Essence indspiller i Abyss

Devilution interviewede Lasse fra Essence da de var i Sverige for at indspille deres nye plade i Abyss Studios med legendariske Peter Tägtgren bag knapperne.

Undertegnede har fulgt Essence siden 2008, hvor de kun havde deres EP 'Art of Imperfection' på rygraden. Nu har de udsendt debutpladen 'Lost in Violence', spillet på store europæiske festivaler, deriblandt Roskilde Festival og Vagos Open Air i Portugal og sørme om ikke de fik sneget sig til at få Peter Tägtgren til at producere deres opfølger til 'Lost in Violence'? Jo, det gjorde de. Da jeg selv har været stor fan af Hypocrisy (og Pain) op gennem min ungdom, måtte jeg nødvendigvis udfritte dem lidt om hvordan det er at indspille i legendariske Abyss Studios, hvor store bands og vigtige plader er blevet til gennem årene.

For at nævne nogle af de større, så er der bl.a. Dimmu Borgirs 'Enthrone Darkness Triumphant', Immortals 'Sons of Northern Darkness' og bands som netop Immortal, Amon Amarth, Sabaton, Dark Funeral, Marduk, Children of Bodom, Enslaved, Destruction, Grave m.fl. er jævnligt gæster hos Peter Tägtgren og hans studie. Derudover er hans egne plader med Hypocrisy og Pain selvfølgelig også indspillet her.

Men Abyss Studios ligger ikke lige i nærheden af hverken Stockholm, Göteborg eller Malmö. Det ligger ude midt i ingenting. Så det mest naturlige sted at starte interviewet er med selve rejsen op til Abyss.

Hvordan er turen gået derop?

- Det var en lang tur! Der var en del længere end vi første havde antaget, da vi planlagde rejsen. At vi tog af sted søndag morgen kl. 02 hjalp heller ikke på tingene, så vi kunne ikke få en ordentlig nats søvn inden afgangen. Vi sov en smule på færgen, men uheldigvis havde en ordentlig spandfuld efterskoleelever indtaget, hvad der ellers skulle være et "soveområde". Der var med andre ord DJ Ötzi for fuld hammer under hele turen over sundet, og masser af feststemte mennesker på vej på skiferie. Det var dødmands-afgangen!

Hvor lang tid tog det?

- Vi tog som sagt af sted kl. 02, og vi ankom til Pärlby kl. 17. På den gode side af 14 timer tog det at komme herop, og det var stort set en non-stop køretur med alt gear i to utroligt tætpakkede biler. Man bliver forbløffet over hvor rummelig en Volkswagen Golf 2 egentligt er!

Er der meget sne?

- Der er sindssygt meget sne heroppe. Forleden besøgte vi Höghfjället ved Trysil, Sälen og Idre, og det var helt vanvittigt. Forholdene er lidt mere humane her i det sydlige Dalarne, hvor Pärlby ligger. Der er stadig meget koldt, snefyldt og frossent, men i fjeldene to timer nord herfor er det rent kaos. Abyss ligger lige ud til en stor sø kaldet Saxen, og isen på søen er så frossen, at der køres "ice racing" herpå. Det ser super sjovt ud, og en smule vanvittigt.

Hverdagen nordpå

Det næste, der også kunne være sjovt at vide lidt om er selve hverdagen i et studie. Hvordan er det og hvor meget glamour er der over det? Det skulle vi naturligvis også høre lidt om, så vi spurgte ind til selve opholdet.

Hvordan er det at være deroppe?

- Der er intet mindre en fantastisk heroppe! Naturen er vidunderlig, og Abyss er det bedste studie man kan forstille sig. Stedet her burde være en slags mekka for metalmusikere og andre metalelskere. Lige nu er alt bundfrossent og nattetemperaturen ligger på de minus 15 grader, men det er stadig et fortryllende landskab. Der er så stille her, at vi på første dagen blev vækket ved at en mindre motorsav savede i træerne udenfor vores soveværelsesvindue. Det viste sig at være en spætte, som var i gang med at bygge sig et nyt hjem. Dog, skal vi være opmærksomme på, fandt vi ud af efter tre timers trekking i skovene, at der er bjørne, ulve og elge heroppe. Derfor skal vi bære klokker på tøjet eller larme højlydt, når vi begiver os ud på togt. Desuden så er det altid en fornøjelse at stå under en krystalklar nattehimmel og betragte de glimtende stjerner, mens man hører ulve hyle inde fra skoven. Det er altså et ekstremt råt miljø heroppe og på samme tid ekstremt betagende.

