AMF’21: De dygtige musikere

Mercenary2-1200_72A8720
Vola1200_72A8575
Afsky1200_72A8480
Konkhra1200_72A8310
Cabal1200_72A8102
Timechild1200_72A8072
Sansera1200_72A7978
Bloodgutter1200_72A7958

Hvor fredagen var en fest, var lørdagen nærmest en opvisning i, hvor dygtige musikere, det danske heavy landskab faktisk har på tværs af genrer. En fornøjelse.

Dato
06-11-2021
Trackliste
Mercenary:

1. Everblack
2. Seize the Night
3. World Hate Center
4. 11 Dreams - Isolation
5. Soul Decision
6. Velvet Lies
7. In a River of Madness
8. Black Brigade
9. The Follower
10. From the Ashes of the Fallen
11. Where Darkened Souls Belong
12. Through Our Darkest Days
13. Firesoul
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
5

Da først fredagens fest havde forladt hoved og krop, var det tid til at bevæge sig mod Studenterhuset igen lørdag eftermiddag. Første band på plakaten var Bloodgutter fra Silkeborg. De er nye på det danske metallandkort, men folkene bag er erfarne kræfter. Halvdelen spiller også i Dawn of Demise, og Bloodgutter er da også dødsmetal af den skuffe; masser af tyngde og bas! Det går over stok og sten og selvom første band på plakaten om lørdagen typisk ikke har en nem opgave med at vække publikum efter fredagens udskejelser, så er der faktisk ganske mange fremmødte.

Det var der også da lokale Sansera skulle give deres første koncert på hjemmebane. Drengene fra Aalborg blev dog lidt forsinket pga. bøvl med computer og lyd før opstart. I gang kommer de dog, og så skorter det ellers ikke på energi fra scenekanten. Det er ny musik, hvor man veksler mellem brøl og ren sang og der er masser af saft og kraft i leveringen. De får startet dagens første rigtige moshpit, og forsangeren kommanderer endda en wall of death. Med sig har de en ny single, ’Lady of Sorrow’, der ret godt indkapsler den lyd, der er lige dele metalcore og lidt død og black indover. 

Kontrasten var derfor stor til det næste band på plakaten. Timechild spiller nemlig rockmusik. Og det er de faktisk rigtig gode til. De leger med rocken på en måde, så man både fornemmer lidt jazz, noget sydstatsrock og alt derimellem. Der er et godt swing og masser af melodi. Både i instrumenter og i den udmærkede vokal. Med sig har de selvfølgelig den følte ’The Bite of Frost’, og sidste nummer i koncerten er titelnummeret på den plade, der udkommer 12. november; ’And Yet it Moves’. Udover at forsanger Anders Brink kan synge, så er bassist Daniel Bach også med på vokalen på 'Polecat Women', der er det næstsidste nummer. Udover deres kunnen på både instrumenter og vokal, så er der også masser af legesyge kræfter bag trommesættet og man fornemmer, hvordan de sætter en ære i, at det lyder godt. Et ambitionsniveau, der kan mærkes og høres.

Ambitioner er der også masser af hos Cabal. De har en vild energi og får nærmest startet en circle pit op inden de er gået i gang. Hvor Timechild var en følt affære, så er Cabal det stik modsatte. Det er et frontalangreb på alle sanser, og de tunge og dybe breaks går lige i mellemgulvet på hele salen. Det får nærmest Studenterhuset til at koge over, og da forsanger Andreas Paarup hopper ned til publikum i den sidste sang, så er der ikke mange, der holder sig tilbage. Cabal leverer en god koncert, hvor der i den grad er tempo på.

