Red, Hot og stadig Heavy!

Siden starten af firserne har Horsensianske Pretty Maids holdt Heavy-fanen højt uanset tidens strømninger, og med den nyligt udkomne ’Pandemonium’ er det blevet til 13 studiealbums i alt.

Derfor var bandstifterne forsanger Ronnie Atkins og guitarist Ken Hammer taget et smut til København for at tale med blandt andre NRGMagazine om seneste udspil.

NRGMagazine:
Hvordan vil I beskrive den nye plade i forhold til tidligere udgivelser?

Ronnie:
Jeg vil sige, at det er et flashback til 'Red, Hot and Heavy' og 'Future World'. En overall melodisk plade med masser af gode sange på. Pandemonium er på mange måder en retro-plade, hvor vi ubevidst går tilbage til firserne med en opdateret lyd, fordi Jacob Hansen har produceret - den lyder som 2010. Det er den bedste plade vi har lavet i tyve-femogtyve år, hvis du spørger mig. En plade der sprudler af gejst, energi og spilleglæde – mere end det har gjort længe. Normalt gider jeg ikke høre en plade et par uger efter den er færdig, men denne her hører jeg stadig, fordi der er mange ting, som holder: en god produktion, og den lyder mere som en helhed, end hvad vi har lavet i de senere år. Spilleglæden har bare været her mere denne gang, selvom det er svært at forklare lige hvorfor.

NRGMagazine:
Jeg forstår, at sangskrivningen også har foregået anderledes denne gang.

Ronnie:
Ja, det har den, fordi pladen er lavet indenfor en otte-ti uger, hvor vi er samles over tre-fire forlængede weekender. Vi er gået meget målrettet efter at få lavet en plade, inden deadline i januar i år, hvor vi skulle indspille, og det er også sådan, at vi helst skal have det. Førhen har det været sådan at Ken og jeg har siddet sammen med akustiske guitarer og skrevet sangene. Denne gang har vi skrevet lidt hver for sig, før vi mødtes hele bandet i øvelokalet og satte tingene sammen. Vi har også fået vores nye keyboard-mand mere med, og det har gjort det hele mere intenst og fokuseret, fordi det er skrevet i øvelokalet det hele.

NRGMagazine:
Jeg har jo altid set jer, som Ken Hammer og Ronnie Atkins med backingband, men musikken denne gang blevet skrevet mere som et band?

Ronnie:
Ja, altså nogen af ideerne var jo klar inden, men mange af tingene er som sagt sat sammen i øvelokalet, selvom vi måske er kommet med ideerne inden. Så man kan godt sige, at det er mere en bandting.

NRGMagazine:
Har det så gjort musikken hårdere? Nu tænker jeg også på, at jeres keyboardspiller og trommeslager jo kommer fra lidt hårdere metalbands. (Morten Sandager tidl. Mercenary og Allan Tschicaja tidl. Royal Hunt)

Ronnie:
Det er sgu svært at sige, men noget af det er hårdere. Der er nogle ting, der er heavyer på den plade, end vores musik har været længe. Det kommer kraftedeme ud af højttalerne, og med et rimeligt råt drive i noget af det, men samtidigt meget melodisk.

Men Morten Sandager spiller jo også en god rolle på denne plade, fordi han var der under sangskrivningen, og det gør, at det virker mere bombastisk og pompøst, men det er også første gang vi har fast keyboardmand i omkring tyve år. Man skriver også på en anden måde, når keyboardet er der i selve processen, end når du skriver på to guitarer og så tænker, at der godt kunne være noget keyboard. Og uden at det fylder det hele, er der dog helt sikkert mere keyboard på denne end de forrige.

NRGMagazine:
Hvad har valget af Jacob Hansen som producer betydet for indspilningen? Han er jo en udpræget metalproducer.

Ronnie:
Det kan godt være, han er der, men så har han også sine små kitsch-ting med pop. Så det har sku fungeret fint. Han er en fed fyr, meget musikalsk og god til at gå i detaljer med numrene.

NRGMagazine:
Har Jacob Hansen taget jer i en ny retning? Han har inspireret jer?

Ronnie:
Nej, han har jo ikke været med i selve sangskrivningen. Men han har haft nogle ideer, og han har jo sagt, hvis der var noget, han ikke syntes var fedt, og så måtte vi flå det lidt fra hinanden, og lave lidt om på det – vi har virkelig gået i detaljer med det. 

Ken:
Men han har jo haft flere ideer, som han har givet et vist input på, og taget dem i en vis retning, men det er selvfølgelig også ideen med at hyre sådan en mand. Det er ingen grund til at hyre en producer, hvis man ikke vil høre, hvad han siger.

Første single "Little Drops of Heaven"

NRGMagazine:
Hvordan ser det ud med muligheden for at opleve Pretty Maids og 'Pandemonium' på koncertstederne i Danmark?

Ronnie:
Det er ikke helt på plads endnu, men det bliver noget med nogle festivaljobs til sommer og derefter en Europaturne og Danmarksturne til efteråret. Vi vil gerne ud og spille nogle steder, vi ikke har været i mange år.

NRGMagazine:
I august spiller I hele 'Red, Hot and Heavy'-pladen i Amager Bio. Hvordan er den ide opstået, og kommer der tidligere bandmedlemmer på scenen?

Ronnie:
Det er en ide, som kommer fra Target, vores distributør i Danmark - samme aften spiller Artillery i øvrigt også hele deres Fear of Tomorrow-album.

Men vi har ikke snakket så meget om det endnu. Mange af de andre har ikke spillet i mange år, så det sker nok ikke. Men det er ikke udelukket.

NRGMagazine:
Kan man så også håbe på en 'Future World' eller 'Jump the Gun'-aften, hvor andre klassiske albums bliver fejret?

Ronnie:
'Future World' er jo nok den mest oplagte, men det har vi ikke snakket om. Det ligger lige nogle år ud i fremtiden.

NRGMagazine:
Hvis nu Pretty Maids anno 1982 havde hørt 'Pandemonium', var de så blevet tilfredse med, hvor bandet var endt i 2010?

Ronnie:
Jeg tror de var blevet meget meget tilfredse. Men den plade kunne vi heller ikke have lavet i 1982. Det var vi slet ikke gode nok til – hverken hvad angår sangskrivningen eller det tekniske niveau – alt! Det kunne vi ikke engang i 1987, hvis jeg skal være helt ærlig.

NRGMagazine:
Lige et afsluttende spørgsmål: Nu har jeg personligt været en meget stor fortaler og forsvarer for jeres kunstnernavne. Skal de nye medlemmer ikke have kunstnernavne?

Ken:
De har skam fået kunstnernavne. Allan Tschicaja hedder jo Erling Alst. (Her bryder Ken og Ronnie ud stort grin, fordi de er stærkt tilfredse med, at jeg syntes godt om navnet)

NRGMagazine:
Hvad med Morten Sandager?

Ken:
Morten hedder mange ting. Vi døber dem jo selv. Han hedder alt fra Morgan til More Than a Feeling og Morgan a Feeling, og også Fjæsing.

---------------

Pandemonium er netop udkommet hos Target Records, og den anmeldte vi i sidste uge.

Det indledende titelnummer "Pandemonium":