Hvordan sover I?

- Vi har vores eget soverum i Abyss, og rent faktisk var det rum som vi sover i tidligere studiet. Peter flyttede det til den anden ende af bygningen her, fordi han ville udvide sit studie. Musikvideoen til 'Roswell 47' er optaget der hvor vi sover, sammen med en masse andre spændende ting. Vi har senge alle sammen, så det er skønt!

Så ikke noget med køjer eller soveposer?

- At sove i en køje eller i en bunk i en måned, når man skal være så koncentreret, som det påkræves, ville være en prøvelse. Det ville svare til at sove i tourbussen i en måned, mens man forsøgte at skabe et mesterværk.

Hvor meget tid pr. dag tilbringes i studiet?

- Vi bruger en hel del tid i studiet. Peter møder ind kl. 7 og vi skal være klar til at indspille kl. 8. Vi plejer at være udkørte omkring kl. 19 hver dag, og så tager Peter hjem til sin familie.

Hvad laver I så derudover, altså når I er alene?

- Det eneste man kan lave heroppe er arbejde, eller få sig nogle naturoplevelser. Pärlby plejede at være en by for de sindssyge, før Peter købte den. I midten af Pärlby ligger der et stort og gammelt sindssygehospital, som har været forladt i årtier. Det er egentligt en smule uhyggeligt, og man skal være en smule skør, for at købe sådan et sted her! Hospitalet bliver revet ned snart dog, så en smule af uhyggen skulle gerne forsvinde da. Grunden til at Peter købte Pärlby, tror jeg, er, at der hersker en idyl her, som er svær at finde andre steder. Det er unikt.

Hvorfor Sverige?

Vi må også hellere få snakket lidt om selve årsagen til, at Essence er draget til Sverige. Musikken. De skal indspille det opfølgende album til 'Lost in Violence' og jeg har selv lyttet til nogle af deres pre-production, ligesom de har haft nogle af sangene med i deres sidste koncerter før de drog mod Abyss.

Hvor godt forberedte var I rent musikalsk da I mødte op?

- Vi var omhyggeligt forberedte, da vi mødte op på førstedagen. Alt var planlagt hjemmefra stort set, men alt er åbent for Peters tanker og ideer. Han fungerer som både producer og lydtekniker og vi valgte at være totalt åbne for hans kreativitet. Vi havde selvfølgelig al vores udstyr i orden, og vi havde sørget for, at vi fik det bedste af det bedste udstyr med herop. Peter blev en smule overrasket over det udstyr vi havde medbragt, så det er skønt at al forarbejdet giver pote, når showet er klar til at begynde.

Hvor mange sange har I med til Sverige?

- Vi har en del sange med herop, og vel nok på den anden side af 60 minutters spilletid. Det bliver kogt ned til cirka 45 minutter, og hvor mange skæringer det bliver til, ved vi ikke endnu. Det må tiden afsløre, når vi er færdige med at indspille og mikse om 3 uger.

Hvor sikre er I på jeres materiale? Var I "bange" for Peter?

- Vi er så sikre, som et band kan være! Vi synes selv, at vores materiale er vanvittigt godt, og vi føler os meget sikre på albummet. Det er en meget stor og sund udvikling vi har været igennem i de to år der er gået, siden vi i februar 2010 indspillede 'Lost in Violence'. Derfor har materialet vokset med os, og til at indspille vores musik var der kun ét åbenlyst valg; Peter! Hvis ikke han havde sagt ja, så ville vi stå med et stort problem i vores hænder. Der er ingen andre i vores del af verden, der kan det, som falder Peter så naturligt for. Derfor var vi ikke "bange" for ham, eller frygtede hvad han ville sige til os og vores musik. Det var nærmere en slags "ærefrygt", hvis det endeligt var noget.

Inspilningsprocessen

Hvordan er indspilningerne gået?

