Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Peters anden side

Populær
Updated

Tägtgrens sideprojekt trak overraskende mange mennesker

Kunstner
Spillested
Dato
01-08-2009
Karakter
3

Jeg snublede helt tilfældigt over Pain en aften jeg sad og zappede lidt tilfældigt. Jeg ramte MTV og hørte en hård rocksang og genkendte øjeblikkelig vokalen. Det var Peter Tägtgren og hans "Same Old Song" med sit sideprojekt Pain. Af sted og købe et par skiver med nævnte band og sætte sig lidt mere ind i det. For som mangeårig Hypocrisy fan, så måtte jeg da lige høre om det havde en snert derhen af.

Men Pain er ikke Hypocrisy. Det er elektronisk hardrock med synthesizer og en del mere pomp og lir end det regulære dødsmetal fra Hypocrisy. Det melodiske og let poppede gør, at det er mere tilgængeligt for den del af metalfolket der ikke altid gider stå med sangteksterne foran sig for at kunne høre hvad der bliver sunget.

Derfor var det også med spænding at jeg så frem til min første koncert med netop Pain, og så på Wacken Open Air. For hvem er det der kommer til sådan en koncert? Ja, ikke overraskende var jeg bestemt ikke den eneste loyale Hypocrisy-fan. Der var masser af trøjer med deres logo på blandt publikum. Der var også en overrepræsentation af kvinder og så de helt unge. Og med såkaldte MTV-hits som "Same Old Song", "Monkey Business" og den afsluttende "Shut Your Mouth", så fik folk hvad de kom efter.

En okay indsats fra Peter Tägtgren og hans Pain projekt. Jeg blev ikke så begejstret som jeg troede jeg ville blive, men sådan er det.