Smuglytning: Helhorse

Populær
Smuglytning: Helhorse

Danske Helhorse udkommer snart med deres andet album. Læs her, hvorfor du kan glæde dig.

Kunstner
Titel
Oh Death
Dato
23-09-2013
Distributør
Forfatter

Andet udspil fra danske Helhorse lugter af mere end bare rideskolepony. Hvor bandet før er blevet beskyldt for, at inspirationerne – især Down og Raging Speedhorn – var lidt for tydelige, så er der nu kommet flere facetter ind i sangskrivningen samt en mere sammenspillet og mægtig lyd, som gør musikken til helt deres egen. Det er med andre ord blevet mere modent.

Pladen har været lidt undervejs, men udkommer 23. september, og du kan her få en appetitvækker på, hvad der venter. Du kan også høre nogle af sangene og få flere ord på pladen i Sort Søndag, hvor Devilution var forbi. Nu er det bare ud over stepperne:

1. Fuck Art, Lets Kill
En langsom, storladen og varmt lydende sang åbner 'Oh Death'. Den er tung og bred og ligger et sted mellem at være sludge og rock. No nonsense-opbygning.

2. Hell Hath No Fury
Er et lidt hurtigere og metallisk nummer, som er en tand mere i retning af Down i forhold til første nummer. Igen er den rockede energi fremtrædende.

3. The Seams of Life
Tid til en ballade. Tracket lægger ud med en figur spillet på klaver, hvorefter bandet fades ind, tungt og sludget. Når verset går på dæmpes bandet for så at folde sig ud i omkvædet, men det er stadig inderligheden i vokalen, der kendetegner dette nummer mest – især med nogle hjerteskærende screams mod slutningen.

4. The Carnal Rage
Med dette nummer går Helhorse noget op i energi og tempo. Det er en smadret sang, med et let feel a la Hellacopters.

5. Red Eye
Mægtig og sludget. En midttemposang, som starter med en smadret bas, inden resten af bandet kommer på. Der er en fin kontrast mellem den forvrængede vokal og et omkvæd med en ren sang og noget så rockagtigt som et kor.

6. Climb Through Fire
En fin kontrast mellem et stort og tungt omkvæd, der maler en storladent sørgmodig flade, og et vers, der er underspillet og giver mindelser om Pearl Jam. En polyrytmisk trommerytme (tre mod to, vistnok ...) giver liv til et nummer, der nemt kunne være blevet for slæbende.

7. Kill Your Self
Der er smæk på skillingen i denne hurtige sang, der er mere punket end de andre, uden at vi af den grund forlader sludgeland.

8. Diggin' A Hole, Waiting To Die
Lige på og hårdt. Igen en sang der er lidt ovre i retning af det Downske, men omkvædet er mere rocket og er i øvrigt meget iørefaldende.

9. Death Comes To The Sleeping
En akkord på Hammondorgel fades ind, hvorefter orkestret sættes ind. Stor og svulstig er lyden, samtidig med at vokalen er noget af det bedste på pladen. En meget smuk og helstøbt sang og den, som bandet selv har valgt til deres første video.

10. And His Name Is Death
Er en lidt mere doomkrydret midttemposag, som har et stille intermezzo som en fin kontrast til resten af det lidt mere lige ud ad landevejen-prægede rifferi.

11. Scorch The Earth
Dette nummer er lidt sværere at få hold på tonalt og rytmisk, da Helhorse leger lidt mere her end på resten af pladens numre – både hvad riffenes indhold og mængden af stykker angår. Der er dog ikke tale om syre, da der bliver givet på munden med en fyldig Helhorse-lyd.