"Der er ingen værdi i ikke at blive hørt!"

I år får Danmark et nyt awardshow, der hylder den hårde rock i alle dens afskygninger. Vi har fået os en snak med bagmændene, Martin Jensen og Steffen Jungersen.

Til april, nærmere bestemt den 18., åbner den københavnske rockklub High Voltage dørene for et nyt awardshow. Vi fik muligheden for – på en råkold januardag på selvsamme sted – at få os en snak med drivkræfterne bag, om hvad meningen med det hele er.

Den drivende duo består af to personer, som i sig selv er navne i det danske rockmiljø, nemlig Martin Jensen, som er skaberen af High Voltage, og som tidligere har stået bag steder som Sin City og The Rock, og Steffen Jungersen, som er en institution i dansk rockjournalistik med en fortid på B.T. og en nutid på steffenjungersen.dk

Hvad er High Voltage Rock Awards?

Steffen Jungersen (SJ): ”High Voltage Rock Awards er så tænkt som en hyldest til al den megen gode rockmusik, der er i det her land, men som ikke bliver ofret nogen synderlig opmærksomhed. Det er til for at bevise over for de der højpandede papnakker og überkommercielle andre-nakker, at, hallo! Der er altså rock i det her land, og de af os, der gider at følge lidt med, ved, at der er rigtig meget af det.

Det hele kom sig af, at da Danish Music Awards lige havde fundet sted, og jeg fandt ud af, at de ca. 2½ rock-acts, der havde været med, nærmest fik deres priser udleveret i garderoben, fordi de ikke var fine nok til at komme på tv – eller hvad forklaringen nu har været... Men så slemt står det altså ikke til med dansk rock, så jeg skrev på Facebook, at hvis jeg havde råd og lokaliteterne til det, ville jeg fandeme oprette sådan en pris selv. Den opdatering havde Martin så læst, så han kontaktede mig og spurgte ”om vi ikke lige skulle snakke lidt om dét?”

Martin Jensen (MJ): ”Jeg reagerede også på DMA og skrev en Facebookupdate om det. Den fik en hel masse opmærksomhed. Også mere end jeg havde regnet med, for jeg vrissede sådan set bare, som jeg har gjort det så tit. Jeg blev bl.a. kontaktet af Radio 24/7 som gerne ville høre mere om, hvad jeg egentlig mente med det, jeg havde skrevet. Og 1-2-3, så gik det satme stærkt.

Og så havde jeg gået og tænkt, at der er så megen rockleben hernede på High Voltage med en rigtig høj kvalitet, som ikke bliver eksponeret andre steder end – al respekt – mindre medier såsom Devilution. Det fortjener en hyldest og et klap på skulderen og en fest, der samler trådene.

Hvem står bag?

MJ: ”Som udgangspunkt er det Steffen og mig, kun! Steffen er med både som person og som medie i kraft af steffenjungersen.dk, og så er jeg med, fordi jeg ser mere end de fleste andre, vil jeg påstå – jeg ser de her bands uge efter uge efter uge.

Men fordi der skal deles nogle statuetter ud, fordi noget har været bedre end noget andet i årets løb, så har vi gerne villet underbygge kvaliteten i beslutningsprocessen. Derfor har vi fået nogle partnere, som bl.a. tæller Metalized, Devilution og Blastbeast, som vi synes er tre medier, der dækker rigtig, rigtig godt. De kommer ud til dét miljø, som interesserer sig for denne slags musik, og så har Metalized og Devilution nogle redaktioner, som også er i Jylland, hvor vi ikke kommer. Copenhell er også lige kommet med og vil gerne have en stemme i forhold til en live-pris. Og MyRock kommer sandsynligvis også på og vil gerne være med til at vælge, hvem der har lavet årets hit.”

SJ: ”Jeg synes også, det er fedt med Copenhell, fordi de står bag Copenhell Freezes Over, hvilket tager hensyn til det segment, der vil se det nye, og så fordi de har noget international anerkendelse.”

