Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

High Voltage Rock Awards '16

Populær
Updated
High Voltage Rock Awards '16

Der var fyldt til High Voltage Awards 2016, hvor Myrkur og Dizzy Mizz Lizzy løb hjem med flest priser og Denner/Sherman stod for aftenens helt store koncertoplevelse.

Titel
+ Red Warszawa + The Vision Ablaze + Grusom + I'll Be Damned
Spillested
Dato
16-04-2016
Forfatter

High Voltage Awards 2016 blev afholdt i lørdags på netop klubben High Voltage, hvor klubhøvding Martin Jensen og den folkekære journalist Steffen Jungersen grundlagde prisuddelingen sidste år.

I år var det især Dizzy Mizz Lizzy, der løb med opmærksomheden da de vandt for bedste danske live-band, danske rocknummer i radioen og æresprisen som band. Myrkur gik heller ikke tomhændet derfra, da der var priser for årets danske metaludgivelse og årets danske band. Derudover en række andre priser, der blev givet til Mike Tramp, Grusom, Møl, Pumpehuset, Jacob Hansen, Mindspark Films, Metalized og Brian Baden.

Men udover priserne var der også en række små koncerter, der blev afviklet. Her var spændvidden cirka lige så stor, som diversiteten i prisvindere. For der er dæleme forskel på Denner/Shermann, Red Warszawa, I'll Be Damned, Grusom og The Vision Ablaze.

Da vi tidligere har skrevet fyldigt om allle optrædende, nøjes vi med at hive et par af vores egne 2015 favoritter.

Grusom
Vinderne af prisen 'Årets Danske Rockudgivelse', fynske Grusom, er et af de hurtigst aspirerende danske rockbands i øjeblikket. Lørdag aften fik de lov at fylde den københavnske rockklub med 70'er inspireret stoner/syre og overbevise publikum om deres kunnen; mage til musikalsk udtryk og indlevelse mestrer de færreste bands. Grusoms nostalgiske udtryk tog High Voltage i en tidslomme, der ligesom aftenens øvrige bands desværre ikke fik lov til at udfolde sig i mere end et kvarter, grundet det stramme program for aftenen.

The Vision Ablaze
Det københavnske band, der både var nomineret til 'Årets Radio Rock Track', 'Årets Danske Band' samt 'Årets Danske Metaludgivelse', og ikke mindst for 'Årets Danske Producer' for albummet 'Youtopia' af Jacob Hansen, der i øvrigt løb med prisen, beviste på scenen, hvorfor de var nominerede til så mange priser, og ikke mindst hvorfor de blev booket til awardshowet. Trods de kun knap 15 minutter, som The Vision Ablaze fik lov til at stå på scenen, leverede bandet et energifyldt show, der også kunne rumme en enkelt ballade. Bandets nærvær og samspil, særligt mellem bandets nyeste medlemmer, Lasse Lund på guitar og Lars Lerager på bas, gjorde, at de havde publikum i deres hule hånd.

Sidst men absolut ikke mindst spillede Denner/Shermann også til High Voltage Awards 2016, hvilket Krigsguden Jens Franco har skrevet om i sin klumme. Læs den her.

Nedenfor kan du her se listen over årets vindere.

Årets danske rockudgivelse: Grusom: 'Grusom'
Årets danske classic rock-udgivelse: Mike Tramp: 'Nomad'
Årets danske metaludgivelse: Myrkur: 'M'
Årets danske alternative udgivelse: Halshug: 'Blodets Bånd'
Årets danske live-band: Dizzy Mizz Lizzy
Årets danske upcoming band: Møl
Årets danske band: Myrkur
Årets danske producer: Jacob Hansen.
Årets danske spillested: Pumpehuset, København
Årets danske radio rock track: Dizzy Mizz Lizzy: 'I Would If I Could But I Can't'
Årets danske rockfoto: Brian Baden
Årets danske video: Mindspark Films
Ærespris branche: Metalized Magazine
Ærespris band: Dizzy Mizz Lizzy