Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

11 minutter godt givet ud

Populær
Updated
11 minutter godt givet ud

Ajuna sælger sig selv rigtigt godt på blot lidt over 11 minutter og to numre på EP'en 'Death in the Shape of Winter'.

Kunstner
Titel
Death in The Shape of Winter
Dato
01-02-2012
Karakter
4

Det første, man lægger mærke til, er den lidt indelukkede skramlede lyd, som ikke mange bands ville kunne slippe så godt af sted med. Men for Ajuna er det anderledes. Det skaber en autenticitet, når sangene samtidig er så utroligt dynamiske og på en gang bliver både rå og smukke.

Det helt simpelt betitlede 'Winter' er det mest hårdtslående af de to numre, selvom der i slutningen bliver plads til noget mere stemningsfuldt. Musikken er en slags black metal med masser af "post"-elementer, en god sjat hardcore og så noget som lige tangerer sludge.

I 'Death' giver den længere spilletid over 7 minutter Ajuna mulighed for rigtigt at lege med de lange og stemningsfulde klangflader. Det gør bandet rigtigt godt, og skulle man alligevel savne noget af det mere pågående som i sangen 'Winter', så er der også flere aggressive elementer flot flettet ind i nummeret. Variationen er stor - og det er sammenhængen også, for materialet hænger rigtig godt sammen.

Der er ikke givet meget information om indspilningssted, mix og master, men det er i første omgang også overflødigt. For det her musik bør bare lyttes og nydes ved førstkommende lejlighed.

Ajunas musik kan høres HER.

Nyd tracket 'Winter' herunder i den enkle, men alligevel meget fine fanskabte video: