Top 5 – Den skumle synthesizer

dungeon synth

Selvom genren har eksisteret siden slut-80’erne, er det først for alvor nu, at dungeon synth har fået et bredere gennembrud i metalmiljøet.

Kunstner
Titel
+ Soy Fan Del Dark + Old Tower + Ærekær + Fief
Forfatter

Måske er du ikke stødt på genren, men kommer til det i den nærmeste fremtid. Og måske er du stødt på den uden at vide, hvad i alverden du lyttede til. Eller måske har du nørdet det så meget, at du efterhånden har en god samling af kassettebånd, der bliver samlerobjekter i fremtiden.

Uanset omstændighederne er dungeon synth næppe noget, du kan komme udenom. For denne dystre, mørke og kolde afart af ambient har de sidste mange år lige så stille infiltreret metalmiljøet, hvor både udøvende musikere og åbensindede lyttere har taget imod det med stor nysgerrighed.

Men hvad går genren egentlig ud på?

Ligesom mange andre musikalske stilarter er dungeon synth svær at indkapsle og beskrive med få ord, da den kan stikke i alle mulige retninger inden for dens givne rammer, som består af en blanding af atmosfæriske kompositioner, der henter inspiration fra middelalder- og renæssancemusik, og som i høj grad flirter med black metallens æstetik og udtryk. Et andet element er fantasytemaer, som har vundet frem i genren i de senere år. Og her snakker vi – i langt de fleste tilfælde – ikke om prinsesser, riddere og enhjørninger. Næ nej! Der er typisk tale om skumle nisser med depressive tendenser, der ser ud som Mortiis, og som bor i små, klamme, fugtige grotter (jf. brugen af ordet ‘dungeon’ ...).

Der er efterhånden utallige gode bands, når man går på opdagelse i dungeon synthens vidtfavnende univers. Undertegnede har derfor udvalgt fem artister, der hver kan give et praj om, hvad genren rummer og er for en størrelse.

1. Offermose
Denne danske soloartist er et af de mere spændende projekter, der har set dagens lys de sidste fem år. På sine udgivelser har han blandt andet samarbejdet med svenske Erik Gärdefors, som mange kender fra Grift, Kim Larsen fra Of the Wand and the Moon og Anna von Hausswolff, som alle må siges at være musikere af høj kaliber. Hans seneste album, ‘Stilhedens Tårn’, er ifølge undertegnede en af årets absolut bedste danske udgivelser og er i usædvanlig grad velegnet til de mange, lange og kolde måneder, vi går i møde.



2. Soy Fan Del Dark
Spanskkyndige læsere vil forstå absurditeten af bandnavnet, hvilket alle andre læsere skal skånes for, for det vigtige er, hvor langt fra absurd musikken er. Kompositionerne er simple, udtrykket skrabet, og lydbilledet mystik og dystert, hvilket tilsammen giver et soundtrack, der både kunne være med i en B-film om aliens og satankulter, og som også – såfremt omskrevet fra bit til black – kunne have indgået i Burzums tidlige 90’er-diskografi. Det er en meget mærkelig blanding, der bare fungerer!



3. Old Tower
Sortmetal-nørderne kender uden tvivl dette projekt, hvis bagmand gennem flere bands er tilknyttet det canadiske black metal-label Tour de Garde. Man ved egentlig ikke meget om ham, ud over at han er hollandsk, går under kunstnernavnet The Specter og har lavet en helvedes masse musik, hvoraf størstedelen er i DIY-stil. På mange måder er han af den gamle skole, hvilket han også gav udtryk for i et knap så gammelt interview, hvor han tager afstand fra den udvikling mod et pænere udtryk, dungeon synth har taget de sidste år.



4. Ærekær
Ligesom det er tilfældet med Old Tower, kender man ikke denne danske duos identitet. De debuterede på plade i 2018 og har optrådt live under Vort Fatum-festivalen og som support til Demon Head i Pumpehuset i 2019. Rent musikalsk kan Ærekær ikke sammenlignes en til en med nogle af de ovenstående artister, da de både i lydbillede og kompositioner i høj grad læner sig op ad black metallen – hvilket til gengæld ikke er tilfældet i deres visuelle og sproglige udtryk, der mest af alt er en hyldest til dansk kulturarv.



5. Fief
Op af kælderen og ud i skoven! For at tingene ikke bliver alt for depressive og for at fremhæve middelaldermusikkens indflydelse på dungeon synth, kan vi ikke komme uden om Fief, der mildest talt adskiller sig gevaldigt fra artiklens øvrige kunstnere – og som af den præcise årsag er værd at have med. Deres idylliske univers er som taget ud af et eventyr, hvor både fløjteinstrumenter og harpe dominerer lydbilledet. Med andre ord det perfekte soundtrack til en vandretur på en hed sommerdag ude i naturen.