Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mighty Fight Night 2013

Populær
Updated
Mighty Fight Night 2013

Igen i år indbyder Mighty Music til en dyst for de spirende danske metaltalenter.

Spillested
Dato
19-01-2013
Distributør
Forfatter

Efter successen i januar måned i år med anden omgang af Mighty Fight Night i et udsolgt Pumpehuset, hvor Barricade løb med af med sejren, er Mighty Music nu klar med en tredje omgang af Mighty Fight Night.

Mighty Fight Night er et koncept og en begivenhed, der sætter fokus på den danske metalscene gennem et storstilet show med nogle af de mest lovende danske metalbands. Showet finder sted i VEGA, og under disse fantastiske rammer finder tredje omgang af MIGHTY FIGHT NIGHT sted lørdag d. 19. januar 2013.*

Alle danske metalbands kan deltage i talentkonkurrencen, og det er ganske enkelt at tilmelde sig. Spiller dit band metal og har I ambitioner med jeres musik, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med et link, hvor vi kan høre jeres musik (minimum 2 sange) samt en beskrivelse af bandet og et bandfoto.

Tilmeldingsfristen er d. 11. december kl. 23.59.

Herefter udvælger Mighty Music tre bands til at optræde på VEGA d. 19. januar 2013. Det er hér kampen for alvor går i gang, da de tre udvalgte bands skal dyste om æren som MIGHTY FIGHT NIGHT-vinder 2013.
Vinderen får som præmie mulighed for at optræde på næste års danske metalfestival COPENHELL samt en plads på næste års MIGHTY FIGHT NIGHT-event.

Vi sidder med i dommerpanelet i VEGA, og sammen med os vil nogle af de mest erfarne branchefolk bedømme de tre bands og deres optræden.

Udover os består dommerpanelet af repræsentanter fra COPENHELL, P6 Beat/Sort Søndag og Mighty Music. Vurderingen vil blive tvedelt, så dommerne har 50% og publikum også får 50% medbestemmelse gennem stemmesedler, der bliver udleveret ved døren.

Udover de tre dystende bands vil sidste års vinder Barricade og The Interbeing stå for underholdningen.

Leets get reeeeadyy to ruuuumble!