- De er gået fantastisk godt. Alt er en leg med Peter bag knapperne. Der er aldrig nogen problemer eller uforløste spørgsmål. Han ved ALT der er at vide om musikindspilning, musik og musikforretning. I de første 10 dage indspillede Martin Haumann sine trommer, og nu er vi godt i gang med guitarindspilningerne. Indtil videre har Mark Drastrup og jeg selv, Lasse Skov, hamret 6 søm i korset, som man kalder det. Derefter indspilles bassen, guitar soli & melodier, og slutteligt min vokal. Derefter mikser vi pladen og designer lydbilledet, hvorefter Jonas Kjellgren masterer pladen i Black Lounge Studio, som også ligger i bygningen her. Jonas laver al masterering for Peter, uanset om man hedder Immortal eller Essence.

...efter udgivelsen af 'Lost in Violence' forlod Tobias Nefer bandet for bl.a. at slutte sig til The Burning. I en periode brugte de så norske Benjamin Atlas live, men han blev aldrig en fast bestanddel i truppen. Så nu er de blot trioen Lasse, Mark og Martin. Derfor syntes jeg det kunne være spændende at høre hvordan de klarer bassen på den nye plade.

Hvem klarer indspilningen af bas?

- Det er et godt spørgsmål, som vi også selv undrer os en del over. Det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske på den front.

...et lidt kryptisk svar fra Lasse, der vist helst ville dukke udenom det svar. Vi lader den derfor hænge i vinden og ser så, om de laver en Bob Rock og drejer i stedet samtalen ind på selve indspilningen igen.

Hvor langt er I i processen lige p.t.?

- Vi er ca. én kvart henne i processen, hvis ikke en smule mindre. Det tager lang tid at lave et album heroppe, og paradoksalt nok arbejdes der muligvis hårdere, end i de fleste andre studier, som vi har kendskab til. Der er altså en god portion arbejde tilbage, pt.

Samarbejdet med Peter Tägtgren

Hvad er jeres førstehåndsindtryk af Peter Tägtgren?

- Vi havde hver især nogle forskellige forestillinger om, hvordan Peter ville være inden vi tog af sted mod Pärlby. Da vi endelig mødte ham sad han og arbejde med Sabaton, som stort set har været her lige siden vi ankom. Han hilste pænt på os, og så var det tilbage til arbejdet. "Hej. Jeg hedder Peter. Kom I godt herop? Dejligt. Vi tales ved i morgen." - bom! Det var det. Lynhurtigt og overstået på mindre en 30 sekunder. Når han arbejder med et band, er det dét band der er i centrum, og så er det lige meget om Lars Ulrich kom forbi for at hilse på. Han må tage plads i køkkenet, og vente på at det bliver hans tur. På den måde minder det hele meget om en tur ved frisøren - du kommer ind, bliver klippet, og går ud igen. Dette skal på ingen måde tolkes negativt, for Peter er et fantastisk menneske, og han arbejder 110% professionelt og selvfølgelig har vi det godt sammen med ham; det er bare først og fremmest vores album det handler om. Vi har det super godt sammen med ham, og efter de første 3-4 dage, hvor han så os an, rykkede han paraderne ned og afslørede en nærværende og usædvanligt tænkende person. Derfor er vores møde med ham et af de få tilfælde, hvor det er umuligt at bedømme noget ud fra førstehåndsindtrykket.

Hvordan er hans arbejdsrutiner?

- Arbejde, arbejde, arbejde, arbejde. Altid arbejde. Han arbejder hårdere end direktøren for DSB på en dag med rim på svellerne. Han møder ind kl. 7 om morgenen, og så arbejder han fokuseret og koncentreret en hel dag. Vi har aldrig set noget lignende. Han brugte 14 timer i streg på at redigere og lave lyd på trommerne til pladen, kun afbrudt af middagsmad på 30 minutter. Det er umenneskeligt at han kan holde til det, for han er langt mere omhyggelig end alle andre. Der er intet, der slipper forbi hans ører. Han har en særlig evne der gør, at han ikke behøver at høre ting, hvis bare han kan se dem, som han kan i ProTools. Derfor kan han for eksempel klippe de mest sindssyge trommer til en tilstand, der er utopi uden at høre trommerne. Det blev vi meget imponerede over, og efter at han var færdig lød det hele som en drøm. Utroligt, men sandt!

Hvor meget blander han sig?