MJ: ”Vi har ikke villet involvere Gaffa, Politiken eller Soundvenue, for så er det, at de lige mander sig op til den ene gang, og så beskæftiger de sig ikke mere med det resten af året. Så det er også en hyldest til de medier, som gør noget.”

Hvilke priser bliver der tale om?

MJ: ”Der vil være Bedste danske rockudgivelse og Bedste danske classic rock-udgivelse, som er sådan en, som prøver at tilgodese noget som blues, AOR og lignende. Hvor skulle man putte Fate hen, eller Johnny Madsen, som ved gud også er velkommen i dette selskab?

Så har vi naturligvis den Bedste danske metaludgivelse; den Bedste danske alternativeudgivelse, som skal favne sådan noget som rockabilly, punk og garagerock; så er der det Bedste danske liveband; Årets danske band; Årets danske producer og Årets danske rockfoto – en ting, der ikke har været fremme før, men kvaliteten på de billeder, der bliver taget, er jo enormt høj. Og de fotografer kommer sjældent frem i rampelyset. Derudover Årets danske upcoming band.

Jeppe Nissen fra Copenhell har foreslået prisen Årets danske spillested, så den er lige kommet på, for det, synes vi, er en rigtig god ide, for der foregår en masse gode ting ude omkring i landet med bl.a. Voxhall i Århus med Metal Royale og studenterhuset i Aalborg med deres festival. Det skal også hyldes, og så skal det understrege, at dette awardshow ikke er til for at hylde High Voltage, så derfor rækker vi hånden ud til de andre spillesteder.

Så har vi Årets danske sang og nummer; og vi har to ærespriser, dels i bandsammenhæng, og dels i branchesammenhæng, hvor vi går ud og hædrer en person eller en gruppe af personer, som gør alle de her ting mulige. Det kunne være et metalmagasin, en initiativtager til en festival, en spillestedsleder eller eventuelt en producer.

Jeg har også en lidt pikant en, som er Årets danske jam-band. Den har jeg med, fordi det er noget, som vi og andre spillesteder fylder husene med. Hvis man ser på al klassisk musik, så er det en tolkning og en fremførelse af noget musik, som er lavet af andre, og det er jam-bands også. Og hvis AC/DC ikke er klassisk musik, så ved jeg ikke, hvad er. Det er det i hvert fald i vores regi. Så det bliver fjorten statuetter, der skal deles ud til awardshowet.”

Hvordan er udvælgelsesprocessen?

MJ:” En stor del af kategorierne er sendt ud til de medier, jeg nævnte før, til Copenhell og til os to, der står bag. Hvert medie udvælger fire eller fem i hver kategori. Dem samler vi, lægger tingene sammen og finder på den måde ud af, hvem de nominerede er. Nomineringerne sender vi så tilbage til de førnævnte, som så vælger ud fra dét. Hvordan redaktionerne ud fra det afgør det, blander vi os ikke i. De skal bare ende med at aflevere én stemme inden for hver kategori.

Ærespriserne tager Steffen og jeg os af helt alene. Den er ikke til afstemning, for det skal den slags ting ikke være.”

Er der nogen kategorier, publikum bestemmer?

MJ: ”Det er under overvejelse, om vi skal have en tillægspris – en ”High Voltage publikumspris”, den har vi ikke helt fået neglet endnu. Men rockfotoprisen bliver lagt ud, så publikum kan stemme på den.

Men det er jo lidt pikant, for det bliver jo ikke nødvendigvis den bedste, når man lægger det ud til publikum, vel? Så er det mange gange det bands med flest venner. Derfor er vi i tvivl, for vi vil hellere have den rigtige vinder i stedet for den med flest venner.”

Men med dem, I har engageret allerede, vil der da blive godt fyldt hernede på High Voltage. Er det overhovedet åbent for publikum?

