Morgendagens stjerner: Ajuna

Populær
Morgendagens stjerner: Ajuna

Ajuna er et relativt ubeskrevet blad på den danske metalscene. Læs her om bandet der spiller på årets Roskilde Festival.

Kunstner
Forfatter

Hvem er med i bandet?

Anders: Vokal
Alex: Guitar + Vokal
Frederik: Guitar + Vokal
Peter: Bas
Jesper: Trommer

Vi tæller alt fra selvstændige akademikere til langtidsygemeldte kontanthjælpsmodtagere.
Udprægede flegmatikere, passivt/aggressive personligheder, beregnende typer og ukuelige optimister.

Hvordan startede bandet?

Lad os sige at gruppen for alvor blev dannet i midten af 2010 på en nedlagt tanksstation i Aarhus, natten mellem 2 indspilningsdage, for det var der vi fandt på navnet.
På det tidspunkt havde vi eksisteret i ca. 8 måneder.

Hvor var jeres første øver?

Samme sted som vi øver idag og sikkert også næste år. Vi er og bliver et københavner band.

Hvor var jeres første koncert?

Bolsjefabrikken Ragnhildgade Nørrebro september 2010, sammen med Hexis og et d-beat band fra Malmø.

Hvem har fået øje på jer?

Godt spørgsmål!
Vi undrer os om det samme. Det fremstår ikke helt klart for os. Men vi skylder helt sikkert en stor del til DIY scenen, KBHs undergrund, Fillip og J.

Hvad har været jeres største koncert?

Punk gigs, folk festivaller, kirkekoncerter, noise fester, øvelokale showdowns, black metal nights, hardcore whatever etc.
Hvilken af dem, der var størst eller mindst, er svært at sige og egentligt irrelevant.
Det har indtil videre kun været få perioder at vi har i stand til at spille live, ca. 50% af gruppens levetid. Måske ændre det sig i fremtiden, måske ikke.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Vi har det ikke svært på nogen måde og føler os ikke som newcomers, da vi alle har været aktive musikere, på tværs af miljøer og genre i mange år.
I bund og grund handler at have nerven, selvtilliden og de nødvendige evner til at konkurerer.
Vi er et outsiderband og et undergrundsband og det er vores præmisser.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Det er længe siden vi indspillede vores debutplade, som består af tracks fra 2 forskellige sessions i 2010. Den var dog næsten 2 år om at blive udgivet.
Det er altid godt at arbejde med Bredahl og vi ser frem til videre samarbejde.
Vi indspillede en plade i 2012, som vil udkomme i 2013 og arbejder pt. på matriale til en udgivelse i 2014.

Hvad er jeres inspirationer?

Vi taler stort set aldrig om vores inspirationer, vi forsøger at udtrykke dem musikalsk.
KLOR og MÄRESVIN er to gode bands. Tjek dem ud.

Hvad er jeres drømme? og Hvordan vil I nå dem?

Ved at forblive introverte, søge mod en høj intern konsensus og anerkender hinandens kreative instinkter, så kan vi nå så langt vi vil. Hvor langt det er, det kan og vil vi ikke afgøre endnu.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Well… vi er et dansk band… med det brand har vi allerede tabt ha ha ha.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.?)

Vi omtaler generelt ikke vores familie og venner i gruppen.
Vores job situationer og uddannelses baggrunde er vidt forskellige, så det er der ikke noget klart entydigt svar på. Der er kun en vej frem i musik og det er egen vilje, passion og dedikation.
Det er i sidste ende os og kun os, der afgør AJUNAs liv, dvale, fremtid og død.