- Peter blander sig så meget, som et band eller en artist gerne vil have det. Vi har sagt til ham, at han skal blande sig alt det han vil, fordi vi påskønner hans tilgang til musik. Dog, det der kommer ud fra Abyss skal være i perfekt form, før han tillader at det forlader studiet. Fx skulle han blot mikse en sang med Doro, og efter at have hørt den igennem én enkelt gang, valgte han at indspille alt i sangen om, på nær Doros vokal. På den måde er han altså perfektionist indenfor sine egne rammer. Han sætter standarden for musikere her i Europa. 

Laver I noget sammen med Peter udover selve pladeindspilningen?

- Når vi stopper arbejdet hver dag, evaluerer vi hvordan det er gået, og snakker om hvad der skal ske dagen efter. Hvis der opstår små pauser i arbejdsdagen, for eksempel fordi der skal skiftes strenge på guitarerne, udveksles der historier og humor. Nogle gange glemmer man hvor meget han egentligt har lavet, og hvor stor betydning han reelt set har for europæisk metal, fordi han er et ganske (u)almindeligt menneske. Derfor husker vi at spørge ham om de ting, som vi synes kunne være spændende at høre om. Han er gode venner med de største indenfor branchen, og Peter kender vitterligt alle de mennesker, som er værd at kende i metalbranchen. Rammstein er personlige venner, og de overnattede her i studiet på et tidspunkt. Det er lidt sjovt at tænke på, men i samme sekund mindes man om, at det blot er ordinære mennesker ligesom os andre. De tænker blot på en mere original måde, end så mange andre iværksættere og musikere, og er derfor enormt inspirerende.

Vokalindspilningerne

Sidst, men ikke mindst kunne det også være sjovt at høre lidt om selve lokalerne, hvori det hele foregår. Mytiske Abyss Studios har lagt vægge til mange vigtige plader, så hvordan mon det er for et band som Essence pludselig at have den oplevelse tilfælles med så mange store navne?

Hvordan er det at være i Abyss Studios?

- Det er fantastisk endelig at være her! Vi har arbejdet på sangene i halvandet år nu, så det er en enorm forløsning endelig at være i gang med indspilningerne. Det er lidt en skøn følelse, når man om aftenen sidder alene inde i studiets sofa og hengiver sig til forestillingerne om al den musik, der er indspillet her. Jeg sidder faktisk i sofaen lige nu, og kigger på Peters aliens, som står på mikserpulten og computerbordet. Over den venstre højtaler hænger et stort Hypocrisy logo, og på væggen til højre for mig, hænger der en masse guld og platin plader - også fra hans band Pain.

Kan I mærke historien?

- Det emmer af historie her. Peter er i sig selv jo en historisk person, og at Abyss bruges af mange dygtige musikere bidrager til studiets affektionsværdi. Jeg synes, at det er spændende at forestille sig, at Alexi Laiho, Abbath, Shagrath og Anette Olzon sidder og arbejder med deres vokaler herinde i studiet og foran mikrofonen, mens Peter fungerer som kreativ sparringspartner. Personligt synes jeg, at det er underligt at skulle stå hvor så eminente personer har stået før mig, og sunget af deres lungers fulde kraft, på samme måde, som jeg skal om et par uger. Jeg kunne heller ikke dy mig for at spille 'At the Heart of Winter', da vi først gik i gang med at indspille guitaren. Det var virkelig en speciel følelse, som er umulig at forklare og af gode grunde umulige at opleve andre steder. Oplevelsen af at være her for at indspille musik, er lidt som at fortælle vennerne om ens fantastiske rejse i regnskoven - man bruger store bogstaver til at forklare hvor sindssyg en oplevelse det var, mens vennerne smiler en smule stift og siger, "det lyder da rigtigt til at du har hygget dig".

Er der synlige tegn på, at andre (bands) har været der før jer?