MJ: ”Der bliver åbent for publikum, og vi løser pladsproblemet ved, at vi fjerner så meget som muligt hernede  – billardbordet osv. – men vi bygger også et telt på ude foran, som vil være lige så stort som klubben, til at huse bands og pinger. Så kan vi have betalende publikum og fans i selve klubben. Vi fordobler altså vores kapacitet den dag, for ellers kunne det ikke lade sig gøre uden at lægge det et andet sted, og det havde vi ikke lyst til. Det ville være en slatten oplevelse at stå med en halvfyldt sal et eller andet sted.

Men folk skal holde øje på vores Facebookside, hvis de vil med, for når billetterne bliver sat til salg, kommer det til at gå fucking stærkt! Vi skal nok give en advarsel et par dage i forvejen, men hvis vi er rigtig gode, så vil der komme 350-400 billetter til salg, så der bliver rift om billetterne, fordi vi er kommet rigtig godt fra start.”

SJ: ”Nu spiller vi lige sikkert her første gang og får en fest ud af det. Og der er en anden ting, som er lige så væsenlig: Der er altså intet element af selvhøjtidelighed i det her! Det er fest og ballade forstået på den måde som Lars Lilholt engang sagde til mig: ”Jeg tager ikke mig selv højttideligt, men jeg vil tillade mig at tage det, jeg gør, alvorligt.” Det er nogenlunde den samme devise med High Voltage Rock Awards, og som det står i vores formpålsparagraf, så blev rock jo ikke skabt for at vi skulle kede os eller sidde og være pissekloge. Det blev skabt, fordi vi ville have en fest og som et soundtrack til vores liv.

MJ: ”Derfor er det heller ikke vildere, end det er. Det er derfor, det skal holdes her på High Voltage på sådan en relativt lille location. Så må vi se, hvad der sker. Det er, som det er, og vi hylder det, som er. Hele miljøet og alle dem, som gør noget. Og kan det så afføde noget lydhørhed ud over de grænser, vil det da ikke gøre noget, men det er ikke målsætningen. I vi har også passet på med ikke at blive så ambitiøse, som Danish Metal Awards var det. Derfor har vi holdt det rent dansk og altså uden internationale acts og store venues.”

Hvordan kommer showet til at forløbe?

MJ: ”Vi åbner dørene kl. 19:30, og så har folk lige en time til at drikke en bajer og finde sig en plads. Herefter går det løs. Der vil være tre liveoptrædener a 20 minutter med bands, der vil være meget forskellige for at vise spændvidden. Endelig vil Supercharger runde aftenen af, de de vil agere husorkester denne aften og spille en lang koncert med gæster undervejs, og så vil de spille andres numre ud over deres egne, som er valgt ud fra nomineringerne og vinderne. Det bliver Steffen og mig, der har værtsrollen og uddeler priserne.”

Hvorfor egentlig en High Voltage Rock Awards?

SJ: ”I sidste ende er der ingen i dette miljø, der kan have anden interesse, end at der bliver større opmærksomhed om rockmusikken. Så det vil være dejligt, hvis det giver så meget resonans, at nogle nye tænker: ”Hey, der sker jo noget her.”

MJ: ”Med de samarbejdspartnere, vi har, kan det ikke undgå at give et plask i vandet. Og hvis de større medier vælger ikke at skrive noget om det, så er det jo også en skandale, som vi vil råbe op om. Og vi kan være rigtig irriterende: Steffen kender alle, og jeg har en meget god rampe hernede til at gå og være irriterende hele tiden.

Grunden til at holde denne award er dels som protest mod DMA, dels for at hylde rocken...

MJ:”…  mest det sidste!”

SJ: ”Det er ikke så meget en protest, som det er affødt af, at det andet ikke er bedre. DMA kan gøre, hvad fanden de vil, det rager mig langsomt. Det, der hidser mig op, er, hvis man skal tro på dem, så er der tre rocknavne i det her land. Det er Spids Nøgenhat, Magtens Korridorer og Michael Falch Band. Så er der ikke mere rock i Danmark, så er det, at jeg må sige, at det ikke passer.

Men kan man ikke mene, at rocken faktisk har det bedst ved ikke at komme ind i sådan en award-mølle?

