Top 5 - Promotion

Vores stærkt forkælede redaktion modtager mange spændende udgivelser fra nær og fjern. Nogle selskaber er bedre end andre til ikke at være irriterende. Her er de fem mest irriterende promotion-aktiviteter, vi hyppigt udsættes for.

1. Genreforvirring
"Intet sted i vores udtryk eller almene virke står der noget om, at vi anmelder dansk indiepop. Stop med at sende det. Vi vil ikke og kommer aldrig til at bruge tid på det."

2. Tysk firetrinsraket
"Nogle tyske selskaber synes, at det er optimalt at bruge den nøjagtig samme formular i al promoarbejdet for alle udgivelser. Denne inkluderer typisk en firedelt track by track-video, en lyric-video og en eller anden form for fladpandet trailer. Stop venligst, eller varier i det mindste modellen fra tid til anden."

3. Personlige masse-udsendte mails
"'Kære Devilution/Mathias/Jacob' indledes mangen en mail. Mange af disse er tydeligvis sendt ud til flere hundrede pressekontakter på en gang. Lad være med at lade, som om at vi er særligt udvalgte, vi bliver ikke fornærmede over en mindre forloren personlig mail."

4. Urealistiske forventninger til eksempelvis interviews med ... erhmm ... obskure bands
"Præmissen for denne branche er naturligvis at pladeselskaber skal sælge den musik, deres bands udgiver, men nogle gange virker det, som om realitetssansen er absolut fraværende. Vi ville gerne, men vi kan ikke dække alt. Hvis I alligevel mener, vi skal - hvad er der så i vejen med lidt god gammeldags bestikkelse? Det kan jo være meget sværere at finde tid til et vilkårligt interview på Skype, end det er at finde tid til en bette udflugt til fjernere og mere eksotiske egne."

5. Mængderne af musik
"Lad os bare sige det lige ud: Vi modtager alt for meget musik! Vi nærmer os 200 udgivelser per måned, og det er umuligt ikke at tænke: "Hvad skal det dog nytte?". Hvis bare alt var godt, eller tæt på, men for helvede hvor er der dog mange generiske lorteudgivelser i bunken. Hvis bare de ankom med en advarselslabel ville det være fint, men problemet er, at vi selv er nødt til at identificere dem. I sig selv et ligegyldigt problem, men risikoen er, at vi overser det ukendte mesterværk, der ligger et sted i bunken."