Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Blodbad og lidt blandede bangerbolsjer

Populær
Updated
Blodbad og lidt blandede bangerbolsjer

Vi anmelder ny cd fra Bloodbath, der imponerer Kong Kent

Kunstner
Titel
Nightmares Made Flesh
Dato
27-09-2004
Distributør
Trackliste

1. Cancer of the Soul
2. Brave New Hell"
3. Soul Evisceration
4. Outnumbering the Day
5. Feeding the Undead
6. Eaten
7. Bastard Son of God
8. Year of the Cadaver Race
9. The Ascension
10. Draped in Disease
11. Stillborn Saviour
12. Blood Vortex
Karakter
3

Bloodbath er endnu en supergruppe der har udviklet sig til sit eget lille nicheprojekt. Her stimler de notable svenske dødsmetal bandmedlemmer sammen for at nyde fritiden med, ja, at lave dødsmetal. På den første skive var det Opeths Mikael Åkerfeldt der stod for vokalen, men her på "Nightmares Made Flesh" er han blevet skiftet ud, og tjansen varetages nu af Hypocrisys legendariske Peter Tägtgren. Det gør bestemt ikke noget. Tägtgrens hjemsøgende vokal passer perfekt til Bloodbaths voldelige udøvelse af dødsmetal.

Desuden er også Martin Axenrot blevet hyret til at sidde ved gryderne, således at Dan Swanö kan koncentrere sig om kun at spille guitar. Her er kælet for detaljerne. Det er svensk, men låner også lidt fra den mere direkte og kontante US-dødsmetal. Produktionen er i top og musikken er in-yer-face death metal. Specielt Tägtgrens vokal er mindeværdig. Jeg er stor fan af Hypocrisy over ti år, og har sjældent hørt ham så brutal som han er her. Han har virkelig lagt sin sjæl i det. Bloodbath er endda så letsindige at kalde sig selv for "eliten af dødsmetal". Som bekendt plejer hovmod at stå for fald, men de satans svenskere har desværre noget at have det i. "Nightmares Made Flesh" er en sublim skive, som fans af god dødsmetal roligt kan gå ud og investere i.

Her er en solid gang old-school death-metal med stort potentiale. Med bandmedlemmer fra Katatonia, Hypocrisy, Edge Of Sanity og Satanic Slaughter er der i forvejen lagt i kakkelovnen til et højt niveau. Sammen holdes dette niveau uden problemer, og igen… den vokal! Det er ganske simpelt klasse!