Lidt mere tilbagelænet er det da Konkhra går på. Det er et af koryfæerne i dansk dødsmetal, og forsanger, guitarist og bandboss Anders Lundemark er heldigvis stadig i hopla. Der er veloplagt humor om egen og pladernes fremskredne alder, og så kører Konkhra ellers på med en gennemgang af deres bedste sange. De starter dog ud med den helt nye ’THOTH’, hvorefter de får nikket anerkendende til det meste af deres diskografi. Lundemark får også lige nævnt, at han har prøvet at blive sagtsøgt for 500.000 kroner af en præst, og dedikerer derfor sangen ’Religion Is a Whore’ til den oplevelse. Efter den populære ’Life Eraser’ er der så gæstesanger i form af Claus Vedel (billede nedenfor, red.), der var med i bandet fra 1989 og frem til 1994. Netop i den periode, hvor 'Sexual Affective Disorder' fra 1993 udkom.  Et album, Konkhra er ved at genudgive på vinyl og flere andre såvel fysiske medier som digitalt. Vedel var derfor med på ’Center of the Flesh’ og frem og gav således koncerten et historisk vingesus. For Vedel var med fra starten og var den anden guitarist, hjalp til på vokalen og skrev både musik og tekster på førnævnte plade, der om noget var gennembruddet for Konkhra i halvfemserne. Det blev en fejring af såvel bandets historie og at der er nyt på vej.

Konkhra2 1200 72A8376

Knap så festligt er Afsky. Indhylet i røg og med fakler brøler de sig gennem deres materiale, og det er en helt særlig oplevelse at høre de klassiske digtere blive fortolket i en så rå og metallisk version, som er det, Afsky er. Ole Luk har dermed stået på scenen to dage i træk med hver af sine to bands, og i en sky af røg leveret begge sine projekter til publikum i Aalborg. Alene ud fra denne anmelders vurdering fungerede Afsky bedst denne weekend. Men måske det er farvet af, at jeg allerede er imponeret af det høje, musikalske niveau der er denne lørdag.

Og det bliver kun vildere med Vola. For her er også tale om teknisk dygtige musikere, der også formår at omsætte det til vellydende musik og en god vokal. Publikum synger med og den afveksling mellem stor heavy lyd og en nærmest ren Mark Knopfler guitar og et hav af andre genrer gør, at Vola aldrig bliver kedeligt at opleve. De har en spændende lyd og høstede bred anerkendelse for deres lyd og evner på festivalen. Særligt sange som 'Straight Lines', 'Head Mounted Sideways' og 'These Black Claws' gav genlyd på Studenterhuset denne lørdag aften.

Evner er der også masser af hos Mercenary. Vi har gentagne gange plæderet for, at man bør tage til Mercenary og høre hvor god en guitarist Martin Buus er. Han skuffede heller ikke denne aften i sine nærmest fejlfri leveringer af forskellige guitarsoloer. Derudover har forsanger Rene Pedersen ikke brugt corona-pausen på at sidde stille. Hans vokal udvikler sig hele tiden, og selvom han ikke kan komme lige så højt op som forgængeren Mikkel Sandager, så er det ved at være tæt på. Han gør i hvert fald forsøget på ’Isolation’, og det lød godt.

Mercenary fejrer, at de er blevet 30 år gamle og spiller lidt fra næsten alle plader. Udover at have spillet et nyt nummer i karaoke-baren et par timer tidligere, hvor den sang fik premiere, så spiller de den også live og man kan godt høre, at de er ved at være klar med den nye plade. Trods det, at Mercenary først går på scenen kl. 23.30 og spiller til næsten kl. 1, så er salen stadig fyldt og publikum vrider det sidste ud af Aalborg Metal Festival for alt, hvad de selv, Mercenary og Studenterhusets bar har at tilbyde. Der er både crowd surfing og letpåklædte gæster. Festen når et klimaks her.

Mercenary1 1200 72A8657

For det har været en god festival. Det her pusterum har været savnet. Festivalen var udsolgt og folk blev faktisk i salen og hørte musik. Der var varmt og det var Jons mædlpøller også ude foran Studenterhuset. Og her måler vi ikke varmt på Celcuis-skalaen, men Scoville. Nogle af de pølser gav godt med flammer i munden og det var herligt. Vi har dækket festivalen siden starten og glæder os til at gøre det igen næste år.