Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5: Nyttige ting, metal har lært os

Populær
Updated
Top 5: Nyttige ting, metal har lært os

"We learned more from a three minute record than we ever learned in school,” synger Bruce Springsteen, men hvad lærte vi, der voksede op med metal, egentlig? Vi giver fem bud.

Fotograf
Jacob Dinesen

1. Fremmedsprog.
Godt nok adskiller metal sig ikke fra popmusik, ved at den fortrinsvist bliver sunget på engelsk, men den nidkærhed, med hvilken purunge metalfans gennem årene har har sat sig for at lære teksterne til alle plader, de hører, er i en klasse for sig. Så kan det godt være, at vi lagde ud med at lære metalengelsk med tvivlsom sprogbrug, og ja, vores forældre var noget lorne ved at skulle oversætte tekster for os, der handlede om et væld af måder at knalde og dræbe på, gerne i sammenhæng. Men da først vi havde fanget det basale og havde lært at supplere med den store Webster’s inde i stuen, når Gyldendals røde kom til kort, oparbejdede vi hurtigt et solidt ordforråd. Bevares, det havde en vis hældning mod anatomi, våben og en samfundsvidenskab, som vi havde om muligt endnu svagere fat om end dem, der havde skrevet teksterne, men vi lærte, at der var noget, der hed fremmedord, og at det var sejt at bruge dem. Og hvis vi skulle lære mere om metal, kunne vi ikke nøjes med at læse på dansk eller engelsk, men måtte også lære at stave os igennem tyske og svenske musikblade.

2. At læse besværlige skrifttyper.
Det kan være svært at forstå, men der findes intelligente, kulturelt velfunderede voksne mennesker med lange uddannelser, der har svært ved at læse gotiske bogstaver. Det tog tre Motörhead-plader for os, der voksede op med metal, så da skolebibliotekaren viste den gamle bibel frem i en historietime, var metalleren den eneste, der kunne læse højt af den. Som årene skred frem, og metallen blev mere ekstrem, måtte vi desuden lære at tyde stadigt mere vanvittigt stiliserede bandlogoer. Man kan sige meget om, hvor inkluderende metal er for børn og unge, der falder udenfor og finder et sammenhold med andre freaks på metalscenen, men ordblindevenlig har metallen aldrig været.

3. Basal viden om et bredt spektrum af mytologier.
Godt nok er Satan og kristendommens forløjethed uudtømmelige emner for metal, men efter et par plader med det begynder de fleste bands at få mærkværdige ambitioner om at udvide stofområdet. Det tog ikke lang tid, før metal opdagede, at der i asatroen både var en tordengud, en kæmpeulv, flyvende kvinder, brave krigere og en viis mand med langt garn og en smag for unge piger, og at den religion oven i købet var i opposition til kristendommen. Men også den græske og romerske mytologi havde masser af gode og blodige historier at tage af. Og det er derfor, den eneste i klassen, der har hørt om Ikaros, er ham den langhårede med battlejakken, der sidder nede bagved og tegner ulæselige bandlogoer på bordet.

4. Glæden ved håndarbejde.
Sådan en battlejakke patcher ikke sig selv op, og når først man har skiftet yndlingsband et par gange som et led i ens musikalske skoling, er der en vis sandsynlighed for, at ens mor ikke længere gider gøre det for en hver gang. Derfor har alle metallere prøvet at fatte nål og tråd og huske, hvad de lærte om at ri i håndgerning. Det tæller ikke at lime sine patches på, nej. Og bliver man så rigtig glad for at sidde og sysle med den slags, kan man jo tage det skridtet videre og lave sin egen ringbrynje, smede sit eget sværd eller i hvert fald banke nogle søm gennem et læderarmbånd. 

5. At lytte til krævende musik.
Nu har vi godt nok tidligere på denne plads påpeget, at det er et uvæsen, det der med, at metallere altid skal skynde sig at pointere, at de skam også hører alt muligt andet end metal. Men har man først lært at finde hoved og hale i kompliceret dødsmetal, bliver det altså lettere at acceptere, at andre musikgenrer – progressiv rock, fusionsjazz, klassisk – også kan kræve en indsats af sine lyttere. Og kan man dechifrere, hvad der foregår i den mest kaotiske hardcore eller lo-fi black metal, er der ikke langt til at acceptere noise eller dark ambient som musik. Lige så mange veje, der er ind i metal, er der videre fra den. Pophoveder hører kun pop, metallere hører hvad som helst, bare det ikke er lettilgængeligt – eller pop.

Men hvad så med sammenholdet på scenen? DIY-ånden? Frimærkefusk? Hårpleje? Rollespil? Vi har allesammen lært noget forskelligt af metal og meget mere, end hvad vi kan komme omkring i en top 5, så hvis du synes, vi er vanvittige, fordi vi har glemt det ene eller det andet, så fortæl os, hvad vi har overset.