- Ja, mange, og man ser dem konstant. Selvfølgelig er der alle certifikat pladerne, men der er rigtigt mange små genstande rundt omkring. Jeg stak mig for eksempel på Mikkey Dees trommestik forleden, som han havde knækket da han indspillede sammen med Peter sidst. De er selvfølgelig også gode venner, og det viser sig at Mikkey Dee bor i Göteborg - det var jeg ikke klar over. Peters guitarer er for både Mark og jeg ret interessante, da han har indspillet sine plader med Hypocrisy og Pain på dem. Det er blevet til et enkelt billede hist og her, med de legendariske instrumenter, og det er vel lidt som med sværd i eventyr - de skal have et navn, når de har kæmpet store slag, og er forblevet intakte. Heldigvis behøver man ikke at ønske guitarerne en magisk evne til at tale, for vi kan bare spørge Peter om hvordan indspilningerne foregik, og hvordan oplevelsen var. Han fortæller gerne, for han ved godt at vi synes, at det er en smule spændende at høre om.

Hvilke bands, som har været i Abyss, har I haft som idoler og/eller været inspireret af?

- Mark er stor fan af Alexi Laiho, og hans arbejde i Children of Bodom. Alexi er en fantastisk guitarist og sangskriver, så at sidde sammen med en af hans bedste venner i form af Peter og at indspille, hvor Alexi har svedt tran for at indspille sine sange er en fantastisk følelse. Martin bifalder Horgh fra Immortal/Hypocrisy og Mikkey Dees arbejde, og finder inspiration i deres måder at spille på. På den måde betyder det lige så meget for ham at være her. Personligt beundrer jeg både Peter og Abbaths tilgange til musik og deres måder at skrive sange på. Jeg synes, at de er fænomenalt dygtige, så at få lov til at arbejde i deres vante rammer og hjemmebane, er en udsøgt fornøjelse af særlig karakter. Vi nyder det til fulde mens vi er her!

Har I fået røverhistorier om andre bands' udskejelser?

- Peter fortæller gerne om de ting, som vi spørger ham efter, men jeg tror ikke at han bifalder, at vi fortæller tingene videre. Vi har fået nogle rigtigt gode historier og sager fra den europæiske elite, hvor kun Volbeat hører til af danske bands. Det er spændende, og det sætter tingene i perspektiv for os, grundet historiernes indhold. Nok er vi blot et "nordjysk heavy orkester", som medierne har det med at kalde os, fra Frederikshavn, Skagen og Aalbæk nogle år endnu, men det lader til at til trods for et bands størrelse, så er der nogle ting som aldrig ændrer sig. Den eneste historie jeg umiddelbart kan fortælle om, som er af den mere sobre og uskyldige ende, er om hvordan Dark Funerals guitarist blev så fuld her i studiet, da han skulle indspille guitar til en af deres plader, at Peter sendte ham hjem. Der opstår rigtigt mange pudsige situationer, når ekstreme bands som Marduk, Belphegor og Dark Funeral audiovisualiserer Satan!

Hvorfor valgte I Abyss Studios og Peter Tägtgren?

- Vi valgte Peter fordi han er den bedste af de bedste. Om du hedder Andy Sneap, Jacob Hellner eller Dan Swanö er underordnet, for Peter kan noget som ingen andre kan. Hans tilgang til musik er original, og der er aldrig to indspilninger der er det samme. Vi bifalder blandt andet, at han, frem for at bruge de samme samples, lyde og indstillinger fra plade til plade, som vi kender det fra flere af de danske lydteknikere, skaber nye fra artist til artist. Fx brugte han fem forskellige guitartoppe til at skabe lydbilledet på 'Catch 22' - det tog lidt tid, men det fortæller lidt om en meget dedikeret mand. For mange danske bands ville det muligvis være en kompliceret idé at arbejde med Peter, men da han sagde ja til at producere vores andet album, var det som om alle planeterne stod på række. Det hele gik op i en højere enhed, for der var KUN ham for os. Ingen andre. At han så vælger at sige ja, gør kun vores tro på at der ikke findes tilfældigheder endnu stærkere.

Med denne halvreligiøse udgang vælger vi at lade Lasse Skov slippe og komme tilbage til indspilningerne. Når du læser dette interview skulle de gerne være færdige i studiet og på vej hjem mod Danmark igen. Jeg har en løs aftale med Lasse om, at jeg hiver fat i ham og Essence igen når de er kommet hjem og har fået oplevelsen lidt på afstand. Så tager vi "round #2" og hører lidt om hvornår pladen skal udgives, hvordan det gik og hvad planerne er for Essence resten af 2012 og næste år.