket af sammentømrethed – både musikalsk og scenemæssigt. Det var desværre noget, som senere tiders udskiftninger rykkede ved, og som bandet først i de senere år er ved at komme efter. Men det er en helt anden historie. 'The Sickness Within' er uden tvivl den største udgivelse fra Hatespheres hånd.