SJ: ”Som udgangspunkt kan jeg godt se det ud fra et image-standpunkt, men jeg synes i bund og grund, at det er noget sludder. Der er jo ikke nogen, der står i et øvelokale i 5-7 år for at være undergrund. Enten er de fulde af løgn, eller også har de nogle meget rige onkler, hvis de siger andet.

Jeg kan huske en gang, jeg talte med Francis Rossi fra Status Quo, hvor det var meget moderne – også blandt de store bands – at sige sådan noget, som at det var federe i garagedagene. Han mente, at hvis de virkelig mente det, så var der jo ikke noget, der forhindrede dem i at blive hjemme i garagen.

Det lyder smart at sige, og der ligger noget image i det, men nej, jeg tror ikke på det, men grunden til, at man kan være lidt nervøs for, at rocken bliver mainstream, kan være, at man tror, at det betyder, at rocken derved kommer til at lyde som Abba. Men det gør det jo ikke!”

MJ: ”Der er ingen værdi i ikke at blive hørt! Det eneste kompromis, man skal indgå, hvis man kan kalde det det, er at være bedre, end man er. Hvis du ikke er god nok, er appellen ikke bred nok. Eksempelvis Volbeat er ikke gået på synderlig kompromis med, hvad de startede med. De holder jo fast i deres gamle rødder ved at have Mille fra Kreator og King Diamond ned på deres plader og sælge dem til nogen, der ved gud ikke ved, hvem de er. Fordi man kommer ud af undergrunden, behøver man jo ikke at give afkald på det, man står for.”

Men hvis det er rockmusikken, I vil hylde, hvorfor har i så valgt at kalde det for ”High Voltage Rock Awards?

SJ: ”Det er faktisk min ide, og jeg vil gerne have lov til at slå alt i jorden med det samme om, at Martin er i gang med at promovere et eller andet. Det er mig, der har sagt, at det skulle hedde det! Dels er det et godt navn, dels holder vi det jo her på High Voltage, og dels er dette sted jo også et rocktempel.”

MJ: ”Vi startede med at have det som en arbejdstitel, men vi beholdt det, fordi det fortæller den historie, der skal fortælles. Det er elektrisk forstærket – med stærk strøm – så det har den identitet, vi gerne vil ud med. Og det er mere sexet end ”Dansk Rock Awards”. Det er også for at give den en kant, som signalerer, at det ikke indbefatter sådan nogle forfærdeligheder som indie-rock, som vi ikke vil hylde.”

SJ: ”... og havde det heddet dét, kunne folk forledes til at tro, at vi havde noget at gøre med de andre, og det har vi ikke. Det skal stå helt klart, hvem der står bag.”

I nævnte før, at rock skulle være fest og ballade. Synes I derfor, at der er for meget selvhøjtidelighed i rocken?

MJ: ”Næh! tværtimod synes jeg ikke, at bandene tager sig selv alvorligt nok, som Steffen citerede Lars Lilholt for. Nu hvor de bor lige ved siden af, kunne de sagtens tage og kigge lidt til Sverige, som bare sejrer og sejrer og sejrer. Det gør de, fordi de tror på det og ser det som en karrieremulighed, allerede fra når de som helt unge teenagere ligger og fedter rundt i et øvelokale. Og nationen som sådan – den svenske stat – tror også på det. Alle har sgu en plan B her i vores land...”

SJ: ”Her i Danmark er det indgraveret i os, at nu skal vi ikke tage os selv alt for højtideligt, men i Sverige – og jeg ved det fra danske musikere, der bor i Sverige – der er det tilladt at tage sig selv alvorligt. Det er tilladt at sige, at man mener det, og det kommer der noget ud af!”

MJ: ”Hvis jeg ikke havde ment det, så havde der eksempelvis ikke været en klub som High Voltage i dag. Jeg plejer at sige, at hvis man virkelig vil noget, så skal man ikke have en plan B, for så vælger man dén. Og danske bands er 70 % plan B.”