Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 17: ugens udgivelser

Updated
katatonia

Vi kommer endnu en gang vidt omkring i genrespektret i den kommende uge, hvor Katatonia og Trivium appelerer til de bredere masser, mens nicheryttere bl.a. kan se frem til nyt fra Warbringer, Elder og Cirith Ungol. Hvem Red Warszawa appellerer til, er lidt mere diffust.

Kunstner
Titel
+ Trivium + Warbringer + Elder + Cirith Ungol + JG Thirlwell + Red Warszawa
Dato
24-04-2020
Forfatter

Fredag er som sædvanlig ikke blot dagen, hvor hjernen får lov at slå fra, ofte i muntert lag, med eller uden procenter i blodet. Det er efterhånden nærmest en naturlov, at denne dag også bedst flankeres af et væld af nye plader, og denne uge er ingen undtagelse, eftersom samtlige af de bredere kunstnere med nyt på tapetet har valgt, at det er på fredag, det hele går ned.

Men hvordan sorterer man så bedst revl fra krat, sidder du garanteret og tænker.
Det behøver du selvfølgelig ikke, når nu vi som vanligt har samlet op på de vigtigste udgivelser, og så kan du jo behørigt scrolle ned til listen nederst i artklen, hvis du ikke kerer dig om alle mellemregningerne.

Progressiv tristesse fra hinsidan
Katatonias 11. album er på trapperne, og der er unægtelig sket meget siden rødderne i death/doom-regi. To singleudspil er sluppet ud, hvor 'Laquer' ligger i klar forlængelse af den mesterlige forgænger 'The Fall of Hearts', mens 'Behind the Blood' giver  håb om, at der også er sange i vente, der ligger til svenskernes tungere side, som har været nedtonet igennem 10'erne.

Under alle omstændigheder har Metal Hammer kåret 'City Burials' til deres ”Album of the month”, og så får vi se, om den er den titel værdig.



Du kender rutinen
Trivium udgiver gerne nyt med 2-3 års mellemrum. Der er ingen undtagelse denne gang med 'What the Dead Men Say', den kommende opfølger på 2017s 'The Sin and the Sentence'. De amerikanske Copenhell-darlings plejer ikke at divergere væsentligt fra grundformlen. Som talemåden siger: ”If it ain't broke, don't fix it”. Tre sange er allerede ude i æteren, og 'Amongst the Shadows & the Stones” afslører, at tyngden fra 'Ascendancy'-tiden ikke er glemt.



Man kan aldrig få for meget krig
Warbringer er også lige på trapperne med 'Weapons of Tomorrow', og mon ikke der stadig er dømt thrash-bangers for alle pengene? Om resten af pladen byder på lige så meget dynamik og lige så meget schwung som 'Glorious End', må tiden vise, men vi har da lov at håbe.



Gamle i evig udvikling
Elder er en særegen størrelse i deres progressivt jazzede take på stoner-genren. Genrebetegnelser falder endnu engang til kort, og det er måske en del af årsagen til, at forgængeren 'Reflections of a Floating World' på mange årslister faldt i så god jord. De har deres egen lyd, og så må man gøre op med sig selv, om man tager ja- eller nej-hatten på. ''Embers'-singlen, som i øvrigt er intet mindre end 11 minutter lang, viser dog tegn på, at deres lyd muligvis er mere vokalbaseret og alternativ i denne ombæring? Vi lader tiden råde og nyder i mellemtiden forsmagen...


 
Fordi du aldrig må gå ned på sværd og brynjer
Cirith Ungol lever endnu! 'Forever Black' er deres første album siden 1991, og fantasy-nørderne, med importeret navn fra Tolkien-universet, lyder umiddelbart på single-forløberne til at holde fast i den seje tråd, som vore fædre skabte den. Tre af de fem medlemmer er fortsat intakt fra debuten  'Frost and Fire' (1981), så metal-ancienniteten fejler i hvert fald intet, og lad os i samme forbindelse anbefale &t=359s">denne Rock Hard festival-optagelse fra 2018, nu hvor du sikkert ikke får andre chancer for at se dem lige foreløbig.



Ikke just metervare
JG Thirlwell er sikkert en ukendt størrelse for de fleste Devilution-læsere, men næppe i mere alternative musikmiljøer. En australsk kunstner, der har udgivet alt fra jazz og punk til afrikansk-inspireret percussionmusik og horror-soundtracks, mest almindeligt kendt for sine udgivelser under Foetus-aliasset, men altså ingenlunde en metalkunstner i traditionel forstand. Man bør dog altid holde øje, når Ipecac Recordings har noget nyt i ærmet, og her har Thirlwell teamet sig med den svenske ditto multikunstner Simon Steensland på en plade, der efter eget udsagn, og efter førstesinglen at dømme, er en forstyrret, cinematisk affære inspireret af slut-70'ernes RIO-bevægelse og kunstnere som Magma, Univers Zero og Guapo. Er du klar til at udfordre øregangene lidt, så kunne ' Oscillospira' meget vel være et unikt musikalsk eksperiment, der fortjener din opmærksomhed.



Bare fordi...
Red Warszawa.
Behøver vi overhovedet sige noget?
Uanset hvad vi skriver, ved du allerede, om de fortjener din opmærksomhed – og de gør de garanteret ikke, fordi de er dumme og grimme.
PS. Bim bam busse ...



Ugens udgivelser (alle udkommer på fredag, men det behøver vi vist ikke gentage igen...)
Barishi – Old Smoke (Season of Mist)
Cirith Ungol – Forever Black (Metal Blade Records)
Dark Forest – Oak, Ash & Thorn (Cruz Del Sur Music)
Elder – Omens (Armageddon Label)
JG Thirlwell & Simon Steensland – Oscillospira (Ipecac Recordings)
Katatonia – City Burials (Peaceville)
Malevolence – The Other Side (MLVLTD Music)
Red Warszawa – Lade (Gusten Fætter/Target Group)
Traveler – Termination Shock (Gates of Hell Records)
Trivium – What the Dead Men Say (Roadrunner Records)
Warbringer – Weapons of Tomorrow (Napalm Records)
(0) - SkamHan (Napalm Records)