VMF19: Hovednavne klart bedst lørdag
Det var i den grad hovednavnet Primordial, der løb med opmærksomheden, men også Mgła, Pestilence og Bleeding Gods gjorde det godt lørdag i Viborg.
Lørdag på Viborg Metal Festival 2019 var den helt store dag. Hele tre store internationale navne havde man klar på plakaten. Pestilence fra Holland, Mgła fra Polen og Primordial fra Irland. Alle tre særlige navne inden for hver deres genre og alle tre navne, der ikke frekventerer Danmark hver dag. Så at man kunne krydse alle tre af på én og samme dag i Viborg, havde en vis effekt på tilslutningen. Der var rigtig mange publikummer på Paletten denne lørdag.
Det kunne man mærke allerede under dagens første band, Wasted. De erfarne herrer fra Dragør lavede en enkelt plade tilbage i 1984, men fik genoplivet projektet med deres seneste plade ’Ought to Be Bad’ fra 2003. Her anno 2019 er der naturligvis gået nogle år, men Wasted klør alligevel på og åbner lørdagens program med en ganske god reaktion fra publikum. Ud over sangene ’Halloween’ og ’Demons Re-Calling’ fra deres debutplade i 1984 havde Wasted også en helt ny sang med, som de p.t. kalder ’Electrified’. De rundede deres halve time af med ’Age of Power’ fra deres førnævnte plade fra 2003. Senere på året buldrer Wasted videre, hvor de bl.a. kan opleves på Tornvang Open Air på Djursland i august måned. Forsanger Michael Sonne er i øvrigt far til Defectos Nicklas Sonne og efter at have oplevet Wasted på de skrå brædder, er man ikke længere i tvivl om, hvor sidstnævnte har sit kunstneriske ophav fra. Michael Sonne er bestemt en flamboyant forsanger.
Flamboyante kan man ikke rigtig kalde Bleeding Gods. Det er black metal med keyboards, og de rejser med Pestilence, så det var en del af pakken for at få de hollandske dødsveteraner til Viborg. Bleeding Gods har en meget engageret frontmand og der er virkelig skruet op for teateret i deres koncert. Deres kvindelige bassist er den bedste til at ryste garnet i bandet, og hun får skarp konkurrence fra publikum, der overraskende nok er klar til at give igen. Dagens første moshpit udvikler sig i hvert fald, og lørdagen er for alvor skudt i gang med noget af den sorte musik, der dominerer festivalens program på sidstedagen.
Dagens mest aparte indslag er dog klart efterfølgende Ghost Iris. Det er meget moderne metalcore, og de hævder selv, at det er en blanding af Meshuggah og Michael Jackson. I starten er publikum lettere afventende, og Ghost Iris’ forsanger forsøger forgæves at starte en moshpit op. Det lykkes ikke rigtig.
Men vedholdenhed er som bekendt en dyd, så efter et par numre lykkes det omsider at få folk hidset op til det, som Ghost Iris selv kalder ”slåskamp”, og en moshpit starter. Forsangerens meget energiske optræden, hvor han skiftevis growler og har ren vokal, har alligevel haft en effekt på publikum, og til sidst lykkes det endda at lave en wall of death. Ghost Iris er meget moderne med de tunge breaks og den uregerlige energi fra såvel musikere som musikken selv, og de er sympatisk selverkendende i, at de godt ved, de er dagens og festivalens mest anderledes indslag. Netop denne selvindsigt var nok med til, at størstedelen af publikum tog sig tiden til at opleve dem i stedet for at frekventere pølseboden ude foran.
For inden vi afslutter lørdagens reportage med nogle ord om hovednavnene, så skal vi også lige forbi udvalget af mad. Den Rullende Pølsevogn stod klar ude foran Paletten både fredag og lørdag, hvilket er en tilbageværende succes på flere af de jyske metalfestivaler. Derudover havde arrangørerne bag festivalen allieret sig med det lokale bryghus Ølluminati, der i løbet af weekenden stillede flere forskellige typer øl til rådighed i fadølsanlæggene. Fælles for dem alle var, at de blev udsolgt og sidst på aftenen måtte man nøjes med det klassiske udvalg fra de mere etablerede bryggerier. Luksusproblemer. For helt generelt blev Viborg Metal Festival 2019 afviklet professionelt. Bands gik på til tiden, og det lød godt. Eneste lille aber dabei var deres trofaste konferencier i Thorbjørn og Thorbjørn fra radio Den Tunge Time. Der gik lidt for meget improviseret sludrechatol i den og det kan de sagtens stramme op på.
Hovednavnene var Mgła, Pestilence og Primordial. Dem kan du læse særskilte anmeldelser fra her.
Læs om Mgła her.
Læs om Pestilence her.
Læs om Primordial her.
Billede 1 - 4: Ghost Iris (Jacob Dinesen)
Billede 5: Bleeding Gods (Kent Kirkegaard Jensen)